“Die Hard 4.0” adskiller sig fra sine forgængere på flere forskellige punkter. De arealer, de bevæger sig på, er langt større, end det har været tilfældet i de andre film. Samtidig er McClane ikke i nær så mange nærkampe, hvilket betyder, at han ikke er helt så voldelig og blodig som i de tidligere film. “Die Hard 4.0” får aldrig rigtig en ud på kanten af biografsædet af bar spænding. Filmen er dog stadig en virkelig underholdende actionfilm, der dog aldrig når op på siden af de andre film i serien.

Yippee-ki-yay, motherfucker! – “Die Hard” tema

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 Skeloboy 17 år siden

Er netop hjemvendt fra biffen, og er i det store hele enig med anmeldelsen, især hvad angår slutningen, den er lige en tand for meget.
Men ellers synes jeg den på nogen punkter er bedre end forgængeren, hvilke nok skyldes bedre effekter(som de ældre film jo ikke kan gøre for).
Men jeg kedede mig ikke på noget tidspunkt i filmen.
Gravatar

#2 filmz-Is 17 år siden

Har lige set den, og den levede ikke helt op til mine forventninger.. Jeg var vildt imponeret over action delen og effecterne var meget flotte.. Men det er jo alt i alt en typisk actionfilm.. Så det kan ikke blive højere end 4 stjerner.. Men faktisk synes jeg at det var den anden bedtse Die Hard film.. Selvfølgelig kan den ikke slå etteren, fordi etteren var en klasse for sig selv.. Men jeg kedede mig ikke under filmen.. Det er en rigtig god actionfilm der bare skal ses.. Og Bruce Willis har det stadig i sig...
Gravatar

#3 filmz-tom welling 17 år siden

Siger Bruce så Yippie-kay-ay motherfucker, eller er det censureret i biografversionen?
Gravatar

#4 filmz-Bruce 17 år siden

Ikke skuffet!

7.5/10
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#5 Patriarch 17 år siden

#3

"Yippie-Kay-Ay mother...(Gunshot)"
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#6 Slettet Bruger [263194968] 17 år siden

Er der blod, eller bliver billedet fyldt med små søde kaniner hver gang der er skudkamp?
Gravatar

#7 Bates 17 år siden

små søde duracell kaniner...smukt! :D
Gravatar

#8 filmz-sparrowed 17 år siden

Skal nok se den til et marathon i næste uge...

All 4 film i træk, yes sir Yippie-Kie-yay motherfucker.
Sometimes when you want to win the war, you have to burn the village
Gravatar

#9 HonoDelLoce 17 år siden

#5

Hmm - jeg hørte nu højt og tydeligt "fucker" også..

Nåh, nu har jeg lige haft tæt ved 2 timer til at.. Ja, få filmen "processed" .. :) Og jeg er kommet til den konklussion, at jeg er langt fra skuffet, som helhed..

Jeg synes det er lykkedes godt at modne McClane, så han ikke længere er den helt unge floskel, der gør grin med alt.. Nu er han den ældre, bitre, sammenbidte fanden - der gør grin med alt.. Han har igen noget personligt at kæmpe for, som i 1'eren og 2'eren, og han har igen kun sig selv til hjælp - og så en computer-hacker, som ikke er så meget gavn.. Næsten :P Lad mig i øvrigt lige indskyde her, at jeg var meget positivt overrasket over Justin Long - jeg synes overhovedet ikke hans karakter bliver irriterende eller påklistret sjov eller noget i den dur i filmen - samtidigt med at han ikke virker helt overflødig.. Han spiller godt som den nervøse fyr, der er ude af sit element - men ikke overspillet, som man ellers nemt kunne have frygtet..

Bruce Willis spiller jo her rollen, som han er mest kendt for, og det er meget let at mærke, at det falder ham naturligt - selv hans karakteristiske måde at løbe med en pistol på, lagde jeg mærke til var der.. Det er dejligt at se :)

Der er et par homages til de tidligere film.. Mest tydelig var, af dem jeg lagde mærke til, Agent Johnson, som også McClane selv bemærker ;) Men det var nu rart at se, når nu jeg ikke havde haft tid til lige at få set alle de tre tidligere film inden turen i aften.. :)

Der er et par overflødige scener, hvor man sidder og tænker "aaarh, behøvede det at være med?".. Men hvad betyder det, når McClane vælter én enkelt person ud af en flyvende helikopter ved at køre over en brandhane? :D

Die Hard 4.0 er ikke bedre end 1'eren, men den er bedre end både 2'eren og 3'eren i mine øjne. Den har en eller anden rigtig følelse over sig, selvom den går i 3'eren fodspor med ikke blot at være begrænset til at foregå på en bestemt lokation - det føles alligevel McClane-agtigt.. Den er overdrevet, som kun en Die Hard-film kan tillade sig at være (og True Lies ;) ), den er fyldt med Die Hard-humoren, den har en "god" villain og den har en Agent Johnson..

Det er s'gu en 5/6'er for mig..

I øvrigt andre der lagde mærke til, at skurkene tilsyneladende kører rundt med 500TB lagerplads i den der lastbil - pretty nice vehicle :D
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#10 filmz-Bruce 17 år siden

Ok, så fik jeg lidt tid. Lever den op til 1'eren? Nej! Men regner nogen med det, 80'ernes største actionfilm? Isåfald forstår jeg godt, hvis den ikke lever op til forventningerne :)

Men filmen lever op til Die Hard ånden. Willis lever op til McClane figuren og actionen er fuldt på højde med det vi har set i nogle af de foregående tre. Navnlig én sekvens er fabelagtig koreograferet og med al den McClane charme og dødsforagt, når det ser værst ud, som vi kender ham for. Det var en scene, som overhovedet ikke er med i nogle trailers, så den kom belejligt overraskende.

Trods det der er masser af McClane humor, så formår den ikke at ramme de samme højder som tidligere, ihvertfald ikke konstant. Dette er nok en kombination af respekt for de 3 foregående film, da de har fordelen af at sidde på rygraden af publikum og man derved gerne vil sammenligne, hvilket ikke er helt fair.

DH4 står på egne ben. Vægten er lagt på action, uden tvivl. Plottet er tyndt, desværre om computere, noget af det kedeligste på jorden. Superskurken når ikke Hans Gruber til sokkeholderne, uanset Olyphants uomtvistelige talent. Men Willis er stadig overbevisende som McClane og hans frækhed og charme kan holde Titanic oppe på en dårlig dag. Tilsat noget kryderi a la årets bedste old school action, vipper den nemt Pirates 3 af pinden mht. tilfredsstillende spænding.

Justin Long kender jeg ikke noget særligt til og måske er jeg derfor herligt fri for nogle fordomme om hans tidligere præstationer. Som hacker nørden, der må under McClanes vinger, supplerer han fint med tilstrækkeligt gode ironiserende replikker, ofte om egen utilstrækkelighed.

Den nye DH4 er ikke andet end en b-film, men helvedes godt udført, ikke mindst takket være det bedste brand indenfor actiongenren.

PG-13 og no-fuck? Helt ærligt, så havde jeg ikke tid til at tænke over det i kampens hede. Jo, jeg ville da gerne høre lidt mere fuck og banderi, og noget mere gore, men det ville ikke rykke meget ved min opfattelse af filmen. Franchisen er mere levende nu, end efter 3'eren og jeg ser personligt frem til en 5'er, selvom McClane humoren og plottet, så godt må få lidt ekstra bevågenhed.

Som sagt, 7.5/10, måske en 8'er efter næste gennemsyn og det er jeg fuldt ud tilfreds med i denne genre. Og lydsporet holder iøvrigt 100%!!!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140

Skriv ny kommentar: