“Man of Steel” sætter desværre ikke nye standarder for superheltefilmen, og den lever ikke engang helt op til de nuværende. Derfor er det svært ikke at være skuffet over filmen, hvis ambitionsniveau og potentiale er langt større, end den formår at leve op til. Det skal dog ikke afholde mig fra at anbefale filmen, der bestemt er underholdende og seværdig i perioder, og den 3. akt er et helt igennem vellykket forsøg på at overgå “The Avengers” i skildringen af en storbys destruktion. Men når engagementet i karaktererne og historien ikke er større, så ender selv den spektakulære afslutning med at fremstå en smule hul. Lad os krydse fingre for en mere helstøbt efterfølger!

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#81 danish99 11 år siden

fresch (74) skrev:
Er fuldstændig enig med #72.
Bedste Origin Story længe. Fantastisk film.
Jeg har aldrig brudt mig synderligt om Dark Knight trilogien, så jeg synes Man of Steel overgår The Dark Night på mange punkter.

Zack Snyder er i min bog et større kvalitets stempel end Nolan, da han har lavet (IMO) de to bedste Tegneserie Filmatiseringer nogensinde - Watchmen og 300.
Jeg er meget imponeret, og elsker den mørkere tone i filmen.

Filmens eneste problem for mit vedkommende var længden - Den var simpelthen for kort.
Med en spilletid på over 2 timer, kan den føles lang, men filmen havde så meget på hjerte, at den var nødsaget til at springe i handlingen for at kunne få det hele med.

Ekstra 30-45 minutter kunne have gjort underværker.

9/10 fra mit vedkommende :)


Helt enig og folk der kalder den makværk er fordi de nok dvæler lidt i den mega svage afslutning af batman.
Man of steel skal jo ikke ligne den gamle superman som havde sine underbukser uden på, den er en 2013 superman, ligesom de gjorde med batman, for der var de gamle film jo mere sjove og useriøse.
Det. Var en joke af en afslutning på the Dark knight.
King
Gravatar

#82 Kviesgaard 11 år siden

#72

Det du kalder en genistreg i filmen, vil jeg så kalde det endegyldige bevis på, at folkene bag filmen overhovedet ikke har forstået, hvad Superman er og hvad han står for.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#83 Kviesgaard 11 år siden

danish99 ( #81 ) skrev:
Helt enig og folk der kalder den makværk er fordi de nok dvæler lidt i den mega svage afslutning af batman.


Det er en antagelse fra din side af, som må stå helt for egen regning.

Når jeg kritiserer MOS, så er det på baggrund af den oplevelse, som jeg havde af filmen og filmen alene. Når jeg indløser en biografbillet til en film, så er det med et væsentlig formål for øje.

Jeg vil underholdes!

Det blev jeg ikke med MOS. Tværtimod. Det føltes mere som om, jeg var vidne til udtrykket: Tomme tønder buldrer mest, omsat til film. Ikke nok med det, så præsenterer filmskaberne mig også for en række billige, eller i nogle tilfælde temmelig ulogiske løsninger på forskelllige problemstillinger i filmen.

Eksempel.
Rumskibet i isen.
Hvad skal den gøre godt for? Så han kan komme i forbindelse med sin far og kryptonianske arv? Hvorfor så ikke bare bruge rumskibet hjemme på gården. Det andet her svarer jo til, at gå over åen efter vand.

Ok så er det filmskabernes version af Ensomhedens fort, vi bliver præsenteret for ( det var den tanke, jeg fik under filmen ). Pudsigt nok er det her oldgamle rumskib fuldt ud kompatibel med Supermans kryptonianske USB-stik. Altså vi har lige kort forinden fået, at vide, at rumskibet er omkring 12.000 år gammelt. Supermans kryptonianske USB-stik har 33 år på bagen. Skal jeg virkelig tro på, at den teknologiske udvikling på Krypton har stået stille i 12.000 år?

Beklager, men den køber jeg ikke.

