Ispep (1005) skrev:

Dem har jeg ret høje tanker om, som kompromisløse film. Forstå mig ret. Jeg kan da også synes en fed blockbuster er kunstværk, men der er for mig væsentlig stor forskel på, hvor meget man kan udforske i sådan en af tematik. Der kan proppes temaer ind, ja.. Det nyder jeg da ved en film, der har noget at sige (det er dog ikke et krav hver gang). Men der er nogle blockbuster-skabeloner, som altid bliver overholdt i disse film, netop fordi de også skal fungere på overfladen. Og her adskiller de sig jo fra mere snævre film. Pointen er, at jeg anser Prometheus som en big blockbuster. Det er ikke en eksperimenterende film, eller en film der rykker grænser eller lign. Den kan nydes over popkornene, og er man ivrig efter subtext, så kan dette også opstøves, men ingen nødvendighed, da filmen også pænt ligger op til flere i rækken.

Okay, jeg tror, jeg forstår, hvor du vil hen. :) Du mener, at Prometheus er begrænset i at udforske sin tematik, fordi den er "nødt" til at overholde blockbuster-skabelonerne? Hvis ja, så må jeg erklære mig uenig. Jeg føler ikke, at det ene skal være en hæmsko for det andet - i hvert fald ikke nødvendigvis. Jeg føler ikke, at Prometheus' tematik bliver offer for dens struktur. Jeg kan i hvert fald ikke rigtig komme på nogle steder i filmen, hvor blockbuster-tilgangen står i vejen for tematikken.

Min påstand er, at folk vil være mindre tilbøjelige til at grave dybt i tematikken, fordi filmen er udformet som en blockbuster. Folk har næsten "lært", at blockbusters er så straightforward, at det ikke kræver den store tænkeboks. Havde Prometheus' udformning været en anelse anderledes (langsommere tempo, andet musikvalg osv. osv.), er jeg sikker på, at der havde været flere analyser af filmen. Det er ikke, fordi min påstand er rettet mod dig overhovedet, det var bare en strøtanke. :)

Thomas E. Nielsen (1010) skrev:

Jeg mente ikke, at man så skulle havde genskuet og forstået hele filmen. Men nogen selvfølge har jeg ikke sagt det var. Set i sammenhæng, betyder det blot, at jeg ikke har den følelse af en film som afgrundsdyb genial og gjorde jeg, så ville døren med stor sandsynlighed enten åbne eller give mig mere lyst til at åbne eller i det mindste anerkend,e at der var noget bag døren. Film jeg har fattet hat af, har debatter og/eller læsning givet mig lidt og det gør det ikke med Prometheus, for at sætte det på spidsen.

Men udover det, så anerkender jeg rent faktisk, at det kan være vigtigt nok at have sat sig ind i tingene, for at få en forståelse for det man ser. En lille anekdote:

Jeg læste engang en anmeldelse af en rockkoncert i en dansk avis, skrevet af en prof anmelder. Han åbenede op med at skrive noget i retning af, at man vidste det måtte blive en dårlig koncert, når man startede med at køre et iltapparat ind til sangeren og dette brugte han så til at understøtte sine argumenter i anmeldelsen om at koncerten var ringe. Problemet og irritationen for mig var blot, at jeg rent faktisk vidste at et iltapparat netop var en del af showet og sangerens trademark og det havde anmelderen ikke fattet og fanget. Havde han det, ville han næppe have kritiseret dette aspekt. Men havde han fundet koncerten god af den grund tror du? Jeg tror det ikke:)

Okay, det er der ikke så meget, jeg kan sige til. :) Fair nok. :)

Thomas E. Nielsen (1010) skrev:

Det gør jeg også og så alt det midt i mellem:-D Jeg kom blot til at tænke på, at hvis man skulle og ville tro på en films dybere intentioner, så kunne man næsten altid finde en masse der ville understøtte dette. Helt bestemt kom jeg til at tænke på en analyse jeg læste af Pirates Of The...engang, som var fuldt ud understøttet i forhold til hvad der skete i filmen, men som gjorde filmen til et næsten episk værk om kærligheden og psykologien bag. Analysen var flot understøttet med henvisninger til symboler og symbolske handlinger osv. Ja filmen fremstod faktisk lige så genial bag facaden som en 2001 eller noget. Jeg købte det bare ikke, men det var dæleme svært at argumentere imod og hvis man skal købe alt, blot det er godt understøttet af hvad man kan læse sig frem til, så kan jeg finde meget om rigtigt mange film, som jeg vitterligt ikke anser som ret meget mere end god underholdning. Pyh, gav det mening?

Det gav fint mening. :) I det hele taget synes jeg, det er et spændende emne at tage op. Hvornår bliver der overanalyseret, og findes det begreb i det hele taget? Det emne har vel egentlig også været diskuteret kort tidligere i tråden. Man kan vel ikke gøre så meget andet end at lytte til sin gut-feeling, når man ellers har forsøgt at sætte sig ind i tematikken, som du jo også har gjort. :) Vi ser jo (heldigvis) alle sammen film forskelligt, og derfor er analyser af alle mulige arter jo også uundgåelige.

Mange tak for links! :) Jeg vil se, om jeg kan få tid til at gnave mig igennem læsningen. :)
Hvilken af artiklerne er den bedste? :) (jeg tvivler desværre på, at jeg får læst det hele)

Mange tak, jeg vil se på det. :)

Ingeniosus (1013) skrev:

#1011 Havde jeg haft alderen med mig, såååå ;)

#1012 Værsgo Foeller. Analyser til dit hjertes lyst :)

Uden tvivl vil 80-90% brække sig i lårtykke stråler over de konspirationsteorilignende- samt ude i hegnet overanalyseringer. Jeg er dog sikker på, at der også vil sidde et par stykker, som vil finde ganske stor glæde, ved at læse disse gennemgange. Nogle vil man finde interessante, nogle plausible og nogle vil man måske sige "aaaah, ka' det nu og pass", mens andre vil pisse blod blot ved termen "symbol".

Min personlige overbevisning er, at Prometheus' selvfølgelig først får sin endelige dom om nogle år, ligesom al anden sci-fi, som har en hård fødsel, med mere under overfladen end hvad godt er.

Personligt finder jeg det overordentlig interessant at få disse vinkler belyst og få ikke mindst få nogle elementer i spil, som jeg simpelthen ikke logisk kan se igennem med, i og med det er umuligt, at der ikke har været tænkt over dem i manuskriptet og de derfor er en integreret del af Prometheus.

The Great Betrayal: Prometheus & the Death Of the Father
Cavalorns oprindelige analyse

Samt en serie af kapitler:

How to approach Prometheus
The Subtext is the Text
Dissecting Prometheus, Part 1: John the Baptist
Dissecting Prometheus, Part 2: God Does Not Build In Straight Lines
Dissecting Prometheus, Part 3: Man VS Nature VS God
Dissecting Prometheus, Part 4: Don’t Lose Your Head
Dissecting Prometheus, Part 5: Color Patterns
Dissecting Prometheus, Part 6: O Brother, Where Art Thou?
Dissecting Prometheus, Part 7: There Is Nothing In The Desert
Dissecting Prometheus, Part 8: The Giant Head
Dissecting Prometheus, Part 9: Marduk and Mushussu
Dissecting Prometheus, Part 10: Adam & Eve
Dissecting Prometheus, Part 11: Faust
Dissecting Prometheus, Part 12: Nietzsche

Og hvis man er til en opsummering af 70 mere eller mindre seriøse spørgsmål og svar:

70 Prometheus Questions Answered

Holy moly, der er sandelig nok at se til der! Og jeg som troede at jeg skulle tidligt i seng i dag.

Foeller (1012) skrev:

Du mener, at Prometheus er begrænset i at udforske sin tematik, fordi den er "nødt" til at overholde blockbuster-skabelonerne

Ikke kun dét. Den er selvfølgelig også begrænset af ham der skrev filmen :D Men det er nu engang en blockbuster med velkendte elementer. En 130 millioner studio-film. At den har indhold der grubler en smule over livets store spørgsmål, gør ikke filmen til andet end spøjst underholdende historie, som kan nydes på overfladen, hvis man ønsker. Meget af symbolik, billedsprog, metafor og lign, kan jeg også finde i Raiders of The lost Ark, hvis jeg ønsker at gå den vej.