Hvis filmen havde holdt de første to tredjedeles høje niveau, havde den uden tvivl været en øjeblikkelig sci-fi-klassiker, men beklageligvis falder niveauet noget i sidste akt, hvor historien bliver en temmelig rodet affære med for mange handlingstråde, der skal løses for hurtigt. Samtidig irriteres man også lidt over filmens unødvendigt store persongalleri, der reducerer en del besætningsmedlemmer til rene statister.
Ikke desto mindre er det en fremragende beretning, vi her har med at gøre, og til trods for at nogle af svarene så langsomt popper frem, skal den ikke mindst roses for sin evne til at holde på mysteriet og genskabe nysgerrigheden omkring fremmede væsner på en måde, som vi ellers stort set ikke ser længere. Ikke mindst af den grund er “Prometheus” et storstilet comeback for den intelligente og storladne science fiction-film og for en instruktør, der atter er tilbage i et element, som han behersker som kun få. Fremtiden er muligvis ikke, hvad den har været, men det er længe siden, den har været så god som her.
Se også: Filmz TV: Ridley Scott-tema og “Prometheus”-gallapremiere.
#61 Babo84 12 år siden
Jeg er squ ikke hehe. Ja okay, han var blandt de bedre i den film, men fantastisk? Nej.. Men op mod Ian Holm som Ash og Lance Henriksen som bishop i Alien og Aliens, så kan Fassbender få en 3 plads.
#62 elwood 12 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#63 Kruse 12 år siden
#64 elwood 12 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#65 Ericmase 12 år siden
Jeg synes det samme, men det føltes nu meget sjovt siden en robot gjorde alt det der :P
#66 Slettet Bruger [479294835] 12 år siden
Lad mig starte med det positive: 3D'en fungerer fint, men er ikke essentiel, ikke at det kan overraske nogen. Det tekniske kan man ikke sætte en finger på, det er virkelig en visuelt veludført film. Der er også nogle virkelig gode skuespillere med, heller ingen brok på den front.
Når det er sagt, kan min mening om filmen nok bedst udtrykkes med et "meh".
Historien er noget rodet og desværre er store elementer virkelig nemme at forudse. Der er ganske vist overladt noget fortolkning til seeren, men problemet for mig er, at jeg i virkeligheden ikke var engageret nok i historien til at gøre alverden af den slags... men her er da lidt:
Hvis jeg ikke husker helt galt, siger de at de lander LV-224, i hvert fald ikke på LV-426, som i Alien - er det blot en stor fejl i filmen, eller betyder det at der er endnu et underliggende plot, som måske bliver afsløret i en kommende toer, eller kommer vores heltinde til endnu en planet, som er LV-426?
Så kan man naturligvis sige, at filmen skal stå på egne fødder, men det er svært, meget svært, når man i PR-kampagnen har forsøgt at lægge sig tæt på af "Alien" på mange forskellige måder. I filmen er det ikke anderledes, da jeg lidt føler, at man bevist har genbrugt en del af den samme slags typer fra Alien.
Og så en af mine store anker ved filmen - jeg føler det samme, som da jeg så traileren, at Ridley Scott lidt har lavet en George Lucas.
Godt nok er der tale om et skib, betalt af en rigmand og lavet direkte til forskning (og de sædvanlige skumle planer), det er nyt og pænt, hvilket passer fint til historien, men..! Historien foregår lang tid før "Alien", men teknologisk lader man til at være LANGT foran "Alien" og den synes jeg ikke kan forklares. Jo jo, bevares, det er et privat skib, ikke et fragtskib som Nostromo, men stadig... jeg kan ikke komme til at tænke på ret mange steder, hvor man bruger eksempelvis computere fra slutningen af 70'erne.
Alt i alt, en middelmådig affære, desværre, jeg havde håbet på et nyt mesterværk fra Scott.
Edit: Johan - jeg er ganske enig, musikken var bestemt ikke noget at skrive hjem om.
#67 Kruse 12 år siden
Men du synes ikke at det ville have været mere fjollet hvis de brugte teknologi der var mindre avanceret end nutidens smartphones? Skulle de så også gøre hårstilen mere 70'er? Så ville filmen i hvert fald på ingen måde kunne stå selvstændigt, og der ville ikke være meget fremtidsvision over det.
#68 Slettet Bruger [479294835] 12 år siden
På ingen måde. Man kan sige meget om Alien-filmene, men der har altid været en ret god sammenhæng igennem alle fire film, når det kommer til teknologien og jeg har intet problem med at en film-serie kan leve i sit eget "lommeunivers", der ikke har noget med vores verden at gøre.
Det er jo ikke anderledes end superheltefilm, hvor en mand suser rundt i en meget avanceret rustning i hvad der svarer til 2012. :)
#69 Babo84 12 år siden
Tja. Jeg synes bare Ash og Bishop fungerede bedre. Der er intet i vejen med at sammenligne hvem den bedste robot var. Fasstbender var blandt de bedre, men intet særligt.
#70 Richard Burton 12 år siden
I går blev det til en kvalitetsmæssig 2/6 visuel oplevelse i Cinemaxx, ja 1/6 er måske mere retvisende og i dag må jeg så krybe til korset og anerkende krybende, at 3D har en fremtid og at jeg så absolut ikke kan forestille mig at se Prometheus i 2D fremover.
Dolby 3D fremvisningen var en øjenåbner af rang og det med længder flotteste 3D, jeg nogensinde har oplevet i en biograf. Hatten af Michael Andersen. Det var klasse! Jeg vil lade mine to Cinefil kollegaer komme til med deres egne betragtninger, men der var rimelig koncensus.
Hvad det gjorde ved selve filmoplevelsen, er umuligt at opsummere. Visuelt og effektmæssigt, var der IKKE tale om samme film. Mindst halvdelen af tiden, gøres der brug af dybdeperspektiv, som får hulerne, hologrammer, stjernebillede etc. til at tage sig overdådigt ud. Jeg behøver ikke at sige, at det nærmest var helt fraværende i går.
En scene med storm og kiselregn kunne jeg nærmest ikke identificere indholdet af i går. Jeg troede faktisk, at der var tale om en "vertikal" scene, så ringe var synligheden. I dag var scenen knivskarp og intens koreograferet.
Glæder mig meget til sidste syn imorgen og at anmelde de forskellige formater og ikke mindst beskrive den herlige dag i Klovborg, hvor vi faktisk fik en "for your eyes only" forestilling før den egentlige fremvisning og en fed rundtur.
Filmen? Ridley Scott har taget sit univers tilbage og begået den modigste sci-fi film længe med store armbevægelser. Lad os afslutte med et par sætninger fra Guardians anmeldelse af Alien fra 1979
God sci-fi modnes ikke med alderen. Det gør publikummet. Prometheus vil følge i den samme bane som med Alien og Blade Runner. Undervældende modtaget af dens samtid.
Stort 5/6