#40
Hvis filmen er skudt på 35mm, og projekteres analogt, er det så netop ikke meningen at den information der er på lærredet - kunstnerisk - er den information man har stræbt efter som filmskaber?
En ting jeg aldrig kan indfinde mig i når det kommer til denne digitale debat, er at "mere information" altid opfattes som en forbedring. Det afhænger jo 100% af filmen, og dens originale æstetiske intention. For mig er 35mm, og hele konceptet omkring at skyde på film det højeste kunstneriske niveau pga. dens helt unikke tekstur og dybde. "Rumrejsen" er et perfekt eksempel - pludselig, i år 2008, ser du noget i mørket den kære Stanley aldrig ville have tilladt dig at se! Er det en forbedring? Eller måske en afmaskering af den tryllekunst filmskabelse er?

Jeg synes generelt, at kopierne, vi oplever i danske biografer, er forbløffende ringe. Selv på det, der burde være en dugfrisk premierekopi, er farverne matte, og der er fejl på det digitale lydspor. Jeg besøgte fornylig Los Angeles, hvor jeg var i biffen flere gange, og deres kopier stod simpelthen sindssygt klart - det var 35mm, men det lignede digitale kopier! At de så også afvikler lyden på det rigtige niveau - 7 - er endnu en dejlig bonus :-) Jeg talte med en operatør, der fortalte, at de liner biografen op hver morgen - sørger for at alting spiller optimalt. Jeg tror et problem med danske biografer f.eks. er, at der ikke er nok lys i projektoren. Og så er selve kvaliteten af kopierne simpelthen ringe. Rygterne siger, at når celluloid-råmaterialet fabrikeres, så får amerikanerne den bedste del, og danskerne får noget af det dårligste. Det lyder som en skrøne, men i biografmørket føles det jævnligt som den triste sandhed.

No Country For Old Men-visningen i Imperial var endnu en mat affære, så jeg glæder mig til at se den på HD :-)

#44, jeg kan nu godt forstå, at de er rædselsslagne for, at lyden bliver afspillet for lavt, fordi det bliver den i 90% af de tilfælde, jeg ser film i biffen herhjemme. Og jeg har altid syntes, at det var langt mere irriterende, når lyden var for lav, end når den var for høj, så for min skyld må biograferne gerne sætte deres lydindstillinger til 7 permanent :-) Det er så pokkers ærgerligt, hvor ofte film bliver spillet så lavt herhjemme, at man virkelig bliver tvunget til at koncentrere sig så meget om at fokusere på filmenes auditive indtryk, at man ikke kan slappe helt af og nyde filmen.

Derudover er det efterhånden også blevet svært for mig at blive overtalt til at tage i biffen herhjemme og se film. Ligesom bruce var jeg overordentlig skuffet over kvaliteten af "There Will Be Blood"-negativet herhjemme. Især filmens ellers flotte longshots var forbløffende uskarpe, og under flere af filmens klip rystede billedet, og der var endda hår på linsen i flere tilfælde. Fy for pokker, og billetten kostede sateme 100 kroner. Så er det langt mere behageligt at lukke ned for gardinerne og yanke volumen op på HD-anlægget derhjemme. Jeg har det også med at blive let distraheret af folks evindelige popcorns-gnasken, så jeg ser slet ikke HD-oplevelsen i hjemmet som værende biografoplevelsen særlig underlegen.

#45: Pudsigt, der har vi en fuldstændigt forskellig opfattelse af tingene. Generelt synes jeg aldrig lyden er for lav, når jeg går i biografen. Kan ikke huske hvornår jeg sidst har oplevet det. Men jeg hører så også til det mindretal, der ikke blæser mine trommehinder ind i kraniet ved brug af iPod og lignende - er ret øm og påpasselig når det kommer til min hørelse. De nuværende yngre generationer kommer til at blive døve ved 30-årsalderen, hvis du spørger mig. ;) Men jo, når alt kommer til alt, foretrækker jeg bestemt også, at filmen bliver afspillet lidt for højt end lidt for lavt men oplever altså sjældent noget problem med den slags. Tendensen er for mig at se tydelig: vi lever i en verden, hvor folk er vant til at omgive sig med larm og støj og derfor hellere skruer en tand ekstra op end ned for så at blive gradvist mere tunghøre, så der liige skal skrues lidt ekstra op næste gang. ;)
Og igen: det drejer sig altså ikke om, at film bare SKAL afspilles på 7. Det ved enhver, der har prøvet at arbejde med at fremvise film i biografer. Eller folk som vassago, der tydeligvis har researchet sagen til bunds. For du har fuldstændigt ret i det hele #46. :) Dog kan jeg ikke huske, hvad det korrekte db-niveau ligger på. Som altid er det vigtigst at lytte sig frem.
Til gengæld er hår og dårlige kopier ganske rigtigt røvirriterende. Men nu har jeg endnu ikke set filmen og skal derfor undlade at udtale mig om kopien (selv om det, baseret på jeres udtalelser, ikke lyder for godt). Hvad angår folks evindelige popcornsgnasken, så irriterer det også mig noget så grusomt. Ligeledes at mange mennesker tilsyneladende ikke kan holde kæft, når de ser en film. Men det er en helt anden historie. Og igen noget jeg desværre synes er blevet en kedelig tendens - både i biffen og til koncerter. Om jeg begriber, hvorfor folk gider at betale ca. 500 kroner for en koncertbillet for derefter at stå og diskutere deres hashforbrug gennem hele koncerten! :O
I øvrigt mener jeg, at der er stor forskel på at høre og så på at lytte. Folk der skruer for meget op har en tendens til ikke at lytte (eller blot være halvdøve). Det bliver meget nemmere at fange detaljer, når volumen er på så højt et niveau, at de uundgåeligt trænger sig på. Så slipper man også for at lytte aktivt, hvilket jeg personligt finder mere berigende.

#47: helt enig, jeg synes også oftest at det er det modsatte der er et problem, at lyden er for høj, og at udstyret slet ikke er godt nok til det. Så lyden bliver både højere, mere ubehagelig og værst af alt - dårligere.

ca. 15-20% af den danske befolkning over 18 år har jo høreproblemer idag, og det skyldes jo bl.a. ipods, for meget støj på arbejdet, i dagligdagen, men bestemt også i biograferne, og det bliver værre og værre.

Som det ser ud i dag, så siger reglerne om støj, at hvis belastningen i gennemsnit over otte timer overstiger 80 dB, skal arbejdsgiveren stille høreværn til rådighed. Ved et gennemsnit på 85 dB og derover i otte timer skal den ansatte bruge høreværn.

Det kan man omregne til:

8 timers arbejde i 80 dB(A) svarer til:
4 timers arbejde i 83 dB(A) + 4 timer uden støj
2 timers arbejde i 86 dB(A) +6 timer uden støj
1 timers arbejde i 89 dB(A) +7 timer uden støj
30 minutters arbejde i 92 dB(A) +
15 minutters arbejde i 95 dB(A) +
30 minutters arbejde i 98 dB(A) +
30 minutters arbejde i 101 dB(A) +
30 minutters arbejde i 104 dB(A) +
30 minutters arbejde i 107 dB(A) +
30 sekunders arbejde i 110 dB(A) +

8 timers arbejde i 85 dB(A) svarer til:
4 timers arbejde i 88 dB(A) +4 timer uden støj
4 timers arbejde i 91 dB(A) +6 timer uden støj
4 timers arbejde i 94 dB(A) +7 timer uden støj
30 minutters arbejde i 97 dB(A) +
15 minutters arbejde i 100 dB(A) +
30 minutters arbejde i 103 dB(A) +
30 minutters arbejde i 106 dB(A) +
30 minutters arbejde i 109 dB(A) +
30 minutters arbejde i 112 dB(A) +
30 sekunders arbejde i 115 dB(A) +

Så man skal jo ikke side mange sekunder i en biograf/hjemmebif hvor lyden er justeret forkert før problemerne begynder at melde sig - i hvert fald ikke hvis man dagligt ser en film.