Så er giraffen set. Jeg var både positivt overrasket samtidig med jeg også blev lidt skuffet... hvis det da giver mening :D Med lad mig forklare. Filmen har bedre og højere tempo end sin forgænger, som bestemt klæder dette midterste del i trilogien (som nu virker som prequel til LOTR). Det tager ikke 45 min, som i forgængeren, for at komme op i omdrejninger og TAK for det. Jeg var også positivt overrasket over, hvor organisk denne film er.. den er ikke overlæsset med computergrafik, som man kunne få et indtryk af. Flod-tønde-scenen, eller hvad I kalder den, var simpelthen vidunderligt skruet sammen. Ingen indvendinger herfra!! Filmens bedste. Kulisserne/omgivelserne er strålende og ægte og man kan godt se, at Jackson og Co. har fået flere penge og teknologien er blevet bedre siden LOTR. Dragen var godt lavet. Klimakset var ret underholdende og filmen er generelt noget mørkere i tonen.

Minusser: Persontegningen! Bilbo er simpelthen en kedelig figur. Jeg ved ikke om Jackson har gjort ham kedelig eller der blot ikke ligger mere dybde i ham, men han er da totalt overflødig (ikke dårligt spillende) og jeg har mere end svært ved at føle noget for ham. Man blødte for Sam og Frodo, den slagkraft har de to foreløbige Hobbitten film bare ikke. De mange dværge samt en masser andre bipersoner, som dukker op, er ligeledes uinteressante skikkelser. De prøver at gøre Thorin lidt mere spændende, men uden held.

Jackson har dog fortalt en fin om end en lidt overfladisk røverhistorie, hvis flow er godt og jeg var fint underholdt af de opfindsomme action-scener (hov, edderkop-scenen var også i orden). Det er ikke en film der bringer Jackson guld, men overall kan han være det bekendt... hans hjerte banker stadig for disse film, selvom jeg ville ønske han brugte lidt mere hjernen :D

4/6

Jeg er langt hen ad vejen enig med anmelderen, men forstår ikke brugen af de mange kursiverede, engelske fraser.

Et kommende element i anmeldelser bør i øvrigt være prissætning. Jeg gav 140 kr. (inklusive briller) for min billet. Var den det værd? Næppe.

Min anmeldelse

Efter nu at have set de første to film i Hobbit-trilogien, kan jeg nu gøre status:

'An Unexpected Journey' (extended edition):

Her er hovedvægten - via forskellige karakter- og stemnings-øjeblikke/scener - lagt på den karakteristiske ro og magi, som vi især kender fra 'Fellowship of the Ring' (startende med 'Concerning Hobbits'-sekvensen og Frodo der sidder og læser under et træ), men også fra 'The Two Towers' og The Return of the King' i f.eks. samtalescenerne mellem Elrond og Arwen, samt disse tos fremtidsvisioner omkring Aragorn. Det er svært at beskrive med ord, men det er noget med en helt særlig, melankolsk og eftertænksom stemning, som hjælpes godt på vej af Howard Shores musik og Andrew Lesnies smukke, dvælende billeder. I 'An Unexpected Journey' (extended edition) er det scener som Disse scener sammen med de fåtallige actionsekvenser udgør en passende introduktion til Middle Earth-universet og eventyrets hovedpersoner, samt en passende begyndelse på eventyret. At første film i trilogien skulle indeholde for mange anonyme og ligegyldige dværge og være for langsom om at komme i gang eller op i tempo, er derfor et meningsløst udsagn. Filmz' anmelder Tarantrier rammer i den forbindelse hovedet på sømmet, når han skriver: "En af filmens største forcer er Jacksons elegante håndtering af det store persongalleri. De 13 dværge bliver praktisk talt præsenteret én ad gangen, og de får plads til eksistere i filmen som reelle karakterer og ikke bare som ligegyldige bipersoner. De næsten 3 timer, som filmen varer, bruges altså konstruktivt på at fortælle historien, opbygge karaktererne og skildre universet. Man keder sig ikke ét sekund, men fortrylles derimod af Tolkiens betagende univers, som Jackson så fornemt har filmatiseret."

'The Desolation of Smaug' (i 24 fps og 2D):

Bortset fra enkelte smukke wideshots af f.eks. naturen omkring skov-elvernes rige og Laketown er 'The Desolation of Smaug' i høj grad en tilbagevenden til det mere mørke, beskidte (og ofte skumle) visuelle look, som sås i store dele af LOTR-trilogien. 'An Unexpected Journey' hengav sig det meste af tiden til de mere smukke billeder (der som allerede nævnt også var kendetegnende for LOTR), men her i anden del af Hobbit-trilogien er det lige omvendt. Billedsiden er mere organisk og levende eller omkringsøgende, ja, mindre dvælende. Det er dog ikke kun billedsiden der er anderledes. Tonen er også mørkere, og humoren eller munterheden, som der var levnet rig plads til i første halvdel af 'An Unexpected Journey', er reduceret til et absolut minimum. Truslen fra de onde kræfter er langt mere overhængende denne gang, hvilket bringer mig frem til en ting, som jeg retrospektivt har ændret mening om:

Jeg har tidligere medgivet andre, at der ikke var så meget på spil i 'The Hobbit' i forhold til LOTR. Dette udsagn holder ikke vand længere. Med den seneste udvikling i plottet står det klart, at der er tale om Dette blev der jo faktisk også lagt op til i den første film. Eller for nu at citere Filmz-bruger enfilmnørd, der skrev følgende om 'An Unexpected Journey': "Hele historien blev sat i et større perspektiv. Det er ikke kun en flok dværge på tur, for at genvinde deres hjemland. Der er andre kræfter på spil. Verden er i forandring, og ondskaben lurer. Nogen ignorerer det, andre er på sporet af noget."

