Filmens vidunderlige gruppedynamik er ekstremt indtagende og får os øjeblikkeligt til at holde af og med de heroiske mænd og kvinder, og i mindre (men stadig betydningsfulde) roller tilføjer Tom Wilkinson og svenske Michael Nyqvist filmen ekstra slagkraft og substans. Når selv Bollywoods største superstjerne, Anil Kapoor, blot får et par minutters spilletid, ved man, at en film bugner af talent. Og hvor er det i øvrigt skønt ikke at se Cruise rode sig ud i endnu en ineffektiv romance… Til gengæld havde filmen været bedre foruden dens lettere forvirrende slutning, der heller ikke har tilstrækkelig pondus.

Alt i alt er “Mission: Impossible – Ghost Protocol” altså en blændende thriller, der med sit fyrstelige miskmask af geniale gadgets, kulørte locations, gribende spionintriger og skæppeskønne spøgefuldhed vækker varme minder om de bedste Bond-film fra Connery-æraen. Sam Mendes skal i hvert fald knokle røven ud af bukserne for at nå selvsamme kvalitetsniveau med Bond-sagaens 23. kapitel: “Skyfall”. Men nok om det. Luk browseren, tag overtøjet på og drag hastigt mod biffen, for denne anmeldelse vil destruere sig selv om ti sekunder…

Se også: Filmz TV: EKSKLUSIVE “Mission: Impossible – Ghost Protocol”-interviews.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#21 Nicki52 12 år siden

Jb-film (15) skrev:
Det kan aldrig være helt ligegyldigt, når f.eks. film bygger på et allerede originalt forlæg.
- Hvis film laves fuldstændigt uden hensyn til forfatteres og andres originale forlæg, så kan det være respektløst.

Filmene og serien har jeg ikke så meget at gøre med hinanden, andet det er MI7 som hovedpersonen er agent for. Men det de gør ved Sherlock Holmes er respektløst. Jeg tænker her på Guy Ritchies udgave. Selvom at den sidste film lavede en cadeau til den originale Sherlock Holmes.
Men jeg er ved at skaffe mig den gamle serie af Mission: Impossible og skal se om jeg kan lide den.

Men de behøves ikke altid være tro mod forlægget, ikke hvis det bliver et godt resultat.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#22 Lord Beef Jerky 12 år siden

Til jeres diskussion om "tro mod forlægget" kan jeg kun tilføje, at for min skyld er det ligegyldigt, så længe man ikke laver en lortefilm. Gid folk ville lade være med at lave lortefilm.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#23 Twister 12 år siden

Er ganske enig med anmelderen. Klart den bedste film i serien og jeg var virkelig godt underholdt hele vejen igennem. Faktisk er det en af de bedste action film jeg har set i lang tid. En rigtig god oplevelse der varmt kan anbefales!
“I should say that I was a visual person. I experience with my eyes and never, or rarely, with my ears...to my constant regret.” - Fritz Lang
Gravatar

#24 Aggeri 12 år siden

Så den i biffen i aftes og må se mig enig i anmeldelsen! Bundsolide action scener, god humor og godt skuespil. Forresten elskede jeg scenen i
Kreml hvor de gemmer sig bag den der "snydevæg" i gangen med vagten. Synes sgu den var helt fantastisk, ingen undermusik, total stilhed, og med en solid omgang spænding og de der dråbelyde! Måtte jeg sgu lige trække på smilebåndet over :D
Gravatar

#25 Ericmase 12 år siden

Bond og Hunt kan ikke owne Bourne!
The Movie Nerd is here...
Gravatar

#26 BN 12 år siden

Mange siger, 4'eren er den hidtil bedste i serien. Pyha, så skal den godt nok være god, for jeg har 1'eren på min top 70 over favoritfilm!
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#27 Hr. Nielsen 12 år siden

BN (26) skrev:
Mange siger
Nu ved du jo selv, at mange ikke er det samme som alle og måske du hører til under alle (som i alle dem der ikke gør) og ikke mange (der gør;) Del 1 er den mest intelligente, del 3 den måske mest elegante og del 4 den mest underholdende som jeg ser det.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#28 BN 12 år siden

Thomas E. Nielsen (27) skrev:
Nu ved du jo selv, at mange ikke er det samme som alle og måske du hører til under alle (som i alle dem der ikke gør) og ikke mange (der gør;)


Altså, nu kan jeg jo forstå på dig, at du har forstået det sådan, at JEG forstår det sådan, at "mange" er et forpligtende ord. Men forstå mig ret: Det er forståeligt, at du har forstået det på den måde. Selv er jeg nået til forståelse af, at de "mange" ikke altid forstår tingene (læs: kvalitet) på samme måde som mig.

Håber, du forstår mig.

Thomas E. Nielsen (27) skrev:
Del 1 er den mest intelligente, del 3 den måske mest elegante og del 4 den mest underholdende som jeg ser det.


I mine øjne er 1 (indtil videre) både den mest intelligente, den mest elegante og den mest underholdende. Men 3'eren kommer tæt på.

Mission: Impossible - 10/10
Mission: Impossible II - 3/10
Mission: Impossible III - 8-9/10
Mission: Impossible - Ghost Protocol - ?/10
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#29 Babo84 12 år siden

Jeg synes del 3 er den bedste hidtil. Mangler dog 4eren. Det lykkes Abrams med det meste og skurken var jo fremragende som de andre film ikke kommer i nærheden af. Del 1 har måske stadig det bedste plot, men halter på actionscener og føles ikke medrivende. Del 2 har desværre tabt en hel del, selvom jeg ikke finder den dårlig, men der er for mange platte scener. Så jeg er spændt på 4eren.
Gravatar

#30 Hr. Nielsen 12 år siden

BN (28) skrev:
Håber, du forstår mig.
Det gør jeg....tror jeg nok:)
I have my principles - And if you don't like them, I have others

Skriv ny kommentar: