Vis SpoilerDet er også påfaldende, at Saito samler Cobb op i selv samme øjeblik, han er sluppet ud af "labyrinten". Hvordan vidste han, hvor Cobb befandt sig? Og hvordan kunne Cobb være så sikker på, at han atter kunne mødes med Eames på samme sted uden risiko for, at hans forfølgere overvågede stedet?

Vis Spoilerhvordan kan det være, at en så erfaren og dygtig tyv som Cobb bliver skygget uden hans vidende? Han burde vel uden problemer kunne bevæge sig upåagtet på så fremmed en lokation som Mombasa. Det får mig til at tænke på overraskelsesangrebet i den første drøm på inception-missionen. Desuden ser vi aldrig Cobb rejse til Mombasa. I det hele taget bliver skildringen af transport (selv blot antydningen deraf) mellem lokationer holdt på et minimum hele filmen igennem (grundet metanarrativet og de fortælletekniske greb fandt jeg det meget påfaldende)), hvilket får mig til at tænke på følgende citat:
... you never really remember the beginning of a dream do you? You always wind up right in the middle of what's going on.

Jeg undrede mig i øvrigt også meget over, at Mal tilsyneladende befinder sig på en afsats overfor vinduet til deres hotelværelse, hvorfra Cobb forsøger at tale hende fra at springe. Ser man nogensinde et totalbillede, der tydeliggør placeringen af vinduerne samt hotellets eksteriør, så vi får at vide, hvordan det kan være, at hun befinder sig der? Jeg mindes ikke at have set et.

Hvad slutningen angår, så har jeg indtryk af, at Cobb muligvis selv (i lighed med en stor del af filmens publikum) er blevet offer for den idé, han plantede i sin hustrus sind (hvad enten han på daværende tidspunkt befinder sig i en drøm eller ej). Hans mistroiske blik signalerer i den grad utryghed ved situationen (som om han ikke ved, hvordan han atter havnede ombord på flyet). Angående snurretoppen i slutscenen så kerer Cobb sig tilsyneladende ikke om udfaldet (hvad enten det skyldes, at han vælger at acceptere den verden som sin virkelighed, eller at han kender resultatet på forhånd (hvilket jeg dog ikke tror på grundet førnævnte mistro)). Hvorvidt den ophører med eller vedbliver at snurre er uden betydning, da dens funktion og brug med rette kan betvivles. Jeg betragter det mest af alt som lidt godmodigt drilleri fra Nolans side.

Jeg vil endda gå så langt som til at foreslå, at Cobb muligvis ingen børn har (hvilket naturligvis forudsætter, at hele filmen udelukkende finder sted i limboland ([url= kun deres stemmer under den ene telefonsamtale.

En sidste strøtanke; det bliver aldrig forklaret, hvorfor Eames er i stand til at skifte udseende i drømme. En ting er at tilegne sig en andens mimik, kropssprog, sprogbrug osv., noget helt andet er at ligne en tro kopi af vedkommende. Spørgsmålet er, om Eames overhovedet eksisterer i den virkelige verden.

Vis Spoiler#426

Det var ikke lige det billede jeg tænkte på, selvom det også kunne ligne noget fra en drøm. På et tidsspunkt ser man Cobb oppefra, mens han løber. Det ligner en labyrint.

Jeg tror også at der er mere bag denne teori, end som så; "you never really remember the beginning of a dream do you? You always wind up right in the middle of what's going on". Scenen i Paris med Cobb og Adreiande er et godt eksempel. Hun/vi aner ikke, hvordan hun er havnet der, indtil Cobb fortæller hende/os det. Det samme gælder åbningsscenen med Cobb liggende på stranden, som egentlig ikke er slutningen, men henimod slutningen.

Eames kan sagtens være en person, der kun eksisterer i drømmen. Via lucide-drømme, kan han jo gøre alt og drømme stort som han selv siger, mens hans karakter i virkeligheden ikke rigtigt giver mening.