forstår ikke hvad du mener, Darklight?

Jeg siger bare at det er svært at vide om det kan lade sig gøre, med mindre man har siddet i et lavt siddende fly og skudt på små mennesker.

#52. haha:D, mand nok til at være i mili, det er som at være på ferie jo xD.

Fremragende film! Der er bestemt ingen tvivl om, at dette netop er den slags film, der deler publikum. For mig at se så var det et fantastisk personkaraktereristik, der gør et fantastisk arbejde i at vise, hvordan det også kan være at være i hæren. Dem der forventer en masse action bliver uden tvivl meget skuffet, for selvom filmen da har nogle fremragende actionscener, så er der generelt meget få af dem og det er overhovedet ikke filmens mening at vise flere end den gør.

Derudover synes jeg også, at Jarhead rejser en del interessante debater. Fx var det meget interessant at iagtage, hvordan hæren i høj grad skaber nogle følelseskolde afstumpede dræbermaskiner, der så i nogle tilfælde aldrig rigtig overhovedet bliver brugt i lige så høj grad, som det burde forventes. Når de så kommer tilbage til det virkelige liv, så er det først problemerne begynder når man, ligesom dem i denne film, har levet 24/7 med adrenalin, tomhed og nervøsitet løbende igennem kroppen i meget lang tid.

Filmen har også nogle scener, der meget fantastisk beskriver længslen og følelsen af at være væk fra alt derhjemme - uden rigtig at kunne gøre noget ved situationerne derhjemme. Hele Nirvana segmentet syntes jeg virkelig var vellavet.

Generelt en meget lærerig film, som i hvert fald gør, at jeg føler mig noget klogere på hvordan det må være at gå igennem det amerikanske marine korps. Filmen ville naturligvis næppe fungere ligeså godt uden sublime skuespillerpræstationer over hele feltet. Filmen i sig selv er meget afhængig af troværdige præstationer og dette gør skuespillerne fremragende, for mig personligt brændte både Sarsgaard og Gyllenhall virkelig igennem lærredet. Gyllenhall må siges at være nutidens store stjerne, og jeg tror han har en stor stor fremtid foran sig.

Det eneste umiddelbare kritikpunkt jeg kan finde på filmen er egentlig, at den efter en fantastisk åbning falder lidt i tempo, og efter en hæsblæsende åbning kan man meget tydeligt mærke det, da overgangen er en smule brat. Men det er nu ikke noget at råbe over, for det er egentlig en meget lille detaljte i en ellers helt igennem fremragende film.

Derudover var filmen virkelig flot fotograferet, og fantastisk arbejde med musikken, der meget præcist ramte stemningen i filmen - her tænker jeg specielt på nirvana segmentet, der på 2-3 minutter virkelig satte meget i perspektiv omkring længsel og kedsomhed. Uden tvivl en film jeg skal eje på DVD, Welcome to the Suck!

Fantastisk film!

Jeg så Brokeback i fredags og Jarhed i går. Ret morsomt, at filmen starter med Jake Gyllenhaal, der bliver trynet og må benægte, at han er bøsse...

Han har siden October Sky og Donnie Darko stået på min "holde-øje-med-liste" og jeg må sige efter flere gode roller i independent film, er han for alvor sprunget ud med Brokeback og Jarhead. Han er en utrolig dygtig skuespiller og er nu kommet på min favoritliste, til trods for Day After Tomorrow - han er vel nødt til at tjene lidt penge...

Jeg er også tilhænger af Mendes film, de har alle været af høj kvalitet. Alle med fantastiske skuespilspræstationer - Mendes virker til at være en dygtig personinstruktør, hvilket nok skyldes hans teaterbaggrund. Her i Jarhead er det især Gyllenhaal, Foxx og Sarsgaard, der skiller sig ud. Jeg ville nu gerne have set lidt mere til Chris Cooper.

Det er nok den mest realistiske krigsfilm, jeg har set. Tankevækkende, rørende og interessant.

Billedsiden er utrolig flot, man bør ikke snyde sig for at se den på det store lærred; her kommer den rigtig til sin ret. Og så var det iøvrigt fedt at høre gode gamle klassikkere som OPP fra starten af 90erne.

Og hvor er jeg glad for, at de ikke valgte at give filmen en dansk titel. Det er rigeligt, at de har valgt at gøre det i underteksterne - "kasserollehoved"...