“Django Unchained” formår at gøre alt det, en god Tarantino-film skal gøre: Den har et glimt i øjet, et fantastisk soundtrack, utallige morsomme referencer til diverse genrefilm samt flere vanvittige ideer, der realiseres med en præcision, som er en konge værdig. Ligesom tidligere Tarantino-film er “Django Unchained” en herlig filmoplevelse, fordi den vitterligt formår at få sin tilskuer til at føle sig lige så endeløst cool som filmen selv.
Det er, når man begynder at tænke nærmere over historien (filmens sjæl, om man vil), at det begynder at gå galt. For hvad vil “Django Unchained” egentlig? Den er mere interesseret i at få slaver til at virke seje end i at fortælle historien om deres undertrykkelse, og man skal ikke analysere meget, før man opdager, at karaktererne ikke ville være andet end forglemmelige papfigurer, hvis det ikke var for de fremragende skuespillerpræstationer. Når Tarantino alligevel sejrer med sit nyeste epos, er det, fordi manden har en unik evne til at indgyde en særegen coolness i sine film, som det er næsten umuligt ikke at blive forført af.
#1 McManus 11 år siden
#2 bjarke 11 år siden
#3 Ispep 11 år siden
#4 Ispep 11 år siden
De danske aviser giver minimum 5/6. Cinemazone og Jyllands Posten 6/6.. Flottere bliver det næsten ikke.
#5 doom WAD 11 år siden
Nye film starter ofte godt oppe på IMDb og finder så senere deres leje, men en 37 plads er da ikke en ilde start.
Jeg må ærligt indrømme, at jeg synes mandens film har svingende kvalitet.
Visuelt / audiomæssigt er hans film altid i topklasse. Men all-over oplevelsen lader fra tid til anden noget tilbage; ofte synes jeg det virker noget rodet, ud over det tiltænkte kaos.
Særligt Death Proof gjorde ikke noget for mig. Jeg kunne godt se 70'er B-film intentionerne, og udførelsen var som altid flot. Men jeg synes den var kedelig, og så hjælper en flot indpakning jo ikke.*
Mine karakterer for all over oplevelse / lyst til at gense:
Håndlangerne - 9½:10
Pulp Fiction - 10:10
Jackie Brown 7:10
Kill Bill I - 9:10
Kill Bill II - 7:10
Death Proof - 3½:10
Inglourious Basterds 6:10
Django Unchained ?
* Minder mig om, at jeg stadig ikke har fået set Machette!
#6 cunninglinguist 11 år siden
Synes Waltz er milevidt fra Leo i denne film og Leo bare er ganske habil og ok. Bedre end i Basketball diaries og Gilbert Grape, no fukkin way.
#7 Pécuchet 11 år siden
#8 McManus 11 år siden
#9 Slettet Bruger [2722377190] 11 år siden
Fordi?
#10 Ispep 11 år siden
Jeg havde håbet lidt på Insider ville tage den. Jeg vil ikke ind på "hvorfor" :D