Helt i centrum finder vi Sandra Bullock, der leverer en hjerteskærende, dybt nuanceret præstation som astronauten Ryan Stone – en kvinde drevet af en personlig tragedie til at overleve imod alle odds. Bullock spiller nænsomt og præcist på alle følelsesregistrets tangenter som en elitepianist, lige fra sønderlemmende sorg over paralyserende panik til inspirerende målrettethed, og gør således Stones kappestrid med døden til en af de mest bevægende og emotionelle rutsjebaneture, jeg mindes at have oplevet i biografmørket. Med en så veloplagt Bullock kunne “Gravity” lige så godt have foregået på en isoleret bjergtog eller en jolle midt på Atlanterhavet. Den var stadig gået lige i solar plexus.

Nogle vil (ikke helt urimeligt) klandre Cuarón for at smøre for tykt på genfødselssymbolikken, men dette er 90 minutters sindssygt skarpskåret, fedtfattig filmmagi. Næsten uden dialog og armeret med blot to skuespillere sammenstiller Cuarón universets ufattelige natur med menneskets utrolige viljestyrke og støber i processen en af filmhistoriens mest livsbekræftende cadeauer til, ja, selve livet. I rummet kan ingen høre dig skrige, men i biografsalen bør folk kunne høre dig tude til “Gravity”.

Se også: Filmz TV møder “Gravity”-instruktør og Sandra Bullock!

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#51 Ispep 11 år siden

Snaden (50) skrev:
men vil gerne lige se den igen


Jeg genså den faktisk i går og holder fast i karakteren. Det er virkelig en tour de force!
Gravatar

#52 Snaden 11 år siden

Ja, det tænkte jeg nok. En fantastisk flot og medrivende film.
Gravatar

#53 Ispep 11 år siden

#52

Det må siges. Det er simpelthen noget af et syn at se Gravity på det store lærred og en af de få gange jeg tænkte; det da løgn, hvordan fan' har de lavet dét". Igen må jeg rose 3D-effekten for at give den helt rigtige følelse og fornemmelse af, at vi svæver i rummet med Bullock. Der er enkelte mere gimmick-øjeblikke, men fandt også dem særdeles vellykkede. Jeg frygter næsten at se den i 2D.
Gravatar

#54 McPeter 11 år siden

Har bestilt billetter til at gense den imorgen så jeg kan opleve den i Atmos-surround. Ups. :-)
Mit film site: http://www.filmtips.dk/
Gravatar

#55 elwood 11 år siden

Zero-g effekten er noget af det best realiseret i lang tid.

Og at ha Ed Harris som mission control, er en sjov lille detalje.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#56 Ericmase 11 år siden

elwood (55) skrev:
Og at ha Ed Harris som mission control, er en sjov lille detalje.


Spottede det også, haha! Det er squ egentlig ret morsomt at tænke over! :P
The Movie Nerd is here...
Gravatar

#57 MMB 11 år siden

Jeg var - ligesom flertallet - ret imponeret. Filmen er uhyre intens og lidt af en teknisk triumf. Især lyden er sublim. Dejligt med en mainstreamfilm med lidt højere ambitioner end resten. At kalde det et decideret mesterværk vil jeg måske ikke, selvom det er svært at sætte en finger på noget. Så skulle det måske være sentimentalismen.

8/10
Gravatar

#58 Ispep 11 år siden

#57

Det er lidt sjovt med begrebet "sentimentalisme". Nogle gange sluger vi det, mens andre gange udgør det et kritikpunkt. Nu kan jeg tilfældigvis huske, at du er ret begejstret for en film som The Lion King, som netop også har ry for at være lidt (måske en underdrivelse?) sentimental. Ja, muligt du naturligvis ikke synes det, men i så fald ville det undre mig en smule :D
Gravatar

#59 Muldgraver 11 år siden

#58
Det handler oftest om, at det rørende er i overensstemmelse med virkeligheden, eller give følelsesudbruddet en afstemt form (i forhold til hvad?). Den anden dag så jeg The White Dove af Vlacil, og jeg syntes den var sentimental, men på en meget fin måde.
"Mørk ånde i det grønne krat." G. Trakl
Gravatar

#60 MMB 11 år siden

Ispep (58) skrev:
#57

Det er lidt sjovt med begrebet "sentimentalisme". Nogle gange sluger vi det, mens andre gange udgør det et kritikpunkt. Nu kan jeg tilfældigvis huske, at du er ret begejstret for en film som The Lion King, som netop også har ry for at være lidt (måske en underdrivelse?) sentimental. Ja, muligt du naturligvis ikke synes det, men i så fald ville det undre mig en smule :D


Du har helt ret i, at det et spøjst begreb (sentimentalitet, og ikke sentimentalisme, som jeg ellers skrev). En film er vel sentimental, når den spiller på nogle følelser, som ikke helt bliver gengældt af seeren. I The Lion King er jeg med hele vejen, mens det i Gravity kun var lige ved og næsten. Jeg synes, det kammede en lille smule over, da
hun i nødkapslen begyndte at gentage den følelsesladede replik (jeg kan ikke engang huske, præcis hvad hun sagde :P). Jeg var fint med første gang, men den dramatiske musik, og det faktum, at der blev spillet mere på replikken, irriterede mig.
Jeg var revet med, men det var ikke sådan, at jeg glemte tid og sted. Hvorfor, det fungerer for nogle film og ikke for andre, skal der vist en større akademisk afhandling til for at forklare.

Skriv ny kommentar: