Helt i centrum finder vi Sandra Bullock, der leverer en hjerteskærende, dybt nuanceret præstation som astronauten Ryan Stone – en kvinde drevet af en personlig tragedie til at overleve imod alle odds. Bullock spiller nænsomt og præcist på alle følelsesregistrets tangenter som en elitepianist, lige fra sønderlemmende sorg over paralyserende panik til inspirerende målrettethed, og gør således Stones kappestrid med døden til en af de mest bevægende og emotionelle rutsjebaneture, jeg mindes at have oplevet i biografmørket. Med en så veloplagt Bullock kunne “Gravity” lige så godt have foregået på en isoleret bjergtog eller en jolle midt på Atlanterhavet. Den var stadig gået lige i solar plexus.
Nogle vil (ikke helt urimeligt) klandre Cuarón for at smøre for tykt på genfødselssymbolikken, men dette er 90 minutters sindssygt skarpskåret, fedtfattig filmmagi. Næsten uden dialog og armeret med blot to skuespillere sammenstiller Cuarón universets ufattelige natur med menneskets utrolige viljestyrke og støber i processen en af filmhistoriens mest livsbekræftende cadeauer til, ja, selve livet. I rummet kan ingen høre dig skrige, men i biografsalen bør folk kunne høre dig tude til “Gravity”.
Se også: Filmz TV møder “Gravity”-instruktør og Sandra Bullock!
#11 Andreas Ebbesen Jensen 10 år siden
#12 Morten Vejlgaard Just 10 år siden
"...hvis man har set Transformer så ved man godt at døde objekter - og især metal, ikke er det mindste problem længere."
Hvis man har set "Man of Steel", så synes jeg, at den viser, at nogen har sværere ved det end andre. I den film virkede alt animeret som et plasticmøbel, der så billigt ud og let kunne gå i stykker.
Havde en helt anden oplevelse med "Gravity". Naivt og opslugt tænkte jeg flere gange: Hvordan helvede har de fået det kamera derop..? Stor CGI-kunst i min bog.
#13 bjarke 10 år siden
#14 Hindbær 10 år siden
#15 Ispep 10 år siden
Indenfor mainstream'en, så vil jeg påstå, at Gravity er hverken mere eller mindre "overraskende". Det er en kliche at sige, men det er rejsen dertil der tæller. Cuaron gør ellers alt for at opbygge en elementær spænding.
Det er moderne filmmaking, som der også burde være plads til. De skal jo stadig få kameraet "derop" og lyset (computer eller ej) til at fungere OPTIMALT og det har de så sandelig gjort. Når jeg kan spørge mig selv bagefter, "hvordan har de filmet det her" så er jeg overbevist om, at (for)arbejdet har været benhårdt. Cuaron har brugt flere år på at udvikle avancerede teknikker og har en specifik måde at filme på med lange takes, som kræver en utrolig sans for koreografi og m.m. præcis placering af kameraet, som kan opfange hans vision. Det mener du ikke skal belønnes?? Vi kan godt blive enige om Gravity ikke er "kameraet på skulderen, og så kører vi" men er langt mere avanceret procedure, som har været nødvendig for at realisere instruktørens vision.
Desuden, så tror jeg vi fans hænger os indimellem unødig ved proceduren fremfor illusionen. Uanset hvordan en film er skabt, så er illusionen vel altafgørende og så er det knap så vigtigt hvordan den er skudt.
Og med Gravity på CV'et, så vil jeg mene Lubezki er den bedste fotograf lige pt. Children of Men, Gravity og Tree of Life...
#16 SteffenO 10 år siden
Men at alle elsker den så højt kan jeg slet ikke følge. Ligesom jeg syntes 5/5 og 6/6 er alt for højt vuderet, så er 1/5 også for lidt. Syntes dog jeg skal rate den til det, for at udligne nogle af de fanatiske andmeldelser.
#17 X&O 10 år siden
Læs mit indlæg igen, og se at jeg faktisk opfordrer til at at lave en separat kategori.
Det er ikke et spørgsmål om hvad der sker, men hvad der 'kan ske', og i dette tilfælde ikke kan ske.
#18 Fredag 10 år siden
#19 palooka 10 år siden
Lol.
#20 Ispep 10 år siden
Ja ja, men samtidig undrer du dig over:
Desuden, så er det ikke nødvendigt at lave kategorien om.
Tjah... jeg synes den havde alt på spil, så der kunne ske temmelig meget og det blev jeg trods alt overrasket positivt over :D