“The Chernobyl Diaries” byder samtidig på elendigt skuespil, der kun får seeren til at længes efter at gense nogle af de meget, meget bedre gysere, som skuespillerne før har medvirket i. Nathan Phillips var i sin tid med i Greg McLeans “Wolf Creek”, der var med til at bryde de gamle gyserkonventioner og virkelig holdt sin seer fast i sit grusomme greb. Norske Ingrid Bolsø Berdal var med i “Fritt Vilt”, der kørte på de gamle traditioner, og som ligeledes var særdeles effektiv. “The Chernobyl Diaries” ejer ikke ét gran det talent, de film havde. I stedet er den fuld af banaliteter, billige effekter og onde østeuropæere. Gab!

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 vitanemo 12 år siden

Jeg er ikke helt enig i beslutningen om, at bruge en anmelder der er meget kritisk overfor Paranormal Activity, når I selv har givet den film 6/6 stjerner.

Målgruppen for de to film må antages at være relativt ens, så selvom jeg ikke udelukker at Chernobyl Diaries er en ringe film, skaber det lidt tvivl omkring gennemsigtigheden af jeres anmeldelser, når to anmelder kan have så forskellige meninger om samme film.

Jeg havde anvendt en anmelder der var nogenlunde enig med de karakter der er givet til tidligere film i samme genre, så der er en nogenlunde overensstemmelse i anmeldelserne.
Gravatar

#2 whysoserious 12 år siden

"uopfindsomme og langtrukne "Paranormal Activity"

Seriøst? Det løber stadig koldt ned af ryggen på mig når jeg tænker på de film, jeg ser mange gysere og sjældent har en film påvirket mig så meget som Paranormal filmene, jeg sov nærmest ikke hele natten efter den første film. Det er satme vildt for en på 27 år der ikke burde blive bange for sådan noget fiktion :-)

Men ser da frem til den her på trods af den lunkne anmeldelse!
Gravatar

#3 whysoserious 12 år siden

^^

Enig med 1# :-)
Gravatar

#4 a2g 12 år siden

Ja må også følge med flokken og sige at når man starter anmeldelsen ud med være yderste kritisk overfor Paranormal Activity, så burde det jo også være en selvfølge at "Paranormal Activity i Chernobyl" ville være en film der som minimum ville være i samme skuffe.

Jeg er en af dem som egentlig godt kan lide hele Paranormal trilogien så kan godt være jeg giver den her et kig. Men forventer nu heller ikke at den er noget "Critic's Choice"
Gravatar

#5 Lord Beef Jerky 12 år siden

Jeg synes, det er fint nok at bruge en hvilken som helst anmelder til en hvilken som helst film ligegyldigt anmelderens smag og/eller fortid, bare argumenterne er i orden... sådan er vi alle så forskellige.

På nær hvis man giver Battleship 5/6!!!!

Haha, jeg kunne sgu ikke lade være =)
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#6 The Insider 12 år siden

#5, amen!
War. War never changes.
Gravatar

#7 Kruse 12 år siden

#5: Spot on!
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#8 a2g 12 år siden

#5: tja der er vi så forskellige, jeg må indrømme at battleship, var en film der kendte sin besøgstid og gjorde det hæderligt. At den så ikke fortjente 5/6 er selvfølgelig en smagssag i hvad man mener stjernerne skal mene. Inden for sin genre er den helt klart en af de bedre "popcorn flicks". Jeg ville personlig give den 4/6, mest fordi den gjorde sit uden at virke for seriøs og ikke havde irreterende robotter der fyrede mærkelig jokes af "host" transformers 2-3 "host" ...
Gravatar

#9 Lord Beef Jerky 12 år siden

#8 Haha, det med Battleship var blot en joke rettet mod The Insider... naturligvis må man give den 1/6 eller 6/6 i sin anmeldelse blot denne er velbegrundet.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#10 vitanemo 12 år siden

Jeg er enig i at en anmeldelse altid kan forsvares, så længe argumenterne er i orden. Men mener stadig at anmelderens baggrund er vigtig.

I Filmzs egen målsætning skriver de "...og derudover naturligvis at vores anmeldelser vil komme ud til endnu flere filminteresserede – som vil få kompetent vejledning til de pågældende film."

Når der vælges en anmelder der er så kritisk overfor Paranormal Activity, må det næsten accepteres at vedkommende er uden for Chernobyl Diaries målgruppe - De to film har trods alt store ligheder (samme manuskriptforfatter, samme genre osv).

Anmeldelsen er derfor, muligvis, fin nok i sig selv, men ganske ubrugelig.
For at overdrive svarer det til at få en 10-årig til at anmelde f.eks. Prometheus. Vedkommende ville formegentligt give få stjerne, og argumenterer for, at manglen på bamser og flotte farver er kritisk. Det er jo fint nok, men for mig (som er i målgruppen), kan jeg ikke bruge den anmeldelse til så meget idet, jeg ved vi næppe tænker ens omkring filmen.

Formålet er vel ikke bare at lave anmeldelser hvis karakter kan forsvares, men i stedet nogle som kan vejlede brugeren. Og her nærmere bestemt, de mest relevante brugere - altså målgruppen for hvad film der nu er tale om.

Skriv ny kommentar: