Vis SpoilerDet er efterhånden en uendelig debat hvorvidt slutningen er virkelig eller ej. Men nu hvor jeg har set filmen nogle gange, og læst flere forskellige argumenter for det ene og det andet, så er det faktisk stadig svært at finde frem til entydigt svar på slutningen. Men det behøver man heller ikke nødvendigvis – en film kan meget vel stå i det uvisse, og alligevel pirre ens intellektuel. Men derfor man godt gøre sig nogle tanker.

Jeg har dog alligevel lagt mærke til nogle detaljer. Den med Cobb’s ring er faktisk ikke en uvæsentlig detalje. Ved lufthavnen scenen til slut lader det til, at han ikke har ringen på. Det kiggede jeg nøje efter. Operationen var succesfuld og Cobb er kommet sig over skyldfølelsen. Derfor er ringen væk. Hvorvidt Saito sørger for et permanent ophold for Cobb i USA, eller sikkerhed, er uvist. Det kan Saito i hvert fald ikke tilbyde Cobb, men en kortvarig løsning er vel fin nok for Cobb. Jeg tror ikke helt på, at Cobb stadig er i Limbo land til sidst – i så fald ville vi ha’ set ham og børnene blandt alle de nedbrændte bygninger, som vi på et tidspunkter ser, da Cobb og Page ankommer til Limbo. Og den med, at det hele foregår i Cobb’s hoved, finder jeg en smule letkøbt. Men det er til gengæld muligt, at Cobb befinder sig i en almindelig eller en andens drøm, til sidst. Det eneste der tæller for, at slutningen er uvirkelig, er Cobb’s totem. Som ikke er hans. Og den kan man ifølge reglerne ikke tage for gode vare. Men Nolan’s filosofi er, filmen har svarene og den spiller fair overfor en, når man genser den. Hvis man også forstiller sig, at slutningen er en drøm, ja så er resten af filmen også en drøm. I så fald; hvad er så pointen med filmen? At Cobb, til trods for at han renser sin sjæl, stadig er fanget i drømmen? Cobb ser aldrig børnene i øjnene i drømmene. Hvis han gjorde, ville han miste grebet om virkeligheden. Det er faktisk det Cobb advarer Page om. “ Because building a dream from your memory is the easiest way of losing your grasp of what's real and what is a dream!

Desuden, så antydes det kraftigt at Cobb og Saito undslipper limboen. Saito står med sin pistol til sidst, hvor Cobb siger; Kom tilbage, så vi kan være unge mænd igen. Det er ikke utænkeligt at Saito skyder Cobb, og efterfølgende begår selvmord. Nolan undlader bevidst enkelte scener her, og benytter sig af antydningens kraft. Der er dem der mener, at hvis slutningen er virkeligheden, så er den lykkelig. Måske, men den står jo fint i kontrast til den tragiske historie om Mal. Cobb og Mal nåede derfor aldrig at være gamle sammen. De undslipper jo limboen som unge - Cobb forstiller sig blot en sød tanke, da vi ser et glimt af deres ældre kroppe.

Nåh. Men jeg er dog ikke skråsikker :-) Jeg er åben for andre tolkninger.