I sig selv er ideen med at skildre en så skrabet historie om politik, Lincoln og slaveriets afslutning nærmest genial. Det er de færreste, der – armeret med et stort Hollywood budget – tør give sig i kast med en så snæver og “tør” politisk historie. Men det viser sig så også, at det gør Spielberg egentlig heller ikke. Eller også har han ikke fået lov. Det er i hvert fald en skam, at en historie med så meget hjerte ikke når ud til publikum i salen. Den ellers meget fokuserede film bliver nemlig spoleret i forsøget på at kaste lidt underholdende krymmel på den lidt tørre kage, som historien i sin enkelthed måske kunne blive. Mange i biografsalen vil formentlig kratte fingrene mod bunden af popcornsbægere, når filmen, der emmer af fortvivlede forsøg på at opbygge suspense, når sit klimaks: Pokkers. Der er ikke flere. Hvor længe bliver filmen mon ved?!
“Lincoln” mangler kort sagt det vovemod, som karakteriserede præsidenten af samme navn. Det havde derfor klædt filmen, hvis folkene bag den ikke havde tænkt så meget på det forestående Oscar-show med pinligt lange og patriotiske monologer, for det bider forsøget i halen. Ud af filmens tolv nomineringer er kun de fem velfortjente. Heraf Daniel Day-Lewis’ og Tommy Lee Jones’ præstationer samt filmens nomineringer i de tekniske kategorier som ‘Best Cinematography’, ‘Best Costume Design’ og ‘Best Sound Mixing’. Men når det så er sagt, så er de nomineringer isoleret set værd at tage i biffen for.
Se også: Filmz TV til “Lincoln”-gallapremiere
#21 Høegh 11 år siden
Men de er formentlig bedømt ud fra forskellige succeskriterier.
#22 wigant 11 år siden
I har alle sammen ret:-)
Jeg bedømmer selv film udfra mavefornemmelsen/følelsen som Thomas er inde på og har vel inderst inde også en indbygget genreskala.
Jeg syntes blot, at det var pudsigt at et "professionelt" site som filmz vurderer de 2 film ens. Snakken hører måske nok mere hjemme i en anden tråd:
http://filmz.dk/forum/filmz/hvor-vil-filmz-hen-med...
Skide være med det. Jeg glæder mig stadig til at se Lincoln
#23 Hr. Nielsen 11 år siden
#24 BN 11 år siden
Så når verdens bedste komikere laver komik på højeste plan, så er det ikke stor (film)kunst?
Hmm ... hvad er så stor kunst, når det gælder filmkomik?
#25 Lord Beef Jerky 11 år siden
#26 BN 11 år siden
Nej, det har JEG. Så komik kan slet ikke være kunst i dine øjne? Hvorfor ikke? Er det ikke fint nok at være en "Python", en Chaplin, en Laurel eller Hardy, en Jim Carrey o.s.v.?
#27 Lord Beef Jerky 11 år siden
#28 BN 11 år siden
Den bedste form for SATIRISK komik har da afgjort dybde og giver også anledning til eftertænksomhed. Meget af den nu afdøde irske komiker Dave Allens komik var en kritik/spejling af det moderne samfunds absurditeter, teknologiens forbandelser. Chaplins bedste film var en kommentar til og/eller et opgør med fattigdommens svøbe, diktatur og krig, samt overfladiskheden og det overdrevne krav om effektivitet og i det moderne samfund. ... Og alle der har grinet af Kubricks 'Dr. Strangelove', har vel bagefter haft visse tanker om vanviddet ved nationernes fastholdelse af egne kernevåben-arsenaler og deres politik om gensidig forvisning om ødelæggelse under hele Den Kolde Krig. Og sådan kunne man blive ved.
Men bortset fra det, så er kunst vel ikke kun noget der er dybt og eftertænksomt? Det har vel også så mange andre egenskaber.
Jeg ved godt, at du talte om at vurdere kunstarterne indenfor deres egne præmisser og muligheder. Men du udtalte dig også om hvad der var "stor kunst", og dette begreb kan jeg ikke se skulle være uforeneligt med stor komik.
#29 malk87 11 år siden
#30 Lord Beef Jerky 11 år siden