Mangel på kryptonit.
Da Superman kommer ombord på General Zods rumskib, har filmskaberne brug for, at gøre Superman svag ( velsagtens for, at skabe noget spænding i filmen, formoder jeg ). Hvad tyer de til? Kryptonit? Nej for det ville jo rent logisk slå alle, undtagen Lois Lane ihjel, da alle kroptonianer jo er voldsomt allergiske overfor kryptonit.

Hvad får vi så i stedet? En kryptoniansk atmosfære, som Superman, der jo er kryptonianer fra yderst til inderst, ikke kan tåle? Ahvabehar? Og det bliver bedre. For at få vores nu afkræftede helt i topform igen, jamen så hiver vi da lige det kryptonianske USB-stik frem igen. Den virkede jo fantastisk på antik teknologi, så kan den vel også gøre underværker på det sidste nye skrig fra Kryptons militær-industrielle kompleks.

Og sørme jo. Det kan den skam. Er kroptoniansk atmosfære et et problem? Keine sorge, vi ændrer det da bare til en jordisk atmosfære og vupti, så er Superman i topform igen. Det er da mere effektiv end steroider.

Beklager, men det er altså kameler jeg ikke kan sluge. Ikke når filmen samtidig tager sig selv så seriøs og selvhøjtidlig.


Men ok. Nu ved jeg da, hvad jeg kan forvente, når filmskabere med Sucker Punch og Blade: Trinity på cv'et slår sig sammen og forsøger, at lave en Superman-film.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#84 Frederik 11 år siden

Jeg ender med at være ret enig i bedømmelsen fra Andreas.



"Man of Steel" minder en del om "Batman Begins", i det at den formår at skabe en ny drejning på en gammel og slidt superhelt. Begge film har en masse dele der fungerer, men ligesom Christopher Nolans første Batman-film, så taber "Man of Steel" simpelthen tråden i 3. akt.



Det gode først: Jeg elskede de mere nedtonede aspekter. Kevin Costners scener som Jonathan Kent er simpelthen fantastiske, og det samme gælder for Diane Lane. De små brudstykker vi får fra Laurence Fishburne på The Daily Planet var også gode, og jeg håber han får mere spilletid i en eventuel fortsættelse.


Henry Cavill er perfekt som Superman, og det samme gælder Amy Adams som Lois Lane. Generelt er filmen castet godt, og det gælder også de mindre roller, som f.eks. Christopher Meloni som en militærperson.


Michael Shannon som Zod ender overraskende med at være det svageste led, men det er mest David Goyers skyld. Shannon gør alt hvad han kan for at puste liv i skurken og hans tidlige scener med Russell Crowe er gode, men når han senere hen for det meste bare står og råber fjollede replikker som "Release the world engine! og "Prepare the genesis chamber!", så er det svært at finde ham spændende.

Actionscenerne er faktisk det værste ved filmen. Kampen der foregår i Smallville har et par gode øjeblikke, hvor specielt en kamp mellem Superman og Zods håndlanger Faora imponerer. Men efter det har man ligesom fået nok af CGI-ting der hamrer i mod CGI-ting, og så er det ærgeligt, at Zack Snyder vælger at kaste omtrent 45 minutter mere ind. Destruktionen af Metropolis er for det meste hamrende uinteressant, fordi den består af Superman og Zod, der bare står og kaster hinanden end i diverse bygninger mens en masse alien-teknologi er i gang med at ødelægger byen. På intet tidspunkt prøver Superman at tage kampen ud af storbyen for at mindske tabet af menneskeliv hverken i Metropolis eller Smallville, og det føltes som en misforståelse af Superman.


3/6 passer sikkert meget fint.
Gravatar

#85 Sentrax 11 år siden

Dejligt at se en superhelte film som tør at gå en anden vej end alle de Marvelfilm, uden at skulle blive en efterligning af Batman.

5/6
Gravatar

#86 The Insider 11 år siden

#52, pater nostra lyder dæleme sejt! Det må jeg få trykt på mit første visitkort! :)
War. War never changes.
Gravatar

#87 Ericmase 11 år siden

Driver (72) skrev:
Så har jeg fået set Man of Steel og med den oplevelse følger der en kortfattet anmeldelse:

MAN OF STEEL

Man of Steel er en fantastisk og pompøs stand-alone superheltefilm, med fremragende skuespil, voldsom CGI og et imponerende og bombastisk soundtrack af Hans Zimmer. Filmen har så meget på hjerte, at Snyder ser sig nødsaget til at lave hastige overspringshandlinger og kun få steder, får man rigtig lov til at dvæle ved momentet, det er så til gengæld også gribende og kærlige momenter. Alligevel fungerer filmen dog på så mange andre planer og den formår via et snedigt valg af flashbacks bl.a. hele tiden at bringe hjertet tilbage i filmen, selv når det brænder allermest på. Fornemt skrevet af Goyer og fremragende eksekveret af Snyder.

Genistregen kommer dog til sidst i filmen,
hvor Superman gør det som de andre superhelte ikke kan nænne at få sig selv til - Han tager et andet "menneskes" liv. Den mest polerede, den mest moralske og den mest heroiske superhelt af dem alle, gør det som man tænker, han er den sidste af alle superhelte, der kunne finde på at gøre.
Det er mesterligt og våget og en stærk afslutning på en stærk film.

Dette er den origins-film, som Superman altid har fortjent at få. Man of Steel kan meget vel gå hen og blive årets blockbuster.

9/10


Jeg er helt enig i den anmeldelse, men den får topkarakter herfra.
The Movie Nerd is here...
Gravatar

#88 Driver 11 år siden

IMDB er også vilde med den!

Ericmase - Jeg var også tilbøjelig til at give den et 10 tal, men jeg valgte et 9 tal og det må jeg hellere stå ved. Et højt og flot 9 tal.
“Of course, it’s a friendly call. Listen, if it wasn’t friendly, you probably wouldn’t have even got it.”
Gravatar

#89 Twister 11 år siden

Jeg holder meget af Superman og havde længe set frem til filmen. Jeg må indrømme at jeg blev en smule skuffet, men havde også ekstremt høje forventninger til filmen. Filmen ender ud i for meget action som flere allerede har nævnt og der kunne være gjort mere plads til character-development hos flere karaktere.

Men alt i alt synes jeg at filmen fungerer. Henry Cavill er velcastet som superman og han har den helt rigtige karisma og udstråling. Flere film med ham i hovedrollen hilser jeg velkommen. Action-scenerne (omend det bliver for meget til sidst) er enormt vellykket. Tror aldrig jeg har set så vild CGI-action. Ikke engang avengers kan følge med her. Michael Shannon er god som General Zod og formår at gøre karakteren til sin egen.

Crowe og Costner var virkelig nogle af filmens absolutte højdepunkter for mig. Begge skuespillere gør det fremragende i deres roller og måden hvorpå de repræsenterer to vidt forskellige fader-figurer som begge biddrager med forskellige dele til Supermans endelige personlighed var virkelig vellavet.

Jeg holdt meget af filmens første halvdel som er virkelig velfortalt og formår at gøre oprindelses-historien dejlig forfriskende. Både hvad angår indhold og måden hvorpå det præsenteres.Derudover er filmen virkelig flot og der kæles virkelig for billederne.

Men ja, filmens store svaghed for mig er at det simpelthen bliver for vildt til sidst. Og de massive ødelæggelser virker lidt ude af superman-ånden. Jeg kunne dog rigtig godt lide afslutningen på Superman og Zod endelige opgør (noget som virkelig også deler vandende, så vidt jeg kan læse på nettet).

Alt i alt giver jeg filmen 7/10
. Jeg håber filmen bliver en kæmpe succes så vi kan få en efterfølger i samme tone og univers! :)

p.s. Helt klart en film der skal ses i biografen!
“I should say that I was a visual person. I experience with my eyes and never, or rarely, with my ears...to my constant regret.” - Fritz Lang
Gravatar

#90 misuma 11 år siden

Den skal ses i aften og er yderst spændt.
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?

Skriv ny kommentar: