Alligevel lægger filmen godt ud med en fokuseret og velfortalt åbning, og på trods af at være castet mod type er Adrien Brody glimrende i hovedrollen. Filmen hitter på nok twists til at holde en underholdt, og Laurence Fishburne bidrager med en scenestjælende lille rolle.

I afslutningen begynder fortællingen imidlertid for alvor at brase sammen, mens en serie vildt usandsynlige sammentræf hober sig op. Samtidig bliver man aldrig rigtig involveret i hovedpersonerne på samme måde som i den første film, og man sidder mere tilbage som et passivt vidne til destruktionen end som en, der rent faktisk hepper på vores hovedpersoner. Ikke desto mindre har filmen bestemt sine momenter, og som monsteraction er den relativt vellavet. I det mindste føles “Predators” som et gensyn med gamle venner – “Alien vs. Predator”-filmene virkede mere som den slags ubudne gæster, der takker for huslyet ved at pisse på gulvtæppet.

Se også: Filmz TV: “Predator”-franchisen på film, computerspil og i tegneserier.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#11 misuma 14 år siden

Benway ku' have smidt én stjerne efter filmen og jeg skulle stadig se og senere eje filmen...det er trods alt Predators vi snakker om her.

God anmeldelse iøvrigt.
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?
Gravatar

#12 Batsy 14 år siden

Jeg skal se den, og jeg er sådan ligeglad, man ved aldrig (: hver sin smag (:
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".



Gravatar

#13 buddinge 14 år siden

#12 Enig..hver sin smag...Er man fan af genren har ventetiden været meeeeget lang :D
Honestly, have you ever seen anything like this?
Gravatar

#14 Thomsen 14 år siden

Fin underholdning. Svaghederne har Benway sådan set været omkring. Historien er papirstynd, og man kommer aldrig til rigtigt at bryde sig om figurerne. Hvor meget godt man end kan sige om Adrian Brody som skuespiller, så har han heller ikke samme macho karisma som en Schwarzenegger i sine velmagtsdage.

Jeg er også helt enig i, at "rovdyret" ikke virker lige så uhyggeligt som i den første film. I ALIENS løste man samme problem ved pludseligt at kaste en "super alien" i form af dronningen ind i regnestykket. PREDATORS mangler noget lignende.

Læg dertil en ualmindeligt dårlig computeranimeret eksplosion, som irriterede mig grusomt.

Laurence Fishburne trækker til gengæld godt op - både med sit skuespil og som figur. Og så formåede den - trods sine mangler - egentligt at holde mig ganske godt beskæftiget.

Alt i alt ender jeg på 4/6
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Gravatar

#15 Patriarch 14 år siden

Sjovt du fremhæver Fishburne positivt. Jeg læste en engelsk anmeldelse hvor hans præstation blev sønderlemmet.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#16 Thomsen 14 år siden

Tja, jeg anede ikke, at han var med (har holdt mig væk fra trailers og foromtale), så han dukkede op som en positiv overraskelse. Og så synes jeg egentligt, at han er filmens mest interessante (eller måske nærmere: Eneste interessante) figur.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Gravatar

#17 evermind 14 år siden

#14 Jeg er lige kommet hjem fra biffen og ... enig, enig, enig!

Jeg tror, jeg var den eneste af dem, jeg troppede op sammen med, som ikke var meget lunken bagefter. Synes sgu filmen underholdt fint trods alle sine klichéer og stereotyper. Det irriterede mig dog også, at filmen åbenlyst plankede flere scener fra 1'eren.

Men så var den (bortset fra den dér eksplosion) vellavet med god monster-action, og Laurence Fishburnes karakter/scener var for mit vedkommende også optur, selv om det tilsyneladende kedede resten af slænget.
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
Gravatar

#18 filmz-Is 14 år siden

Predators byder på fin underholdning, men når ikke Arnolds til sokkeholderne. Den mangler suspense, intensitet og originalitet i f.eks. action scenerne, der ikke gav det største indtryk på mig. Skuespillet er ok for det meste, og synes at Adrian Brody klarer det ganske fint, men karaktererne er alt for tynde og uinteressante. Personligt synes jeg at Laurence Fishbourne redder filmen fra lidt over det middelmådige. Han opløfter filmen med sin præstation i de minutter han er til stede.
Gravatar

#19 Tegningen 14 år siden

Er lige hjem vendt fra denne røv kedelige film.

Det er tydeligt at de har ville prøve at genskabe successen fra den første film. Men det nye plot hænger overhovedet ikke sammen og resten er som copy & paste fra 1'eren. Hvilket kun gør det hele til en farce i stedet for, den tribute som det nok for tiltænkt.

2/6 her fra.
Gravatar

#20 PredatorX 14 år siden

Jeg syntes rent faktisk at filmen NÆSTEN nåede op på originalen... Den er overhovedet ikke en skid mere uoriginal end den første film. Den spiller på samme tangenter, og det gør den fremragende. For en sjælden gans skyld en vellykket genoplivning af en gammel og elsket franchise, nu kan vi endeligt glemme Aliens vs Predator 1 og 2, Terminator 4, Indy 4 (til dels, jeg hader den ikke ligeså meget som visse andre herinde).

Sommerens bedste drengerøvs action film indtil videre.

4.5/6

Eksplosionen ER dog virkelig skrækkelig, lad os håbe der er rettet op på den når den når hjemme markedet...
thecleansing.net : you call we kill

Skriv ny kommentar: