I sig selv er ideen med at skildre en så skrabet historie om politik, Lincoln og slaveriets afslutning nærmest genial. Det er de færreste, der – armeret med et stort Hollywood budget – tør give sig i kast med en så snæver og “tør” politisk historie. Men det viser sig så også, at det gør Spielberg egentlig heller ikke. Eller også har han ikke fået lov. Det er i hvert fald en skam, at en historie med så meget hjerte ikke når ud til publikum i salen. Den ellers meget fokuserede film bliver nemlig spoleret i forsøget på at kaste lidt underholdende krymmel på den lidt tørre kage, som historien i sin enkelthed måske kunne blive. Mange i biografsalen vil formentlig kratte fingrene mod bunden af popcornsbægere, når filmen, der emmer af fortvivlede forsøg på at opbygge suspense, når sit klimaks: Pokkers. Der er ikke flere. Hvor længe bliver filmen mon ved?!
“Lincoln” mangler kort sagt det vovemod, som karakteriserede præsidenten af samme navn. Det havde derfor klædt filmen, hvis folkene bag den ikke havde tænkt så meget på det forestående Oscar-show med pinligt lange og patriotiske monologer, for det bider forsøget i halen. Ud af filmens tolv nomineringer er kun de fem velfortjente. Heraf Daniel Day-Lewis’ og Tommy Lee Jones’ præstationer samt filmens nomineringer i de tekniske kategorier som ‘Best Cinematography’, ‘Best Costume Design’ og ‘Best Sound Mixing’. Men når det så er sagt, så er de nomineringer isoleret set værd at tage i biffen for.
Se også: Filmz TV til “Lincoln”-gallapremiere
#31 BN 11 år siden
Hvad nu?
#32 Lord Beef Jerky 11 år siden
#33 Ispep 11 år siden
Bingo :D
Snakker du rene komedier eller må der gerne snige sig drama elementer ind? For jeg synes en film som Eternal Sunshine of the Spotless Mind er eftertænksom.
#34 Ispep 11 år siden
Hvorfor må kunst/eftertænksomhed kun være forbeholdt disse?
#35 Lord Beef Jerky 11 år siden
#34 Læs resten af debatten. Alt er kunst, det er "den store kunst" der bliver debatteret. Den er bestemt ikke forbeholdt nogen som helst, jeg satte blot nogle eksempler på begrebet.
#36 Ispep 11 år siden
Muligt jeg misforstod dig..
Ah, genrefilm var det du talte om :D
#37 Batsy 11 år siden
Baaah!
#38 BN 11 år siden
Well, det er så DIT synspunkt, og jeg vil ikke forsøge at få dig til at ændre det, men blot forklare, hvorfor jeg ikke forstår det eller deler det:
Din vending "kun indenfor deres respektive stilarter", får mig til at spørge retorisk: Hvorfor er det ikke nok, at genrefilm er stor kunst indenfor deres egne stilarter? Er Tarr, Bergman, Dreyer og Haneke da MINDRE bundet af deres genrer, endsige stilarter? Nej, det er de ikke, hvilket et lille overblik over deres værker hurtigt vil afsløre.
Jeg skrev følgende lidt længere op:
Om stor kunst da ikke har mange, mange flere egenskaber end blot at kunne være dybe og eftertænksomme, kommenterede du ikke. Men det vil JEG så gøre. Stor kunst kan meget mere - den kan inspirere, provokere og more. Den kan skabe associationer til tilskuerens eget liv (i fortid og nutid), hans/hendes egne ønsker, længsler, skuffelser, problemer, sorger, glæder m.m.
Stor kunst er ikke kun når noget er alvorligt, og da slet ikke kun når noget er meget selvhøjtideligt og højtravende. Stor kunst både indbefatter og fremmaner ALLE slags følelser - ikke kun alvor og eftertænksomhed, men også smil, latter og glæde, som er en vigtig drivkraft i menneskets tilværelse, ja, faktisk en vigtig faktor når det gælder den mentale og fysiske sundhed. Det er blevet sagt, at der bag humor og komedie ofte gemmer sig en tragedie, at der ofte gemmer sig tårer bag smilene og grinene. Det er i mine øjne ganske enkelt en fundamental usandhed, at det kun er den alvorstunge og til tider dystre/triste underholdning fra Bergman og Dreyer m.fl. der reflekterer over livet på en brugbar måde.
Fortsættes ....
#39 BN 11 år siden
Fixed.
Fortsat fra #38:
Efter min opfattelse er det ikke kun stor kunst, når film er socialrealistiske, hverdagsagtige, samfundskritiske eller politiske. Stor kunst er ligeså tit, eller faktisk OFTERE når film er eventyrlige, fantasifulde, poetiske, drømmende, surrealistiske eller muntert satiriske, og alt dette kan/er komedier og science-fiction-film, eventyr/fantasy-film.
Lad mig omskrive en af dine sætninger:
Fungerer alvoren [i f.eks. en Bergman-film] ikke for en, jamen så kan al dens eftertænksomhed (tungsind?) og hverdagsrealisme (eller følelse af samme) ikke bruges til ret meget.
En hverdagskomedie som 'The Upside of Anger' siger efter min mening 100 gange mere om tilværelsen end nogen Bergman-film og rummer også mere brugbar eftertænksomhed. Og den romantiske, humoristiske 'Meet Joe Black' synes jeg indeholder større eller mere brugbar refleksion over livet og kærligheden end nogen Bergman-film.
#40 Ispep 11 år siden
Det er de højst sandsynligt. Der er forskel på, hvad du må gøre i en Bond/superhelte film, og så i en mere eksperimenterende film. Genrefilm er ofte film, der følger en bestemt formel, som kan genkendes. Hvad der er kunst for mig har jeg ikke et begreb om, da jeg ikke finder udtrykket brugbart.