Hvis filmen havde holdt de første to tredjedeles høje niveau, havde den uden tvivl været en øjeblikkelig sci-fi-klassiker, men beklageligvis falder niveauet noget i sidste akt, hvor historien bliver en temmelig rodet affære med for mange handlingstråde, der skal løses for hurtigt. Samtidig irriteres man også lidt over filmens unødvendigt store persongalleri, der reducerer en del besætningsmedlemmer til rene statister.
Ikke desto mindre er det en fremragende beretning, vi her har med at gøre, og til trods for at nogle af svarene så langsomt popper frem, skal den ikke mindst roses for sin evne til at holde på mysteriet og genskabe nysgerrigheden omkring fremmede væsner på en måde, som vi ellers stort set ikke ser længere. Ikke mindst af den grund er “Prometheus” et storstilet comeback for den intelligente og storladne science fiction-film og for en instruktør, der atter er tilbage i et element, som han behersker som kun få. Fremtiden er muligvis ikke, hvad den har været, men det er længe siden, den har været så god som her.
Se også: Filmz TV: Ridley Scott-tema og “Prometheus”-gallapremiere.
#1041 Richard Burton 12 år siden
Jeg forklarede i min argumentation, hvorfor jeg mente det gav god mening, at det var hemmeligt.
Jeg tvivler på, vi finder koncensus i ret meget i denne debat :)
Det kunne du godt, men eftersom jeg nu ikke skyder dig andre motiver i skoene for at mene, hvad du gør, så ville det jo være forkert. At vi er uenige i vores syn, står helt klart, men jeg prøver nu ikke at forklare "dine takes", udfra ikke særligt smigrende og uselvstændige motiver. Det mener jeg faktisk var det, du gav udtryk for :) Jeg plejer nu nok at være en stor dreng og selv danne mine egne meninger. Dertil er jeg alt for meget slave af kildekritik :)
Så længe der spørges ind til de samme ting, så gentager jeg gerne :)
Jeg tror som sagt ikke på et gennemsnit, men på individet alene. Du ved, jeg aldrig har givet meget for fællesskabet :) Hvad du ser, må gøre det for dig og det modsatte for mig. Jeg bliver overbevist om andet med gode argumenter. Derudover er mine bekræftelser altid afstedkommet af erfaring og gode argumenter. I tilfældet Prometheus gjorde jeg mig først mine egne erfaringer og derefter læste jeg om andres, hvorefter jeg retter ind, efter argumenter, som for giver mening for mig :)
Og det er jo netop forskellen på du og jeg og hvorfor jeg udtaler, at Prometheus deler vandene og 5 måneder efter premieren, stadig debatteres heftigt.
Du har altid været glad for tal :) Men gennemsnit er ret ligegyldige uden at vide noget om bevæggrundene for dem. Hvilket også er derfor, at man i samfundsfag, da jeg gik i skole ihvertfald, skulle opstille hypoteser omkring givne forhold og derfor udarbejde spørgeskemaer og derefter indsamle svar og derefter bearbejde dem, for at kunne bevise sine hypoteser. Hvis du ikke er interesseret i bearbejdelsen, så står du tilbage med hypotesen. Formodningen. Og et tal. Jeg er sikker på, at dit tal og hypotesen, ikke vil tilfredsstille censor :)
Jamen jeg er helt enig. Hvis forståelsen af tematikken er underordnet og man ikke har den for at forklare nøglesekvenser, handlinger og motiver, så er eksekveringen middelmådig.
Du ser meget verden ovenfra. Du tager Valhalla Rising frem og pointerer det aspekt, at hovedrollen ikke siger et ord, og dermed forventer du, at du har dannet en sammenhæng til Prometheus og skabt en forudsætning for entydig sammenligning? Hvad forventer du, at jeg skal sige? Gud ja, det havde jeg slet ikke tænkt på. Det er også rigtigt ja. Godt set! I don't think so :)
#1042 Ispep 12 år siden
Det hænder squ :D Jeg tror stadig ikke jeg fatter den scene i 2'eren, hvor Neo opsøger ham den gamle med skæg. Det er så forvrøvlet snak, at folk i sin tid blev beskyldt for værende idioter, hvis man ikke fattede instruktørens intention :D Men jeg husker tydeligt, at folk lagde masser ind i filmene, og med rette visse steder, da de to brødre (nu blot søskende hehe) netop altid leger med filosofiske, politiske og religiøse aspekter, men sådanne film kan nemt falde til jorden og snuble over egne ben, hvis man ikke finder ind til kernen og kender sine begrænsninger.
#1043 Ispep 12 år siden
Tal er nu fint nok :D De kan bruges til meget, men jeg medgiver naturligvis, at begrundelserne kan svinge fra person til person. Men så er det bare jeg siger; disse kan findes hos samtlige film i teorien med en smule religiøsitet og symbolsk indhold i. Selv den mest vellykket og anerkendte film med 100% på metacritic. Ergo, så deler alle film vandene, hvis man indsamler svarene/begrundelser fra samtlige anmeldelser og tråde om en given film :D
Jeg nævner Valhalla Rising i den sammenhæng og kontekst, som du roser Prometheus med. En film bliver ikke mere vellykket af, at den "gemmer på tingene". Jo, men selv det skal gøres intelligent, før det virker efter hensigt. Det er bare min pointe. Hos Prometheus føler jeg bare, at visse spørgsmål blot ikke blev besvaret direkte, men dette er faktisk ikke mit største problem med filmen. Det at ting kan overlades til fantasi, kræver altså en god eksekvering.
#1044 Richard Burton 12 år siden
Og så er det jeg igen siger, at du forsøger at finde en fællesnævner i, "at noget er tilstede", men ikke går ind og vurderer tilfældet. Du forsøger hele tiden at lægge en stor fed foreningsmængde ned over en kasse med film, ud fra "at nogle forhold er tilstede", men du sidder igen tilbage med noget gennemsnitshalløj, som ikke kan bruges til en fis.
Men lad os lave et eksempel. Vi bruger de næste 500 indlæg på, at du fremdrager en film, som har fået 7.3 på IMDB, som du mener er ideel at relatere til eksemplet Prometheus og så ser vi på sammenhængene og forskellene. Jeg er klar fra den 20. oktober!
Det er så vist heller ikke lige det, som jeg har påstået i de sidste +1000 indlæg, men at forståelsen af konteksten, af "de gemte ting", så sandelig har en medvirkende indflydelse på, om filmen sluttelig opfattes som vellykket eller ej.
Hvad Valhalla Rising angår, så har jeg set den én gang og var ikke synderligt imponeret, men efterfølgende er jeg netop blevet gjort opmærksom på en kontekst, som jeg ikke så eller opfattede filmen i, som absolut muliggør, at jeg vil få et andet syn på filmen. The Box har jeg det på samme vis og muligvis, at en forståelse af filmen, som Nighthawk har givet en analyse på, kunne give mig et andet syn. Det er blot en film, som jeg ikke har synderlig meget interesse i at gense, men jeg vil ikke underkende muligheden for en anden opfattelse, hvis jeg nu forstod filmen i den kontekst, eller måske ville det intet gøre.
Men hvis en film ikke er set og forstået, som instruktøren og manuskriptforfatteren har tænkt sig det, så er det jo et problem og så kan vi jo diskutere, hvorvidt det er instruktørens eller manuskriptforfatterens ... ELLER publikums. Hvis instruktøren har tænkt sig, at han ikke vil forklare sig (hvilket Scott jo har sagt klokkeklart, ved sit "uanset om publikum slås om det" udsagn) og han i øvrigt har lagt op til at filmen skal stille spørgsmål og give få svar, så har han jo ladet det være op til publikum selv at regne "den ud". Det gjorde Kubrick og Lynch også og de fik også i lang tid meget kritik for denne tilgang, men det lykkedes med tiden at få nogle analyser på plads, som sidenhen har givet publikum mening, selvom det måske ikke lykkes mange den/de første gange.
Kunne ikke være mere enig.
Der er masser af spørgsmål, som ikke blev besvaret indirekte. De hænger stadig i luften og venter på information, førend de på nogen måde kan besvares. Der er luftet masser med muligheder, som kan føre til forskellige svar.
#1045 Kyllingebenet 12 år siden
Jeg synes egentlig ikke at det er så meget temaerne og symbolikken der bliver diskuteret, men om hvor vidt filmen er god eller ej. (At temaerne og symbolikken skulle være et argument for at filmen er god, er så en anden sag).
Men vi kan jo også se lidt på, hvem der diskuterer filmen herinde, så er det de samme 3-4 mennesker som da filmen havde premiere. (Og flere af dem, er åbenbart folk der generelt gerne diskuterer med dig). Jeg tror ikke at det så meget er Prometheus der er udgangspunktet i denne diskussion, men at få overbevist hinanden om det modsatte.
Desuden, Hvis du ikke havde været så engageret efter at deltage i denne debat, så havde tråden aldrig nået op over de 1000 indlæg. Du er faktisk denne debats drivkraft - ikke Prometheus' temaer og symbolik, da den del forlængst er blevet uddebateret herinde. :)
... vi er bare gode til at gentage os selv, i denne debat. :P
#1046 Ericmase 12 år siden
#1047 BN 12 år siden
Jeg vil gerne bidrage til denne udvikling. There you are.
#1048 Richard Burton 12 år siden
Du har helt ret i, at temaerne og symbolikken er meget lidt debatteret .... herinde :) Om man mener det samme generelt, må man selv om. Jeg har ihvertfald fulgt lystigt med i mange ikke eksisterende debatter, om indhold man bilder sig selv ind findes :)
Jeg vil da gerne henvise til, at tråden også har haft besøg af andre undervejs, hvoraf nogle faktisk var interesserede i at diskutere netop tematik og symbolik. Det er blot at bladre lidt tilbage i tråden. Det står én frit for :)
At der er to, som gerne vil overbevise mig om, at jeg enten ser noget, som ikke er der, eller ligger for meget i det jeg ser, fordi man er uenig i mit syn på filmens kvaliteter, det skal man da have lov til.
Jeg medgiver meget gerne, at filmen engagerer mig og netop fordi jeg finder Prometheus værende en forrygende sci-fi vision, så vil jeg gerne debattere dens tematik og symbolik med andre som skulle være interesserede heri, ikke mindst fordi dens spørgsmål er rasende interessante og fordi den er så visuel og lidt forklarende og dermed netop lægger op til, at blive debatteret. Og hvis blot én kunne blive inspireret af snakken og faktisk efterfølgende kunne bruge det positivt, i forståelsen af og udbyttet af Prometheus, så vil jeg synes det er kanon.
Jeg er derfor ret ligeglad med, om dem som vil debattere filmen, gør det udfra den præmis, at de gerne vil finde mere forståelse i filmens dybere lag, for at finde mere tilfredsstillelse i historien, eller om man gør det, fordi man er uenig med mig og man gerne vil tilbagevise mine argumenter.
Så længe nogen gider stille spørgsmål, argumentere og vise lyst til at debattere filmen, så har jeg lysten til at deltage.
Jeg ville være umådelig naiv, hvis jeg havde nogen forestilling om, at overbevise andre, hvis opfattelse af filmen, nu engang er så anderledes end min.
Hvorfor skulle jeg være ene om det, blot fordi jeg argumenterer for filmens kvaliteter, men ikke dem som argumenterer imod dem? Jeg er helt enig i, at der er umådelig mange gentagelser i denne debat, men hvis du lægger mærke til det, så stilles de samme spørgsmål også umådelig mange gange, selv om de forlængst er besvaret. Og jeg er nu engang ret tålmodig til at skrive ord og jeg gentager gerne, hvis nogle ikke har forstået, hvad jeg sagde første gang ... og anden .... :)
Og jeg er fuldkommen uenig omkring det forhold, at Prometheus' temaer og symbolik skulle være uddebatteret endnu :) Hvis du blot så på de links, jeg lagde i går, så er der jo masser, som slet ikke har været berørt. At det ikke er nævnt, skyldes nok, at der netop er en masse i de dybere lag, som vi hver især har forskellig lyst til at give sig i kast med. Information som nogle vil mene, er interessant at forstå, måske nødvendig for at en egentlig forståelse af indhold i Prometheus, mens andre vil mene det i bedste fald er ligegyldigt og i værste, blot er mumbo-jumbo, som nogle af os fanatikere gerne vil gribe ud af luften. Men uddebatteret? Langt fra :)
#1049 Hr. Nielsen 12 år siden
#1050 Ispep 12 år siden
Tallene er et fint værktøj til at se, hvorvidt en film har været fiasko, middel eller god. Det giver et overvordnet billede af en film. Dykker man ned i hver eneste anmeldelse, vil man opdage udsving i alle film. Det er nu min pointe. Men igen; havde Prometheus virkelig modtaget blandet bolcher, og udsving lige fra makværk til mesterværk, så ville jeg naturligvis finde det interessant nok at dykke ned i. Jeg husker at jeg glædede mig til Watchmen, men den fik noget svingende omtale herhjemme, flere steder 2/6 mens andre gav 5/6, og læste indlæggene i sin tid, som var ret så forskellige.
Kan jo være du går fra makværk til regulært mesterværk? :D
Ja da. Det kan være et problem. Hvis problem det er, kan diskuteres, som du siger. Jeg mener bare ikke Prometheus er tænkt som at vi som sådan skal "regne den ud", da den ligesom fortæller sig selv på overfladen og er ligeud af landevejen. At man måske ikke få alle svarene, kan der være flere grunde til - den ene kan være, at den bygger videre i konceptet. Det er noget helt andet, når man går ind til en Lynch film.