“Batman Begins” er ikke blot en glimrende og velfortalt nyfortolkning af Batman-sagaen – det er hyperunderholdning med både dybde og hjerte – uden tvivl den bedste Batman-film til dato. Så grib flagermusekappen, gør Batmobilen klar, og skynd dig ind i biografen: The Dark Knight has returned!

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#131 filt 19 år siden

#130, præcis. Han var rædselsslagen allerede inden reklamerne. :(
"Let the universe howl in despair, for I have returned..." - Lord Darkseid
Gravatar

#132 The Insider 19 år siden

#126, var du inde og se den i dag kl. 15 i CinemaxX? Så den på det tidspunkt i dag for 3. gang. Der var en dreng der også blev ved med at kæfte op igennem hele filmen... at faren ikke fortæller at man skal være stille i en biograf... til sidst vendte min sidekammerat sig om og råbte "Så holder I altså kæft!"
War. War never changes.
Gravatar

#133 ks 19 år siden

Nej, var kl 19 i Gladsaxe Bio. Men jeg er da glad for at have nogle at dele frustrationerne med, synes fandme det træls at folk ikke kan forstå hvordan man opfører sig i biffen, og hvis man ikke er parat til at fortælle sin møgunge at man er stille i biffen, så kan de sq holde sig hjemme. Det fjerner virkelig enhver motivation til at gå i biografen en anden gang.
Gravatar

#134 El vez 19 år siden

#132 Nå så du skulle også lige ha' et 3. kig? :)

Fortæl fortæl!
(altså om filmen)
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Gravatar

#135 The Insider 19 år siden

Altså om filmoplevelsen? Tja, den var faktisk bedre 3. gang end 2. gang, hvor jeg spottede adskillige øjeblikke med dårligt kameraarbejde og halv-ringe klipning. For det meste irriterede kameraarbejdet mig ikke, men fængselskampen i starten er stadigvæk helt forfærdelig (at man valgte at give alle det samme tøj, fysiske form og mudder på tøjet hjælper bestemt heller ikke på orientationen) og
det endelige opgør ml. Neeson og Batman er stadigvæk så rodet, at det er fuldstændig blotter for spænding og intensitet.
Nolan, smid lige "Bourne Supreamcy" i DVD-afspilleren inden du laver toeren, okay?

Og klipningen haltede stadigvæk meget i dialogscenerne. Starten er ganske ringe klippet, IMHO, lettere panisk, som om at klipperen frygter at vi vil miste al interesse hvis der ikke er lynhurtig klipning, når der ikke er slåskampe el. eksplosioner der kan distrahere os. Alt til og med at Bruce vågner op i fængslet er knap så godt. Jeg tror det gennemsnitlige skud varer ca. 20 frames, og desuden stopper mange kropsbevægelser i næste klip - hvilket er et vedvarende problem der sker mange gange (se fx da Oldman løber imod Batman, da Batman netop er landet på 'the narrows', og da Bruce træder ud i køkkenet til Holmes, efter at være kommet tilbage fra Princeton).

Og nu her 3. gang følte jeg desværre også en stærk mangel på mere baggrund om Bruce. Jeg ville gerne have set en del mere end hans første møde med hulen og forældrenes mord. Det gik alt for stærkt. Endda syntes jeg det fungerede bedre i Burtons "Batman", hvor mordet på hr. og fru Wayne tilskaffede sig en mere mareridtsagtig tone. Det hjalp heller ikke, at drengen der lagde krop til den unge Bruce i Batman Begins ikke havde andre ansigtsudtryk end "chokeret med skælvende læbe" - selv i scenen i toget står han og ser nervøs ud med en læbe der går helt amok. Det er desværre også noget, der fungerer som bremseklods for den sympati og interesse, som man som seer burde investere i filmen. Men altså... havde gerne set langt flere scener med Bruce familien inden mordet, især nu hvor det er en film med titlen "Batman Begins" og den bliver markedsført som "the ultimate genesis story".

Men jeg holder mig solidt på de 4 stjerner nu. Så meget andet i filmen fungerer som det skal, såsom det helt fantastiske cast og Zimmer og Newtons effektive score.
War. War never changes.
Gravatar

#136 filmz-Angel Eyes 19 år siden

#135: Ja, havde nok været endnu bedre hvis Doddy Dorn havde klippet filmen (ville jeg gerne ha set! Btw. havde det også været interessant hvis David Julyan havde lavet scoret, selvom jeg stadig synes at Zimmer/Howard gør det glimrende) - men mere baggrund til Bruce Wayne? Det tror jeg ikke filmen havde holdt til; bruger i forvejen halvdelen af filmen på at præsentere BW og det synes jeg den gør godt og uden at haste det. Det er rigtigt at drengen der spiller BW som lille er en smule ensidig i starten, men hans scene efter forældrenes begravelse sammen med Alfred redder imo det hele... virkelig troværdig sorg.
Hvad angår "Batman" så synes jeg scenen med Jack Napiers mord på forældrene er en kende for teatralsk, men det passer selvfølgelig overens med hele filmen (ikke ment som en skodning).
Min dvd-samling: http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/Nikolai%20Schulz
Gravatar

#137 filmz-Bruce 19 år siden

#112 Har ikke set Batman Begins endnu og Sin City udelader jeg også fordi den måske ikke lige falder i genren, så mine er:

Batman, Hellboy, Unbreakable, Incredibles, Blade, The Crow

#122 Tror han kommer til at kæmpe med Poul Kjøller om den titel!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#138 The Insider 19 år siden

#136, enig, Dorns glimrende og mere dvælende klippearbejde i fx Kingdom of Heaven havde tjent Batman Begins godt.

Scenen ml. den unge Wayne og Alfred er bestemt den bedste scene med den unge Wayne, men den bliver primært reddet af Caines modspil og den hurtige klipning, der ikke lader os dvæle for meget på Waynes ansigt.

Som du kan se i min post, har jeg skrevet "ville gerne have set en del mere end hans første møde med hulen og forældrenes mord" og "Men altså... havde gerne set langt flere scener med Bruce familien inden mordet". Tydeligvis refererer jeg altså til flere scener med den unge Wayne, og hvis halvdelen af Batman Begins netop vitterligt indeholder sådanne scener, så må jeg have set den forkerte film.

Jeg så kun 3 "hele" scener involverende en ung Wayne - hulen, mordet og begravelsen. Måske med en samlet varighed på ca. 10 minutter. Jeg følte ikke at Bruce indtil mordet (hvor vi kun så scenen tidligere med hulen og de korte efterfølger, som nævnt) var blevet etableret godt nok til at gøre mordscenen effektiv og tragisk nok. Det var også en af styrkerne i Batman (selvom scenen godt nok fremtræder lettere teatralsk, som du siger, så er den også i stil med resten af filmen, og virker meget mareridtsagtigt, især takket være Elfmans kuldegysningsinducerende musik, belysningen, slow-motion og den tunge lydside), at mordscenen kom så sent i filmen, efter at både Wayne og Batman var særdeles godt etableret indenfor rammerne af netop den film.

Scenerne i Asien ser jeg ikke som scener (som jeg antager, er dem, du mener bidrager til den halvdel af filmen, der handler om Waynes baggrund), der bidrager med mere baggrund til Wayne. De handler stort set udelukkende om hans Batman-persona, og ikke om hans forhold til fortiden. At han lærer sværdfægtning og kemi er ikke noget der fortæller mig mere om hans oprindelse.
War. War never changes.
Gravatar

#139 filmz-Bruce 19 år siden

#111 og #135 Har altid haft problemer med klipningen af Bourne Supremacy, syntes det var makværk til at starte med. Så den så endnu engang og syntes bedre om den. Nu satte jeg mig ned og så den igen og derefter analyserede jeg nogle scener jeg har haft problemer med, for at se om jeg skulle mene noget helt tredie denne gang :)

Der KAN forekomme spoilers så jeg har spoilermarkeret det næste :)


Scene 6.
Fed musik :)

31:08-31:12.
Bourne i forvarring, overfalder sine vagter.
Case dismissed, defendant innocent. Klipningen holder.

41:05-42:36
Kamp mod agent i lejlighed. Her starter uenigheden nok. En i perioder meget effektiv scene, især lydmæsigt. Men personligt finder jeg stilen fra "Bource Identity" i scenen i lejligheden i Paris meget mere tilfredsstillende. Men det er jo smag og behag og Greengrass viderefører stilen fra Bloody Sunday. 30 dages betinget fængsel til fotografen.

1:28:26-1:33:08
Bilscenen. Det tog ca. Chaplin 3 år at fuldføre filmen "City Lights" pga. hans perfektion omkring det at gengive den stemning i ansigtsudtryk og situation, som han mente var så vigtig for hans vision. Læg dertil, at der ikke var lyd til at understøtte, det han forsøgte at få publikum til at føle. Hvor svært havde Hitchcock haft det med brusebads scenen i Psycho under de præmisser? Tilbage til Bourne. Greengrass gør det modsatte af Chaplin. Tilskuerens puls holdes oppe ved hurtig klipning og ved at prøve og gengive så mange detaljer omkring, hvad der foregår, tilsat en god dosis guitar og tromme score. Vi skal holde fast i sædet med fingerspidserne og føle os i Jasons sted. Personligt ligger jeg på skiftevis bagsædet og henholdsvis roder efter en tabt vodkaflaske på gulvet foran og føler det som et bombardement af synssanserne som Malcolm McDowell måtte have følt det i Clockwork Orange under torturscenen. Jeg talte 251 klip i løbet af 282 sekunder og som ikke medlem af MTV generationen og beviseligt gammel nar, må jeg nok kaste håndklædet i ringen. Jeg kan godt se kvaliteterne i scenen og synes det er særdeles effektivt, hvorledes man i en sekvens som kun varer 5 sekunder, formår at portrættere ansigtsudtryk, gearskift, pedalskift, håndbremsevending og bilcrash i flere vinkler. Men selvom der ER vellykkede sekvenser i bilscenen og selvom lydeffekterne er outstanding, så finder jeg det til syvende og sidst ikke nær så vellykket som mange andre biljagter i filmhistorien. 30 dages ubetinget fængsel for "filming when drunk".

Der er enkelte andre steder jeg har samme følelse, men derudover gi'r jeg dig helt ret i, at klipningen er virkelig VIRKELIG god. En følelse jeg ikke havde de første gange, fordi jeg nok var for generelt pissed og lod mig rive med. Så for 90% af filmens vedkommende vil jeg sige "excellent". Men få gange er der for meget "overdrivelse fremmer forståelsen", for mit vedkommende altså :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#140 El vez 19 år siden

Gamle nar :p

Mere konstruktive kommentarer følger en anden god gang :)
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."

Skriv ny kommentar: