Men hvis der er noget i “The Dark Knight Rises”, der har større slagkraft end dens action, er det dens rå power på det følelsesmæssige plan. Under filmens sidste akt spiller Nolan på hele følelsesregistret, som var han David Helfgott foran et Steinway. For, jovist, med sine 164 minutter er “The Dark Knight Rises” en smule for lang, og persongalleriet kunne godt have været en anelse mindre, men al kritik går fløjten, når slutningen nærmer sig, og alt går op i en højere enhed på en måde, der knap nok kan beskrives med ord. Hvis dette vitterligt er Nolans sidste Batman-eventyr, så stopper han ikke blot, mens legen er god, men mens hans superheltesaga topper genrens podium.

Se også: Filmz TV: Batman-franchisens historie og “The Dark Knight Rises”-interviews

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#621 Ispep 11 år siden

Foeller (619) skrev:
det var opsat for opsætningens skyld


Aha. På den måde. Så kan jeg bedre følge dig og tildels enig. Scenen "er der bare", ja. Blot for åbnings-skylden og underholdningen, og Bane's plan virker da også både vanvittig og max risikabel :D Men på den anden side, så er det action og der må sgu også gerne være action, bare for action's skyld. Jeg kan godt lide en hektisk åbning på en film, noget som fanger ens opmærksomhed med det samme, også selvom det er på en billig baggrund (ved jeg så ikke helt om det er her, kan diskuteres).

Mht. involveringen i scenen, så er det ofte sådan i åbningsscener, at man ikke har dannet sig noget forhold til de medvirkende, og det i sig selv kan føles "fraværende". Jeg ser bare scenen som intro til Banes karakter, der skal understrege hans kløgtighed samt lejesoldaternes dedikation til ham - de er jo villig til at gå i døden for hans mål. Det er dét. Men ja. Definér "involveret" hehe. Jeg var mere underholdt.
Gravatar

#622 MMB 11 år siden

Ispep (621) skrev:
Aha. På den måde. Så kan jeg bedre følge dig og tildels enig. Scenen "er der bare", ja. Blot for åbnings-skylden og underholdningen, og Bane's plan virker da også både vanvittig og max risikabel :D Men på den anden side, så er det action og der må sgu også gerne være action, bare for action's skyld. Jeg kan godt lide en hektisk åbning på en film, noget som fanger ens opmærksomhed med det samme, også selvom det er på en billig baggrund (ved jeg så ikke helt om det er her, kan diskuteres).


Tja, action for actionens skyld synes jeg sjældent er en god ting. :) Men det kan da sagtens fungere, men lige ved TDKR var jeg ikke med helt med på legen.
The Return of the King, som vel har cirka de samme ambitioner som TDKR, synes jeg havde en fantastisk åbning, hvor vi ret uortodokst bliver præsenteret til Gollums forhistorie. Det var overraskende, meget jordnært, men det fungerede alligevel fantastisk. Jeg ved ikke, om det ville have fungeret her i TDKR, men jeg kunne måske godt have tænkt mig noget, der ikke var lige efter skabelonen.

Ispep (621) skrev:
Mht. involveringen i scenen, så er det ofte sådan i åbningsscener, at man ikke har dannet sig noget forhold til de medvirkende, og det i sig selv kan føles "fraværende". Jeg ser bare scenen som intro til Banes karakter, der skal understrege hans kløgtighed samt lejesoldaternes dedikation til ham - de er jo villig til at gå i døden for hans mål. Det er dét. Men ja. Definér "involveret" hehe. Jeg var mere underholdt.


Nej, du har ret i, at man ikke har dannet sig noget forhold til de medvirkende, men alligevel skal man sidde på kanten af sin stol af bare spænding over, hvad der mon kan ske som det næste. Det gjorde jeg i hvert fald ikke. :)
Gravatar

#623 Ispep 11 år siden

#622



Foeller (622) skrev:
hvad der mon kan ske som det næste.


Man regner naturligvis hurtigt ud, hvad der sker og hvem der slipper godt fra det, det har du ret i. Men tror scenen blot er tænkt som at imponere visuelt og underholde. Man kan jo sige det samme om åbningsscenen i TDK, som også "blot" var en intro til jokeren.
Gravatar

#624 MMB 11 år siden

Ispep (623) skrev:
#622



Man regner naturligvis hurtigt ud, hvad der sker og hvem der slipper godt fra det, det har du ret i. Men tror scenen blot er tænkt som at imponere visuelt og underholde. Man kan jo sige det samme om åbningsscenen i TDK, som også "blot" var en intro til jokeren.


Men jeg synes trods alt, at åbningen til TDK havde nogle overraskelsesmomenter og lidt sort humor også, der gjorde, at den fungerede bedre. Jeg synes også, at den scene var en anelse mere intelligent end åbningen til TDKR.
Gravatar

#625 TP-DK 11 år siden

Foeller (624) skrev:

Men jeg synes trods alt, at åbningen til TDK havde nogle overraskelsesmomenter og lidt sort humor også, der gjorde, at den fungerede bedre. Jeg synes også, at den scene var en anelse mere intelligent end åbningen til TDKR.


Man kan bytte rundt på TDK og TDKR i dit indlæg, og den vil efter min mening stadig passe :P

Åbningsscenen i TDKR havde da også sort humor: "Or perhaps he's wondering why someone would shoot a man, before throwing him out of a plane?"

Og angående hvilken der er mest intelligent, så har det altid irriteret mig at de i TDK kan køre en bus direkte ind i en bank, uden den tager skade, for derefter at køre ind imellem andre busser uden der er nogen der sætter spørgsmålstegn til det.

Jeg ved dog ikke hvilken af de to åbningsscener jeg bedst kan lide, men uden at være helt sikker så synes jeg TDKR er en bedre film end TDK. Og jeg er også en af dem der synes Tom Hardy klarer det lige så godt som Ledger, ja måske endda bedre.
"I'm single! I love being single! I haven't had this much sex since I was a Boy Scout leader!"
Gravatar

#626 Ispep 11 år siden

#624

Lidt som #625 siger. Jeg vil dog tilføje, at Dark Knight's scene er mere intim, mens Rises mere storslået. Til gengæld finder jeg måske også bussen der braser ind lidt for, ja komisk, men ellers er det sgu en cool scene.
Gravatar

#627 MMB 11 år siden

TP-DK (625) skrev:
Foeller (624) skrev:

Men jeg synes trods alt, at åbningen til TDK havde nogle overraskelsesmomenter og lidt sort humor også, der gjorde, at den fungerede bedre. Jeg synes også, at den scene var en anelse mere intelligent end åbningen til TDKR.


Man kan bytte rundt på TDK og TDKR i dit indlæg, og den vil efter min mening stadig passe :P

Åbningsscenen i TDKR havde da også sort humor: "Or perhaps he's wondering why someone would shoot a man, before throwing him out of a plane?"

Og angående hvilken der er mest intelligent, så har det altid irriteret mig at de i TDK kan køre en bus direkte ind i en bank, uden den tager skade, for derefter at køre ind imellem andre busser uden der er nogen der sætter spørgsmålstegn til det.

Jeg ved dog ikke hvilken af de to åbningsscener jeg bedst kan lide, men uden at være helt sikker så synes jeg TDKR er en bedre film end TDK. Og jeg er også en af dem der synes Tom Hardy klarer det lige så godt som Ledger, ja måske endda bedre.


Det har du vel egentlig ret i. :) Nu er det også ved at være meget lang tid siden, jeg har set TDK, men jeg husker i hvert fald, at det fungerede.

Mht. i bussen i banken, så har du vel en pointe der, men det havde jeg faktisk ikke studset over. :)

Mht. Ledger vs Hardy, så fandt jeg Ledger langt mere skræmmende. :)
Gravatar

#628 TP-DK 11 år siden

#626

Nu er det godt nok noget tid siden jeg har set TDKR, men jeg er enig med dig i at TDK's åbningsscene er noget mere intim.

Foeller (627) skrev:
Mht. i bussen i banken, så har du vel en pointe der, men det havde jeg faktisk ikke studset over. :)


Lige fra første gang jeg så scenen har den irriteret mig, men det har nok mest noget at gøre med at resten af scene fungere så fandens godt :D
"I'm single! I love being single! I haven't had this much sex since I was a Boy Scout leader!"
Gravatar

#629 BN 11 år siden

Ispep (614) skrev:
ellers når den ifølge mig ikke The Dark Knight's begavede plot, dybde og ikke mindst den hårrejsende slutningen, hvor TDKR ender lige efter bogen. Jeg finder Rises mindst begavet af de tre film. Bane er ligeledes rigtig god, men vil altid stå i skyggen af Ledger, hvis man endelig vælger at sammenligne dem (skal man ikke nødvendigvis) men Ledger var bedre.


For mig betyder ordet "begavet" bl.a. (ikke udelukkende, men især), at man røres på et rent menneskeligt og følelsesmæssigt plan og kan reflektere over eller associere til plottet eller fortællingen. Og dette gør 'The Dark Knight Rises' lige en tand bedre end 'The Dark Knight'. ... 'The Dark Knight' har sine moralske dilemmaer angående ofringen af menneskeliv og brugen af (voldelig) selvtægt, samt nogle tanker omkring kriminalitet som en håbløs, evig ond cirkel og skildringen af Bruce Waynes ensomhed og mangel på et personligt, socialt liv. Og filmen er i sig selv perfekt, synes jeg. ... Men 'The Dark Knight Rises' har både skildringen af Bruce Waynes ensomhed og mangel på et personligt, socialt liv (og det udforskes langt mere end i 'The Dark Knight', hvor det kun handlede om hans mulige fremtid med Rachel) - Batman/Bruce Wayne oplever også for første gang i sit voksenliv, hvad det virkelig vil sige at FALDE; ja, han bliver for første gang i trilogien sat fuldstændigt ud af spillet, så han kan REJSE SIG igen - ideologisk motiveret, fanatisk terror med tydelig inspiration fra 9/11-terrorangrebet knytter en faktuel og følelsesmæssig forbindelse mellem filmen og den virkelige verden - filmen har større fokus på Bruce Wayne/Batman selv og gør dermed det hele til HANS historie (ligesom i 'Batman Begins'), HANS personlige "rejse" fra forældreløs millionær til selvtægtsmand til "pensioneret" selvtægtsmand tilbage til selvtægtsmand og derfra videre til ... well, you know what ('The Dark Knight' var i den forbindelse et passende mellemspil) - filmen berører spørgsmålet om, hvor meget en enkelt mand realistisk set kan gøre i forhold til kriminalitetens svøbe, set i forhold til alder, helbred og tidens gang - 'The Dark Knight Rises' er i det hele taget mere reflekterende og eftertænksom med sin status over det hele (det der er gået forud).

Det med at Tom Hardys Bane altid skulle stå i skyggen af Ledgers Joker, kommer sandelig helt og holdent an på øjnene der ser. Jeg er helt sikkert imponeret over Ledgers præstation, som man sjældent har set magen til. Men jeg er ligeså imponeret over Hardys ditto. Jokeren stod for djævelske og uberegnelige anslag - han var snu og manipulerende, men ikke fysisk farlig/skræmmende. Han var en rent TAKTISK modstander. ... Bane er en mere FYSISK modstander, men ikke mindre intelligent og manipulerende. Han fremstår som lettere Darth Vader-agtig og ligeså farlig, morderisk og frygtindgydende som Star Wars-skurken. Tom Hardy gør ham til den ultimative skurk af denne slags. Jeg kan lide disse to skurke-typer lige meget, ja, foretrækker ikke den ene fremfor den anden. Tom Hardy har efter min mening leveret sin til dato mest imponerende rolle.

Jeg er ikke enig i, at 'The Dark Knight Rises' ender "lige efter bogen". Slutningen var ikke forudsigelig. Havde DU forudset, at Bruce Wayne ville
fingere sin egen død? At han ville lade alle - herunder Alfred, kommissær Gordon og Lucius Fox - tro, at han var død (uanset at Fox vist regnede den ud og at Alfred så ham i live med egne øjne)? Vidste du, at han og Selina Kyle ville ende op sammen, altså ikke bare som samarbejdspartnere (hvilket man jo vidste fra diverse trailers), men som kærestepar? ... Hvordan vil du iøvrigt definere "lige efter bogen" i det her tilfælde? Er vi igen bare ud i det der forsimplede (og urigtige) med, at en "dårlig"/ulykkelig slutning er identisk med "hårrejsende", og at en "god"/lykkelig slutning er lig med forudsigelig/traditionel? .... Well, de små hår rejste sig på mine arme, da begravelsesscenen efterfulgtes af Alfred og Bruce Wayne der nikker smilende til hinanden. Så det var "hårrejsende" nok for mig. Fantastisk slutning på trilogien!
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#630 Hr. Nielsen 11 år siden

BN (629) skrev:
Fantastisk slutning på trilogien!
Fuldkommen enig og hvis det er efter bogen, så er det jo gjort som det skal gøres og dermed rigtigt. Det er korrekt, at TDK endte mere spændende, men at ønske den samme slutning endnu engang, blot i ny indpakning, det forstår jeg ikke man kan. Faktisk blev jeg glad for, at Nolan trords alt havde så meget nosser, at han sked på de 'fanatiske' Nolan fans, der atter mente han skulle twiste den, overraske med noget nedslående og negativt (ved godt at Inception ender godt, men ved mange ikke tror det troda alt). Nolan ender her sin trilogi ved at afrunde den og lade Wayne vokse følelsesmæssigt, komme videre fra sit traume. Det er løsrivelse og genfødsel. For at bruge en ligning fra egent liv, så har jeg i mange år givet den 'gas', men er nu kommet ud på den anden side og skal giftes og have børn (ikke at det er der alle skal ende, det er ikke det jeg mener). Det er der Wayne ender, efter en emotionel rejse, hvor han satser næsten alt.....og vinder, modsat hvad mange 'fans' havde håbet og næsten og troet. Flot, godt og by the book, nemlig og heldigvis for det.
I have my principles - And if you don't like them, I have others

Skriv ny kommentar: