Imens vi overvældes af en syndflod af “aromatiske” billeder er John Hurt en ganske vidunderlig fortæller, hvis toneleje besidder en underfundig ironi, som tro mod forlægget blot styrker den nødvendige distance til en fascinerende, men absurd fortælling. Gentagne tragedier bliver næsten komiske i varmen fra Hurts stemme.
Alligevel opleves “Parfumen: Historien om en morder” som en lettere speget fornøjelse. Måske fordi Tykwer og co. har fulgt forlægget lidt for trofast, lider historiens fremdrift i lange passager, som mest af alt føles som unødvendige vildspor. Tykwer er modigt og elegant gået til opgaven med at skildre en verden af dufte. Selvom de dybere nuancer i Grenouilles aromatiske frustration er svære at fange via billeder, trænger Tykwers billeder via den indre nethinde hele vejen ind til næsens dybere hulevægge. Men undervejs synes han at glemme, at han også skal fortælle en historie og ikke blot gengive hvad der står i filmens litterære forlæg.
#1 filmz-Angel Eyes 17 år siden
Jeg elsker Tykwers øvrige film, men med "Parfume" synes jeg både romanens forcer, samt Tykwers særlige aftryk forsvinder. Vi efterlades i stedet med en konventionel, omend visuelt smuk, thriller sat i en periode-setting.
Karakterens kompleksitet, og det egentlige fokus for bogen, nemlig Grenouilles umenneskelighed, har man udvandet, så Eichinger istedet kan sørge for en venlig, ufarlig og poleret storfilm.
Det burde ikke være en film om søgen efter kærlighed, og den misforståede kunstner, men en postmoderne fabel, der leger med genrerne og vores forventlinger til hvad der konstiturer en helt (eller anti-helt).
Romanen er ond; den ved det og den driller os som læsere, fordi vi kun har Grenouilles anti-empatiske univers at se ud fra, men filmen vil hellere være godhjertet inderst inde.
En stor skam, da Tykwer har talentet, men i sidste ende måske ikke var den rette til at filmatisere netop dette forlæg.
Hvis man skal se den, så se den for Frank Griebes fantastiske billeder - ellers så brug hellere pengene på at skaffe Tykwers andre film på DVD; især "Tödliche Maria", der ikke kan anbefales nok (findes dog kun på VHS)!
#2 CKY 17 år siden
#3 boehlahz 17 år siden
#4 mini_jette 17 år siden
#5 Norrah 17 år siden
#1 det er heller ikke nødvendigvis søgen om kærlighed, ja filmen ligger meget op til det, men den bygger også meget på søgen efter perfektion og valg gennem livet.
Nu skal jeg sige jeg godt nok kun har set den en gang så jeg kan tage fejl, men er efterhånden ret sikker i min tolkning.
Grenoille er mennesklig i denne film, så meget er sandt. Men så meget som at sige han er forelsket i kvinden med det røde hår, er måske ikke helt rigtigt. Grenouille er perfektionist, og er derfor betaget af det perfekte, han er facineret af hendes "duft", men på intet tidspunkt interreseret i hende. Selvom det ikke er med vilje så slår han hende jo ihjel, pågrund af en facination, ikke kærlighed.
Det er så rigtigt at han under orgie scenen, tænker på hende, men det er et symbol for "hans" effekt af parfumen. Som jeg nævnte lidt løst før så er det her om valg, i starten af filmen, er det ham der vælger at leve, og de ligger kraftig vægt på at det er ham der vælger hvor han tager hen, f.eks. ved vejen der deler sig i 2. Så synet under orgiescenen er ikke andet end tanken, hvad nu hvis jeg kunne vælge/havde valgt en anden vej, han er ikke i stand til at elske eller blive elsket, og det går altså op for ham at han er færdig, grunden til hans eksistens er fuldført. Der er ikke mere for ham i denne verden.
Hvilket er hvorfor han tager hjem til det samme sted hvor han valgte at blive født for at forlade verdenen gennem de samme folk der bragte ham ind i verdenen(klasse).
Men der er rigtig mange symboler i denne film, og jeg er nød til at se den igen for at kunne give en fuld fortolkning af den, men det her var lige mine fem øre til din kommetar om kærlighed
#6 filmz-Angel Eyes 17 år siden
#7 nerdalmighty 17 år siden
#8 filmz-fiemie 17 år siden
#9 filmz-Mizz-freak 17 år siden
#10 mini_jette 17 år siden
Nice... Hvad med en spoiler-markering næste gang, så vi der endnu ikke har set filmen også har lidt tilgode..!