Undergangsstemningen og uhyggen er allestedsnærværende og omslutter beskueren gennem både lyd og billeder. Cliff Martinez’ musik, hvor elektroniske beats blandt andet er tilsat brusende kirkeorgel, rumler faretruende fra dybet og slår tonen an fra start. Larry Smiths billeder er grusomt smukke. Det er volds- og undergangstableauer, man bare ikke kan tage øjnene fra – lige meget hvor meget, man end gerne ville. Som i Cannes vil “Only God Forgives” dele publikum. Langt hen ad vejen er der tale om strengt formalistisk, visuel onani fra Nicolas Winding Refns side, der selv har talt om sin fetich for filmvoldens æstetik. Bangkok iscenesættes mareridtsagtigt i skærsildens røde flammer, hvor alle handlinger føles som en konstant nedadgående spiral, der hvirvler én med sig ned i helvede.
Se også: Filmz TV: Blodrød “Only God Forgives”-gallareportage
#31 MMB 11 år siden
#32 Ispep 11 år siden
#33 The Insider 11 år siden
#34 MMB 11 år siden
Haha, så lidt. ;) Må dog indrømme, jeg var mildt skuffet over, at Tue Track ikke også fik lov at sige lidt mere. Med al respekt for Per Vers så er Tue Track noget mere interessant. :)
#35 Driver 11 år siden
#36 El vez 11 år siden
http://politiken.dk/ibyen/nyheder/film/anmeldelser...
Lækker musik!
#37 The Insider 11 år siden
#38 MMB 11 år siden
Cool, det giver mening! :) Glæder mig til Blu-rayen kommer med al ekstramaterialet. ;)
#39 The Insider 11 år siden
#40 Elsebethf 11 år siden