Helt i centrum finder vi Sandra Bullock, der leverer en hjerteskærende, dybt nuanceret præstation som astronauten Ryan Stone – en kvinde drevet af en personlig tragedie til at overleve imod alle odds. Bullock spiller nænsomt og præcist på alle følelsesregistrets tangenter som en elitepianist, lige fra sønderlemmende sorg over paralyserende panik til inspirerende målrettethed, og gør således Stones kappestrid med døden til en af de mest bevægende og emotionelle rutsjebaneture, jeg mindes at have oplevet i biografmørket. Med en så veloplagt Bullock kunne “Gravity” lige så godt have foregået på en isoleret bjergtog eller en jolle midt på Atlanterhavet. Den var stadig gået lige i solar plexus.
Nogle vil (ikke helt urimeligt) klandre Cuarón for at smøre for tykt på genfødselssymbolikken, men dette er 90 minutters sindssygt skarpskåret, fedtfattig filmmagi. Næsten uden dialog og armeret med blot to skuespillere sammenstiller Cuarón universets ufattelige natur med menneskets utrolige viljestyrke og støber i processen en af filmhistoriens mest livsbekræftende cadeauer til, ja, selve livet. I rummet kan ingen høre dig skrige, men i biografsalen bør folk kunne høre dig tude til “Gravity”.
Se også: Filmz TV møder “Gravity”-instruktør og Sandra Bullock!
#71 Slettet Bruger [100297432] 11 år siden
Jo, det er også billigere her i Taastrup, jeg tænkte dog mere på, at Park Bio lader til at være konsekvent billigere end Imperial, Palads, Cinemaxx og Empire, som alle ligger i selve København. :)
De andre steder, koster filmen min. 100 kr., hvor den kun koster 80 kr. i Park Bio, som ligger på Østerbro og hvis JannikAnd har ret i, at udstyret samtidig er dyrere end i de andre biografer, er det endnu mere mystisk.
#72 Michael Andersen 11 år siden
Det er sølvlærred: Billedkvalitetens svar på Rob Schneider. Det kan ødelægge enhver film.
Det er fordi de har købt 3D-systemet og -brillerne selv. De steder, hvor man bruger billige 10-kroners briller, lejer de systemet, og der skal du typisk betale 20 kr. eller mere ekstra for se 3D, fordi de skal betale leje af det.
#73 Slettet Bruger [100297432] 11 år siden
Ah, så man får en dårligere oplevelse og skal betale mere for det, fordi de har taget en dårlig forretningsbeslutning?
#74 Michael Andersen 11 år siden
#75 Wangsgaard 11 år siden
#76 Highland Park 11 år siden
Apropos billetprisen i Park så bliver det lidt billigere, hvis man også benytter deres 10-tursklippekort.
Hvorfor mange konsekvent opfatter Imperial som cremen af biografsale, forstår jeg ikke. Atmos er utvivlsomt meget imponerende, men sølvlærred, billigt 3D-system og de høje billetpriser er grund nok til at opsøge bedre alternativer.
#77 Ispep 11 år siden
Jeg ved ikke hvordan de vasker dem, men de er sgu ofte tilsmudset i Thisted :D Men jeg vil også sige, at vi har nogle gode og faktisk også behagelige briller ifht. de 10 kroners.
#78 Slettet Bruger [100297432] 11 år siden
Ja, i næste uge, bliver det i stedet - jeg var til The Big Lebowski-tribute i går, hvor vi fik white russian-shots, hver gang The Dude drikker sådan en og endte i byen bagefter. Så i dag, er jeg ikke helt frisk på en biograftur. :p
#79 IK 11 år siden
#80 Åkepool 11 år siden
Men hvorfor f..... så skifte til lort, når man nu skifter her fornylig? Man må da gå ud fra, at det er folk med lidt forstand på området, der tager de beslutninger?
Det vil jeg så gøre. Så bliver det tilsyneladende shite billede og fantastisk lyd :/