LOTR er stadig en større og endnu mere storslået fortælling, men at der skulle være mindre på spil sådan helt overordnet (altså hvad angår Middle Earths skæbne) er ikke korrekt. At Sauron når tættere på sit mål i LOTR, ændrer ikke på, at han er en særdeles farlig og effektiv modstander allerede i 'The Hobbit'.

Hvad andet kan jeg sige? Jo, jeg elskede filmens første scene med skumle omgivelser og skumle personer og det elegante klip over til Bilbo 12 måneder senere - mesterligt og utroligt stemnings-sættende i al sin enkelhed! Det samme gælder scenerne i Mirkwood og skov-elvernes rige, samt ikke mindst Dol Goldur. Det var desuden dejligt at høre endnu flere nye, flotte musikalske temaer fra Howard Shore, og så nød jeg i fulde drag gensynet med Legolas og at møde den nye karakter Tauriel. Sidstnævnte var et kærkomment og meget forfriskende indslag - hendes interesse i Kili var afgjort en af de ting, der gav filmen emotionel slagkraft. Actionscenerne var den rene fryd, især dværgenes helt igennem fantastiske flugt nedad floden, siddende i tønder og jaget af både elver og orker - det er den bedste actionscene jeg har set i meget lang tid! Og mødet med Smaug og den efterfølgende katten efter musene-leg, med krydsklipninger til begivenhederne i Laketown var ligeledes fænomenal med sine mange spændende og suspense-fyldte detaljer. Nogle har brokket sig over cliffhanger-slutningen - jeg for min del fandt den perfekt. Er du sindssyg hvor jeg glæder mig til december næste år!

Her i anden del af trilogien følte jeg, at alle 13 dværge var gode, gamle kendinge, hvilket også var hvad jeg havde regnet med; jævnfør det jeg skrev for snart otte måneder siden: "I [The Fellowship of the Ring] har vi i virkeligheden ikke større kendskab til eksempelvis Legolas, Gimli, Lord Elrond, Saruman, Boromir, Sam, Frodo, Merry og Pippin end vi har til Bilbo og de tretten dværge. Vi bilder også måske ind, at vi har det, fordi vi idag kan se tilbage på HELE "The Lord of the Rings"-trilogien. Men alt hvad vi vidste om dem, mens vi så "The Fellowship of the Ring" første gang, var hvilket folk de tilhørte, hvordan de så ud og hvem de var venner med. Og så vidste vi en lillebitte smule om enkelte af deres karaktertræk, ud fra nogle ganske få scener, og disse karaktertræk er meget arketypiske eller universelle." Og andetsted: "ligesom jeg heller ikke følte, at jeg kendte personerne i 'The Fellowship of the Ring' ordentligt før jeg havde genset dén film 1-2 gange, så ved jeg også, at dværgene (eller ihvertfald flere af dem) vil stå tydeligere i min bevidsthed efter 1-2 gensyn med 'The Hobbit - An Unexpected Journey'."

Jeg kan virkelig ikke se hvor eller fra hvem, man kan få sig et bedre og mere perfekt eventyr. Jo, disse film ER mesterværker, og jeg kan derfor kun give 10/10 til 'The Desolation of Smaug'.

Ispep (77) skrev:

HA... Er den så nummer 5 eller 6 på din top 200? :0

Jeg kan nu ikke se det morsomme eller underlige i, at nogle af verdens mest populære eventyr/fantasyfilm findes på en topliste.

1) The Tree of Life
2) The Lord of the Rings: The Return of the King - Extended Edition
3) The Lord of the Rings: The Fellowship of the Ring - Extended Edition
4) The Lord of the Rings: The Two Towers - Extended Edition
5) The Hobbit: The Desolation of Smaug
6) The Hobbit: An Unexpected Journey - Extended edition
7) 2001: A Space Odyssey
8) Dances With Wolves - Director's Cut
9) A Room With a View
10) The Awful truth

Ispep (79) skrev:

#78

Jeg synes nu det er ret skægt. At jeg for et år siden forudså dette :0 Men jeg morer mig også tit med mine egne jokes.

"Jokes"? Nåja, så lad os da bare kalde det dét. ;-)

Men husk, at JEG var den første til at forudse, at 'There and back again' blev en fantastisk film og ligeledes værdig til samme topkarakter. *rækker tunge*