Hvis filmen havde holdt de første to tredjedeles høje niveau, havde den uden tvivl været en øjeblikkelig sci-fi-klassiker, men beklageligvis falder niveauet noget i sidste akt, hvor historien bliver en temmelig rodet affære med for mange handlingstråde, der skal løses for hurtigt. Samtidig irriteres man også lidt over filmens unødvendigt store persongalleri, der reducerer en del besætningsmedlemmer til rene statister.
Ikke desto mindre er det en fremragende beretning, vi her har med at gøre, og til trods for at nogle af svarene så langsomt popper frem, skal den ikke mindst roses for sin evne til at holde på mysteriet og genskabe nysgerrigheden omkring fremmede væsner på en måde, som vi ellers stort set ikke ser længere. Ikke mindst af den grund er “Prometheus” et storstilet comeback for den intelligente og storladne science fiction-film og for en instruktør, der atter er tilbage i et element, som han behersker som kun få. Fremtiden er muligvis ikke, hvad den har været, men det er længe siden, den har været så god som her.
Se også: Filmz TV: Ridley Scott-tema og “Prometheus”-gallapremiere.
#1091 Ispep 12 år siden
Det er netop også BN's flere eksempler jeg fandt upassende i denne sammenhæng. Jeg ved da godt, at en film kan indeholde visse elementer, som er uforstående. Det kan være symbolik, instruktørens udtryksform, tanker (som man måske ikke forstår) og lign. Men alt det uforståelige, kan stadig give en god oplevelse og rykke noget i en, og dermed netop få lysten til at stige efter et gensyn.
#1092 Ispep 12 år siden
Det var også netop derfor jeg fik nævnt film som Walk The Line, Aviator og lign, når BN nævner SpR og Danser med Ulve. De er jo ret selvforklarende, og man behøver ikke vide en skid på forhånd. 2001 er lidt en anden snak, selvom den nok kan forekomme fascinerende og dermed rykke noget i en, selvom man ikke fatter alt første gang, men det giver lysten til anden gang.
#1093 Hr. Nielsen 12 år siden
#1094 Ispep 12 år siden
Netop. Det var også derfor jeg gav BN ret i hans punkt 1 længere oppe, som gik ud på, hvad krig gør mod mennekser. Hvor krigen udspiller sig, er i og for sig underordnet. Vi skal nok fange pointerne. Lidt som med DommeDag Nu. Den kan også udspilles i eks Jugo for that matter :D Og da SpR ikke kommer med de helt vilde politiske tiltag, ja så har du ret.
#1095 Richard Burton 12 år siden
Fik fat i den fede Prometheus Art of the Film bog i Barnes and Noble i dag. Og til skræmte debattører på sidelinien .......Bøh!
#1096 Hr. Nielsen 12 år siden
#1097 Kyllingebenet 12 år siden
Jeg blev faktisk bange. :'(
#1098 BN 12 år siden
"Upassende"????????
Hvordan kan de være upassende?
#1099 Ispep 12 år siden
Det er selvfølgelig fint at du nu drejer debatten til at handle om din egen oplevelse/opfattelse af SpR, og det dermed var et krav for DIG at kende til den historiske sammenhæng :D Jeg har bare snakket om, at filmen er selvforklarende. Det eneste man behøver er at sætte filmen på :D
#1100 BN 12 år siden
Hvorfor insisterer du på at misforstå mig? Jeg taler overhovedet ikke om "symbolik, udtryksform, tanker ... og lign" - nej, jeg taler udelukkende om underliggende/indirekte eller direkte referencer, og det er altså noget helt andet.
Desuden har jeg heller ikke sagt ét eneste ord om, at man ikke sagtens kan have lyst til at gense en film, som man ikke har forstået det hele af. Mine indlæg har ikke handlet om LYSTEN til at se en given film, men om UDBYTTET af en film.
Jeg "drejer" ikke en dyt. Jeg har hele tiden talt ud fra min egen oplevelse/opfattelse af SPR - hvad i alverden skulle jeg ellers tale ud fra? Svar udbedes.
Og nej, det var ikke et krav for mig at kende den historiske sammenhæng i forbindelse med SPR - tilfældet ville, at det gjorde jeg bare (altså: kendte sammenhængen), før jeg så filmen første gang. Men sagens kerne er, at jeg ud fra (1) hvor godt jeg kender mig selv efter 46 år, og ud fra (2) en ganske god viden om hvordan menneskers sind fungerer (man påvirkes især af det, man personligt og følelsesmæssigt kan relatere til), ved jeg, at det gør en forskel, at man har et nærmere kendskab til de allieredes invasion og betydningen af denne, samt det tidsmæssige sammenfald med iværksættelsen af 'Endlösung'. Når jeg ser SPR, ved jeg således, at de allierede egentlig var ude i en god sags tjeneste, og dette sætter redningen af en enkelt soldats liv stærkt i relief. Hvornår er et blodbad nødvendigt? Hvornår er det værd at ofre stribevis af menneskeliv?