Harrison Ford er dog i sit es som den alderstyngede Indiana Jones, og hans spil overfor Shia LaBeoufs motorcykelknægt Mutt er en af filmens helt store forcer. Her ser man på vittig vis en slags gentagelse af far-søn-forholdet fra “Indiana Jones og det sidste korstog”, nu blot med Henry Jr. som senior. Også Karen Allen er et ømt gensyn som Indys tidligere udkårne, Marion Ravenwood, selvom hun gives alt for lidt tid på lærredet til, at de tos baggrund og spændingerne imellem dem når at udforskes ordentligt.
Som nostalgisk fryd for øjet er “Indiana Jones og krystalkraniets kongerige” en herlig rutsjebanetur gennem velkendte landskaber og farverige persongallerier. Action og humor er stadig fermt ekspederet, men der mangler lidt det overskydende glimt i øjet til, at filmen for alvor kommer op på siden af de tre forrige eventyr. Måske er filmen bare løbet fra tiden og ikke omvendt?
#141 Slettet Bruger [2130629260] 16 år siden
Jeg har ikke den store kritik af skuespillerne, men manuskriptet er hullet som bare pokker.
Jeg ser mest filmen som en række tilfældigt sammensatte scener, som jeg forestiller mig er påfund fra folk som hver især tænkte "ville det ikke være sejt, hvis Indy gjorde det her", og hvis selve rammefortællingen havde noget at byde på, så kunne jeg også godt have tilgivet mange af denne type fejl, for selv om jeg har det på samme måde med Indy som # 126, så er det jo stadig Indy. Men sådan skulle det ikke være; familieforholdet behandles på en meget forudsigelig måde, hele historien om
Desuden bliver tonen lige akkurat så pjattet, så det bliver for meget og de små hår på kroppen begynder at rejse sig, især ifbm. Tarzanscenen, og " I have a bad feeling about this".
Jeg synes faktisk, at National Treasure 1 er bedre end Indy 4, og jeg er overhovedet ikke vild med den film.
#142 Petrescu 16 år siden
Det hele er skrevet før om familiehygge, over-the-top scener og ikke mindst plottet, samt de sidste 10 minutter som totalt ødelagde filmen for mig:
Nå ja, så var bryllupsscene totalt malplaceret.
George Lucas startede så fint med både Indy og Star Wars, men som teknologien voksede, blev hans kreative hjerne mindre.
#143 BN 16 år siden
"over-the-top scener"?
Øh, hvad nyt er der i det?
Lad mig her (delvis) citere en Indy-fan der skrev følgende andetsteds på nettet:
Er det ikke over-the-top eller vildt overdrevent, at en mand - udelukkende med sin bare næve - river hjertet ud af kroppen på en slave, og det uden at slaven dør? ("Temple of Doom")
Er det ikke vildt overdrevent, at Indy og co. ryger ud af et fly i en gummibåd, og derefter bruger den som kælk? ("Temple of Doom")
Er det ikke vildt overdrevent, at en ridder har ventet i adskillige århundreder på at den rette vil komme og drikke af det samme bæger, som Jesus drak af påskenat? ("The Last Crusade")
Og jeg kan her tilføje:
Er det ikke vildt overdrevent, at en mand - nemlig Indy selv - indenfor for relativt få minutter kan undslippe og overleve både snesevis af "automatisk" affyrede pile (fra væggene), en kæmpestor, rullende sten, og en mindre hær af bueskydende indfødte krigere? ("Raiders of the Lost Ark")
Og helt præcist hvorfor er Mutt's fægtekamp stående med en fod på hver af de to køretøjer i "Crystal Cranium" mere overdreven end den hidsige jagt i mineskakterne i "Temple of Doom", hvor personerne springer fra den vogn til den anden, og hvor Indy & co.'s minevogn ryger af skinnerne, henover en dyb afgrund og derefter lander perfekt på skinnerne igen?
Hvorfor er Mutt's svingen sig i lianerne mere over-the-top end Indy's svingen sig et temmelig langt stykke vej i et reb (og hans øvrige akrobatiske udfoldelser i "Temple of Doom" efter at han igen er blevet sig selv)?
#144 filmz-Bruce 16 år siden
Opbygning, iscenesættelse, fokus på karakterer tilsat den nødvendige tid = spænding!
Lucas (jeg vil ikke sige Spielberg, for dette ligner ikke hans håndværk og jeg vil godt give ham "benefit of the doubt") nærmest spraymaler Indy og Co. ind på sit digitale lærred, uden omtanke for instruktørens ABC.
Omfang af en given scenes uladsiggørlighed er ikke proportional med ligegyldigheden, med hvilken scenen vil fremstå på for publikum. Startscenen i Raiders var grotesk, men eksekveret på medrivende analog vis, så farerne kunne fornemmes ikke kun i omgivelser, men også Harrisons ansigt!
For mig personligt, differentierer Mutts fægtetur og mineskaktkøreturen bl.a. i overskueligheden af analoge settings og forvirringen i digitale teksturer og selvfølgelig i, at Harrisons charisma og Indy kendetegn under stress endnu engang ikke fik lov at folde sig ud. Al ære og respekt for Shia, men han ER ikke Indy og han bliver aldrig Indy!
Derudover er jeg enig i, at Doom har nogle sekvenser, som kunne tangere forfærdeligheden i "Skull", bl.a. gummibåden. Men Spielberg formår at "redde den", fordi han tager os med i vanviddet, mens Lucas lige skal overgå med en tredobling, hvor vi blot skal se ensemblet udstille deres "ohh no not again" og så ned af næste, som om "mere er bedre" og udfordringerne, blot skal overståes.
Wrong mr. Lucas.
#145 Patriarch 16 år siden
Er du polemisk, eller kan du virkelig ikke se en forskel? Både udførelsen og graden af "over the top" er ret langt fra de tidligere film efter min mening.
Jeg synes det burde stå klart at der er STOR forskel.
#146 Kyllingebenet 16 år siden
#147 filmz-Bruce 16 år siden
#148 Michael Andersen 16 år siden
"Skull" er sådan en typisk Worst Movie Ever!!! men når hypen, forventningerne osv. er glemt, og så er den egentligt ikke så slem som det lyder til, bare anderledes ;)
#149 BN 16 år siden
Grundlæggende er der ikke nogen forskel. Hvis rebet ikke havde været langt nok, kunne Indy havde svunget sig videre ved hjælp af sin pisk ... vi har flere gange set ham svinge sig over en afgrund med den, både i "Raiders" og "Crusade".
Det med
At Mutt tilpasser sig situationen og
Tror I ikke, I tager tingene lidt for alvorligt? :-D
Jeg oplevede filmen - inklusive de såkaldte over-the-top elementer - som en yderst fornøjelig og underholdende affære.
De bedste ting ved filmen, ja, dem der får mig til at kunne lide filmen, er følgende:
Indy der kæmper mod/flygter fra kommunisterne. Klassisk Indy!
Indy der overlever en atomprøvesprængning. Afsindigt morsom, og sammen med introen en perfekt måde at placere Indy i 1950'erne på!
Scenerne med Mutt og Indy. Virkelig god kemi mellem dem, og Shia LaBeouf formår at være andet og mere end et irriterende sidekick.
Bil/motorcykel-jagten. Klassisk Indy!
Indy og Mutt der følger i sporene på professor Oxley. Klassisk Indy!
Biljagten gennem junglen. Klassisk Indy!
Finalen, hvor det overnaturlige fænomen efterlader både "good guys" og "bad guys" som passive tilskuere, akkurat ligesom det var tilfældet i slutningen af "Raiders".
Indy der bliver gift med Marion. En god, jordnær afrunding efter alt det overnaturlige, og samtidig en fin pendant til Indy og Marion's afsluttende scene i "Raiders". ... For skulle Indy måske ende som ungkarl på sin gamle dage? Nix! Det ville da være for trist for en charmør som ham! ... God motivation for at bringe Marion tilbage i en Indiana Jones-film.
#150 Highland Park 16 år siden
Selv ser jeg en hel del problemer i denne film. Winstone er uinteressant, Allen spiller direkte dårligt i flere scener (kan være en pointe i at også Marion har ændret sig, men jeg savnede nu MEGET hendes slagkraftige stædige (og sexede!) væsen fra etteren), manuskriptet er direkte pinligt flere steder etc...
MEN jeg var rigtig godt underholdt!
Når alt kommer til alt, synes jeg sgu, at den var god nok. Jovist, Spielberg har lavet bedre film, og Lucas fingeraftryk ses for tydeligt i denne (selv om effekterne nu ikke generede mig så meget som andre - fik filmen til at tage sig mere tegneserieagtig ud. Mere pulp. Men det karakteriserer jo serien som helhed), ikke mindst i kraft af at det var hans foretrukne manuskript, der blev valgt.
Den kunne selvsagt have været meget bedre, men den kunne fandeme også have været meget værre!
Især Ford, som ellers så ret gammel ud i det første minuts tid, imponerede enormt meget! Og når alt kommer til alt, er der jo ham en Indy-film står og falder med. Selv om mange andre elementer naturligvis også spiller ind.
Og Blanchett var en fin skurk.
Summa summarum: jeg er lykkelig for, at Ford portrætterede Indy lige så perfekt som altid!
At resten af håndværket så ikke er i top kan jeg leve med.
Glæder mig til at se den igen.
Og så forstår jeg ærligt talt ikke, hvordan du, Bruce, kan få dig selv til at se filmen fra 5. række, lidt i siden, i Imperial. Du som ellers altid går MEGET op i, hvordan film ses i biografen. Men du følte dig måske nødsaget til at "tage temperaturen", nu hvor du blev spurgt om din holdning?
Personligt kunne jeg aldrig finde på at se en film på den måde. Og da slet ikke en Indiana Jones-film. Og det er IKKE ment som et personligt angreb. Det undrer mig bare meget. :)