“Fahrenheit 9/11” er en stærk oplevelse. De meget foruroligende billeder som Michael Moore benytter sig af, er ikke for sarte sjæle men absolut noget, der er med til at sætte bl.a. krigen i Irak i et andet perspektiv. Også for os herhjemme i andedammen. Man kan uden tvivl diskutere den journalistiske værdi i Moores film, der er både unuanceret og dybt subjektiv, og kritisere ham for at benytte præcist den samme form for manipulation, som han selv fordømmer i filmen. Her gives der ingen mulighed for at modparten kan forsvare sig, og formen vil i den kommende tid formodentlig blive diskuteret lige så heftigt, som det politiske budskab.

For mit vedkommende vil jeg dog hellere vende denne læsning 180 grader og lovprise Moore, for at han har været i stand til at realisere en så personlig, vedkommende, intelligent og knivskarp film om en person og et samfund, der har en enorm indflydelse på resten af verden, og som til november vil stå overfor en meget vigtig skillevej. “Fahrenheit 9/11” er på den måde relevant for os alle.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 filmz-Martin Schou 20 år siden

Jeg synes, det er imponerende, at der stort set kun er to karakterer, der er givet til filmen - 5 af 6 og 2 af 6.
I'm not left-handed either.
Gravatar

#2 filmz-karlerminven 20 år siden

Jeg har ikke set filmen da BioSilkeborg er lidt langsomme med at anskaffe sig de lidt anderledes film. Men jeg tror den er god, og jeg skal da helt sikkert også ind og se den.
----
What is a not-joke?
Gravatar

#3 filmz-ZOPTIKEREN 20 år siden

Det her er en film som jeg synes er meget svær at give karakterer, jeg tror egentligt man burde dele den op i flere dele ligesom en dvd udgivelse og give karakter derefter.

Filmens pointer om Bush: 11
Filmens saglighed : 5
MMs argumentation : 6
MMs dokumentar stil : 03
Overall : 8

Jeg synes at filmen indeholder nogle supergode punkter om hvordan USA bliver ledet for tiden. Især sammenhængen mellem Bush og Saudiiernes er vældigt underholdende og viser hvordan bush har krejlet sig igennem systemet på mere eller mindre ulovlig vis ved at BushSenior har holdt hånden over hans ulovligheder.

Filmens saglighed, tjah. MM vil jo meget gerne fremstille den som en dokumentar, men der har han misforstået noget. Filmen virker mest af alt, som det muslimske indoktrinerings materiale iranske mullaher bruger i deres koranskoler, bortset fra at det selvfølgelig er i den anden grøft :). Forstå mig ikke sådan at jeg slikker numse på Bush, men jeg har lært at man skal forholde sig kritisk til det man ser, både Bush og MM og det er der god grund til i F9/11.

Selvom MM har nogle ting han vil sige, så lykkedes det for ham at få dem sagt på en måde, så man kan grine af hans latterlige dokumentarstil. I filmen hvor det afsløres at 50 saudiier kunne komme ud af landet med fly lige efter 9/11-01 så kommer der sådan en indskydt sætning; "Even Michael Jordan, couldn't get out of the country with a plane". Hvorfor fanden skulle MJ (kan ikke huske hvem det var præcis) have større ret til at komme ud af landet end en almindelig amerikansk borger ? Det er sådanne små indskudte kommentarer i filmen, der er fuldstændigt ligegyldige, han bruger til at skabe sympati for egne holdninger . En anden ting er så at han aldrig har interviewet Saudiierne for deres version af historien. Det er sådan noget de fleste vil kalde dårlig research/dokumentar. Selvom Saudiierne nok ville modsige alt, så synes jeg det hører med til en dokumentar, det kan ikke bare udelades fordi det kan modsige hans argumentation.

Jeg vil give den karakter 8 på tretten skala. Det må betyde 3/6 på filmz.dk skala. Det er en seværdig film, men tag skyklapperne af før man ser den og analyser alt hvad MM siger, for det er ikke til at sige hvem der er mest fuld af L***, MM eller Bush? Vælg selv.
Gravatar

#4 filmz-Angel Eyes 20 år siden

Tja, man kan altid diskutere om man kan anmelde dokumentarfilm på samme måde som fiktionsfilm, da der her er at gøre med to vidt forskellige genrer. Men at man bliver nødt til at inddele forskellieg dele af filmens temaer/stil/argumentationer i selvstændige karaktergrupper kunne jo i princippet også gøre sig gældende for fiktionsfilm. Ud fra den argumentation kunne man lige så godt pledere for at man gav selvstændige karakterer til hhv skuespillernes præstationer, filmens stil, plottet, narrativ forløsning etc. Jeg vil dog mene at alle disse faktorer er ting som man tager stilling til i en anmeldelse og derefter vægter den samlede karakter i henhold til disse enkelte dele. Derfor er der ikke større grund til at dele kakakteren op mht dokumentarfilm end der er i forhold til fiktionsfilm.
Min dvd-samling: http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/Nikolai%20Schulz
Gravatar

#5 filmz-ZOPTIKEREN 20 år siden

Jeg forstår udemærket din argumentation AngelEyes, men i det her tilfælde er jeg ikke enig med dig. MMs film svinger mellem udmærket og utroligt ringe. På nogle tidspunkter minder den om en rød-grøn farveblind udtale sig om farveskalaen, uden at høre dem der ingen genetisk defekt har udtale sig om den. Det får altså filmens kvalitet til at svinge meget og det er på ingen måde rimeligt at give en enkelt karakter da den efter min mening er utilstrækkelig til at bedømme filmen, på en bare nogenlunde fair måde.
Gravatar

#6 El vez 20 år siden

Jeg må give AngelEyes ret. Uanset hvilken film der anmeldes, vil der altid være +'er og -'er i alle filmens indholdsmæssige og tekniske aspekter. Selvom det garanteret ikke er let, bliver de fleste anmeldelser nu en gang skrevet med en konklusion på en skala fra 1-5 eller 1-6.

Så længe der rent faktisk bliver skrevet en anmeldelse, bør denne være uddybende nok til at man får et indtryk af hvad der er filmens styrker og svagheder - og på den baggrund adskiller dokumentarer, komedier og andre spillefilm sig ikke fra hinanden og en uddybende karakterskala bør ikke være nødvendig.
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Gravatar

#7 filmz-fons 20 år siden

Zoptikeren - da Michael Moore er blevet kendt på at indlægge humor i hans dokumentar film, og det er hans stil, bliver han selfølgelig ved med det, og kommentaren om Rickie Martin er 110% en joke, og fatter slet ikke du ikke kunne høre det, du tror også han er seriøs i starten når han siger Ben Affleck ofte er i hans drømme ?
Gravatar

#8 filmz-Business Monkey 20 år siden

Dette er en filmperle og først og fremmest et mesterværk i både sin monolitiske fremtoning og fuldstændig vidunderlig fortællestil, der med både brug af tragedie, der gør en grædefærdig, til humorfyldte indslag, der stadig gør dig grædefærdig, men blot af grin.

Det er en teknisk perfekt film, da den formår at skifte fra alle disse fortællemåder på en oprigtig og dybt ironisk måde.

Selvom man hader filmen fordi den kritiserer ens personlige holdinger, kan man ikke komme oppe at skændes om den yderst gennemtænkte fortællestil, der kan holde seeren i skak med sine overrumplende effekter, som gør filmen til en af de mest originale film nogensinde på markedet.

Fortællestilen, som er meget kendt fra Moores tidligere "Roger and Me" kan ikke blive sagligere i sin fremtoning. Denne saglighed føles nærmest som en kolos af retfærdig sandhed som gav mig personligt besvær med at trække vejret efter at jeg så dette mesterværk af en film.

Dette er klart ikke den typiske dokumentar som man støder på Discovery Channel eller lignende.
Michael Moore har klart givet dokumentar genren et revival, da denne måde er nemmere at formidle til folket, og hvem har nogensinde sagt at kronikker og essays er en "forkert" genre.
Det er klart at Michael Moores måde at forælle ting på kan kaldes for en "filmisk kronik/essay" og det har skabt en lyst til at høre sandheden nu, hvor avissalget er faldet siden 70'erne.
Hans "dokumentarer" er blot en udvikling i menneskets samfundskritik.

Denne film bør stå som en af verdens bedste film side ved side om film som "The Godfather" og "A Clockwork Orange", da den filmisk set formår at blande fortællemåder sammen på en perfekt afbalaceret måde.

Halvdelen af filmen græder man, den anden græder man af grin.
Denne film gør det som underholdningen er ment til. Tænk på de to ansigter, der er foran ethvert teater.

"Ej blot til lyst" er der blot at sige.
Du skal ikke nationalisere kulturen, men kultivere nationen!

http://www.zentropa.dk/videohilsen/
Gravatar

#9 filmz-Randy Savage 20 år siden

nu skal man passe på når man anmelder den slags film, han kommer jo ikke bare med sandheden, men samtidigt manipulerer han en.
Gravatar

#10 The Boondock Saint 20 år siden

jeg syntes at det er en helt fantastik film, den er oven i købet en del bedere end Bowling for Columbine....
5 ud af 6 fra min side....

Jeg kan især godt lide at han virkelig får vist hvor fuck-up Bush er, det er genialt, jeg håber sgu ikke at han bliver genvalgt!!!!
--> www.myspace.com/areyoustillpuzzled

Skriv ny kommentar: