Hvis filmen havde holdt de første to tredjedeles høje niveau, havde den uden tvivl været en øjeblikkelig sci-fi-klassiker, men beklageligvis falder niveauet noget i sidste akt, hvor historien bliver en temmelig rodet affære med for mange handlingstråde, der skal løses for hurtigt. Samtidig irriteres man også lidt over filmens unødvendigt store persongalleri, der reducerer en del besætningsmedlemmer til rene statister.

Ikke desto mindre er det en fremragende beretning, vi her har med at gøre, og til trods for at nogle af svarene så langsomt popper frem, skal den ikke mindst roses for sin evne til at holde på mysteriet og genskabe nysgerrigheden omkring fremmede væsner på en måde, som vi ellers stort set ikke ser længere. Ikke mindst af den grund er “Prometheus” et storstilet comeback for den intelligente og storladne science fiction-film og for en instruktør, der atter er tilbage i et element, som han behersker som kun få. Fremtiden er muligvis ikke, hvad den har været, men det er længe siden, den har været så god som her.

Se også: Filmz TV: Ridley Scott-tema og “Prometheus”-gallapremiere.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1221 Richard Burton 12 år siden

#1220 Jep, jeg har også talt lidt om det her

http://filmz.dk/forum/anmeldelser/prometheus-74138...

Og det er med i dokumentaren her:

http://da.twitch.tv/sicktistik/b/334331177
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#1222 Richard Burton 12 år siden

Færdig med at læse Spaiths manus igennem. En blanding af de gamle Doc Savage bøger og AvP, drænet for begivenheder, som kunne incitere selvstændig tankevirksomhed, men til gengæld fyldt med et overflødighedshorn, som burde få barometeret til at springe gennem "forventningens glæde" barrieren. Hvordan man kunne starte den produktion på det grundlag er mig uforståeligt. Men denne gang var producenterne heldigvis mere forudseende.

The Darkest Hour. Der er helt klart en film, som skal springes over.
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#1223 Hr. Nielsen 12 år siden

Richard Burton (1222) skrev:
The Darkest Hour. Der er helt klart en film, som skal springes over.
Den er dæleme også ringe!!!!
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#1224 McPeter 12 år siden

Mit originale review:
McPeter (55) skrev:
Prometheus var en fed oplevelse. Gode, diskrete 3D-effekter og brutalt lydspor. Den er ikke perfekt, men langt hen ad vejen gør den det rigtigt godt. Noomi Rapace, Charlize Theron og Michael Fassbender gør det fantastisk i de bærende roller, dog var besætningen for stor til at de andre fik så meget tid hver især. Stemningen går fra at være grandios til klaustrofobisk. Slutningen vil nok være en smagssag, men har man set de andre Alien-film fungerer det ok efter min mening, selvom jeg bestemt ikke ville have noget imod en længere director's cut. Alt i alt er det en god sci-fi film, som jeg glæder mig til at se igen. Jeg er lidt i tvivl, men hælder nok mere til 5/6 end 4/6.


Og nu:
Fik genset 'Prometheus' for 3. gang, denne gang på bluray og uden 3D, hvilket jeg egentligt ikke savnede. Billedsiden var stadig overvældende flot og 7.1 HD-lydsporet er nok det mest imponerende jeg nogensinde har lyttet til. Perfekt afbalanceret, uanset om det drejer sig om musikken, dialogen, special effects eller bare baggrundslyde som fx dryppende vand osv. Er stadig imponeret over Michael Fassbender og Noomi Rapace gør det godt som den stærke kvindelige helt. Fantasisk stemning og selvom slutningen er en smagssag (jeg synes den var fin nok), så er det i hvert fald stadig en god sci-fi oplevelse. Kvalitetsmæssigt er det for mit vedkommende 2012's bedste bluray. Højst anbefalelsesværdig. 5 / 6 for filmen og 6 / 6 for udgivelsen.
Mit film site: http://www.filmtips.dk/
Gravatar

#1225 Richard Burton 12 år siden

#1224 Ja lydsporet er virkelig en killer. Ikke overmixet til vild surround, men netop som du siger, afbalanceret. Fassbender tiltrækker opmærksomhed, som et sort hul sluger lys. Hans perfektionisme i bare hans positurer og gestikuleringer er et studie værd. Prøv og nyd scenen, hvor han forklarer, at Noomi er "gravid" og prøv at læg mærke til hans replikker kombineret med hans væremåde. En hård mand at spille op til.
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#1226 Kyllingebenet 12 år siden

Da jeg så den første gang, der synes jeg ikke at den var mere værd end 2/6, biografoplevelsen var mega skuffende, og jeg sad hovedrystende i salen og skraldgrinede over nogle af de stupide ting der sker i den.

Efter at have lagt skuffelsen bag mig, og sluttet fred med alle de ting der generede mig, så må jeg indrømme, at Prometheus alligevel er en film som jeg synes godt om. Den er ikke perfekt, langt fra, men jeg synes stadig at den er underholdende.

En af grundene til, at filmen er blevet bedre for mig, er de mange diskussioner og teorier der florerer på nettet - de er i mange henseende MEGET mere værd, end selveste filmen - men mange af dem er søgte, og mange af dem er gode. Jeg er blevet enig med mig selv om, at det er en 4/6'er for mig, hvilket er accepteret!
Gravatar

#1227 Richard Burton 12 år siden

#1226 Godt at høre, det "går fremad" :) Hvert et syn af filmen jeg har haft, har i den grad været præget af den visuelle forevisning, som har svinget fra 1/6 - 6/6 i kvalitet. Som tidligere 3D kritiker, stadig uden de store forhåbninger til formatets fremtid, har jeg forsøgt at se filmen i 2D herhjemme, men har måttet erkende, at filmens billedkompositioner fra start til slut er tænkt i 3D. Det er lidt af en erkendelse at gøre sig, men det influerer på oplevelsen.

Jeg ved ikke, hvor du så og oplevede filmen. Om du har set den i 3D og i hvilket format. Men forskellen fra Real-D og Master Image til Dolby 3D og XPand er som nat og dag. Blot mere lys med samme format gav en mærkbart større indlevelse.

Jeg er spændt på at høre nogle meldinger fra nogle, som allerede har set Prometheus, som skal gense den i Klovborg den 15. december. Det bliver interessant :)
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#1228 Kyllingebenet 12 år siden

Jeg så den i Kino Grenå i 3D med fedtede genbrugsbriller. Men jeg så den ugen efter i Cinemaxx i Århus (også i 3D) og der var oplevelsen stadig "meh". Da jeg fik den hjem på Blu-ray, havde jeg allerede dér brugt meget tid på diverse fora, hvor jeg har læst både det ene og det andet - og dét gjorde noget oplevelsen bedre for mig!

Men sorry, kan stadig ikke se "the bigger picture" og jeg synes stadig at manuskriptet er sløset (og til tider direkte latterligt) udført, men der er nogle elementer (David, Shawn, universet, og det visuelle) der gør filmen god for mig.

Jeg kunne faktisk godt tænke mig at se en film i Klovborg engang, men det bliver ikke Prometheus. :P
Gravatar

#1229 Richard Burton 12 år siden

#1228 Du behøver skam ikke sige "sorry" til mig pga. det :)

Jeg har absolut ikke til hensigt at overtale dig til at få samme oplevelse som jeg. Jeg finder det givende, at diskutere filmens elementer og tematik og argumenterer fundamentalt blot for min forståelse og syn. I går havde jeg en meget givende diskussion med en gammel kollega, som er ingeniør og stor "tilhænger" af videnskaben. Det blev til en times frem og tilbage snak over øl, hvor hans primære modstand var mod det evolutionsmæssige aspekt, at terraformingen skulle have "sprunget" evolutionen, som vi kender den, over.

Det kunne jeg så ikke forstå, for jeg opfattede modsat slet ikke, at noget var insinueret omkring evolutionen, at mennesket ikke var kommet til, hvor vi var, udenom dinosaurerne, aberne etc. Jeg så kun, at "startskuddet" blev ridset op. Dernæst en udvikling af mennesket, som lægger sig op af 2001, ihvertfald novellen. Monolitten skaber tanken hos aben, som derefter kan benytte værktøjet. Ingeniørerne besøger jorden på forskellige tidspunkter, hvor de "giver os et spark bagi" og af flere omgange iscenesætter et kvantespring i vores udvikling, bl.a med sproget (hvilket passer med, at sprogforskeren i filmen tager udgangspunkt i PIE, som skulle være en fælleskonstruktionsmængde af tidlige sprog, som David øver sig på) og hvem ved "hvad ellers".

Min kollega forstod heller ikke, at geologen kunne fare vild, når ingeniørernes skib, havde den form, som den havde og man egentlig kun kunne dreje til højre og venstre. Men nu var geologen så ikke i skibet, men i pyramiden, hvor mapningen i hologramform afslører en langt større grad af gange og kompleksitet i strukturen. Således er der ganske mange forskellige opfattelser af små elementer og detaljer, som skaber stor forskellighed i opfattelse af, hvad der egentlig sker.

For at springe tilbage til begyndelsen :) Hvad jeg derimod ofte reagerer på, og hvad der ofte skaber de skarpt optrukne debatter, er når man får motiver skudt i skoen for sit syn, som skulle retfærddigøre modpartens opfattelse, hvilket ikke altid holder sig til argumenter imod filmens kvaliteter, men ganske ofte også bliver til, "at man ser ting, som ikke er der". Meget morsomt, når der er tale om en film, hvor instruktørens insisteren på tvetydighed, netop ansporer muligheden for forskellig fortolkning :)

Håber trods alt du en dag, får lov at opleve Prometheus i sit fulde 3D potentiale :)
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#1230 Kyllingebenet 12 år siden

Puha, jeg er sgu næsten for træt til at svare tilbage på noget, så det må du have til gode! Jeg har faktisk siddet lidt inde på IMDB og læst lidt på deres forum her til aften, jeg faldt ikke over nogen særlig interessante tråde, men der var flere der skrev om Prometheus 2.

Og så var det at jeg begyndte at lege lidt med tanken. Hvad får vi mon at se i 2'eren? Hvordan bliver David og Shawn's forhold? Er David overhoved til at stole på? Tager de til Paradise? I så fald, får vi Paradise at se inden filmen slutter? Hvis ikke, hvad sker der på rejsen til Paradise?

Et eller andet siger mig, at vi kun får rejsen til Paradise at se, og måske vil nogle nye døre åbne sig ombord på det nye rumskib de befinder sig på. Der behøves ikke at være aliens eller black goo ombord, men måske noget så simpelt som en log, der kunne hjælpe Shawn med at forstå "hvorfor". Jeg håber måske lidt, at hun kan tage nogle prøver og forske lidt, og finde frem til nogle skræmmende ting (her kunne symbolikken/temaerne jo fint køres ind) - ikke nogle der nødvendigvis muterer hende, eller nogen anden livsform i filmen. Egentlig gad jeg godt se en film uden nogen monstre.

David får sikkert sat hovedet på igen, jeg håber dog ikke, at han bliver en idiot igen, i hvert fald ikke over for Shawn.

... hvad kunne du tænke dig at se i toeren?

Skriv ny kommentar: