Thomas E. Nielsen (939) skrev:

Men kan du være sikker;)

Hvad mener du? ;)

..........og den er snart på 1000 indlæg..........

Kyllingebenet (940) skrev:

Jeg er glad for at du har givet dig selv tid til at skrive sådan et langt og intetsigende svar, jeg havde faktisk ikke forventet andet af dig, så jeg er glad for at du indfriede mine forventninger.

Skulle det være en anden gang! Godt du ikke forventede, at dine ord pludselig kunne misfortolkes som værende god argumentation og jeg derfor pludselig havde set lyset i dine ord. Det ville nok have været en skuffelse!

Jeg havde dog håbet, at du måske kiggede en smule indad og tog kritikken til dig, men i virkeligheden, så er det nok dig er ikke tør at komme ud af sit skjul, på netop dét område.

Nej desværre. Jeg er heller ikke typen, som læser i Koranen og konverterer til islam over en kaffepause. Der er så mange gode argumenter for at springe til, men .... jeg tør simpelthen ikke. Det må vist være den bedste definition på min utilregnelige tilstand.

Men fred være med det, hvis du har det bedst ved at tro, at du er os alle overlegne, så værsgo - jeg kunne ikke være mere ligeglad.

Salaam aleikum!

... men er vi ikke ved at rode os ud i en "spejl"-diskussion så? Hvis vi begge er ved at dø af grin over hinanden, og er pisse ligeglad med hvad den anden har at sige? Hvorfor så overhoved give sig tiden til at skrive et indlæg?

Nu var det jo dig, som inklinerede til dans, så jeg synes ligesom ikke, at jeg blot kunne overhøre dine udsagn. At du så åbenbart har så høje forventninger til dine egne overtalelsesevner, at jeg ikke kan indfrie dem, det er jo desværre ulykkeligt.

Men lad os komme i gang med Mulholland Drive, Lost Highway og 2001, der alle er film som jeg har set, og hvor jeg kun har haft svært ved at forstå førstenævnte. Jeg kan dog ikke forstå, hvorfor du overhoved har behov for at sammenligne Prometheus med netop de film?

Fordi de alle er film, som kræver en forståelse af den grundlæggende kontekst, for at kunne forstå dem i det lys, som de er ment. Gør man ikke det, så har man ikke forstået essensen af dem og hvis tilmed opfattelsen af flere sekvenser undervejs, hviler på den forståelse, så er man dårligt stillet, for at få det fulde udbytte til filmen.

Men igen, så forstår jeg dig, for det er hvad Prometheus er for dig. For mig er den i samme boldgade som Sunshine (selv om jeg synes at Sunshine rent faktisk er en bedre film, trods for tredie akt), og film som Avatar (ja, jeg sagde Avatar). Eller endda The Blair Witch Project, hvilket nok er den bedste sammenligning til data - et hold mennesker render rundt i ukendt territorium på søgen efter "sandheden", det hele ender galt og der er intet payoff i nogen af filmene.

Fint!

Selvfølgelig har Prometheus det skjulte at byde på, men spørgsmålet er så, om det har været bevidst fra skaberne bag filmen, eller om det har været os som fans der har digtet videre på universet som Prometheus foregår i?

Jeg kunne jo anbefale dig at læse Prometheus - The Art of the Film, som udover billeder og information om produktionen, også giver information omkring filmiske sammenhænge. Derudover er der ekstramaterialet på den nye BD udgivelse, som er på 3½ time og derudover er der to kommentarspor på BD udgivelsen, et af Ridley Scott og et af Spaiths/Lindelof. De to sidstnævnte har jeg ikke været igennem endnu, men de skulle eftersigende være meget informative netop om universet og handlingen.

Jeg er sikker på, at det er det sidste.

Det er det jeg altid har sagt. Man skal aldrig stole på kilder, som udtaler sig om noget, som de har førstehåndsviden om. Jeg har altid sagt, at man skal stole på sine egne erfaringer og formodninger om andres bevæggrunde og ikke lade sig påvirke af noget så usselt som fakta.

Selvfølgelig har der været meget symbolik til stede i filmen, men uden en ledetråd, så er det svært at få kædet dem sammen - og det er der at Prometheus fejler. For mig er det som at spille et spil der ikke har et naturligt flow - har du nogensinde spillet et spil, hvor du sidder fast i en dungeon uden at vide hvad du skal gøre?

Der var en bulgarsk hundjævel, som engang bandt mig fast til sengen. Helt naturligt var det nok ikke, men i det mindste vidste hun, hvad hun skulle gøre!

Man kan ikke komme videre, fordi spiludviklerne har udviklet et spil der ikke giver nogen form for logisk mening. Det er ikke underholdende, men pisse irriterende - og når man så endelig har læst en walkthrough, så kan man komme videre. Vi kan jo sammenligne det med, at du har læst dig frem til din viden om Prometheus, og derved også gjort brug af en "walkthrough".

Men det morsomme er jo, at jeg skrev en 6000 ords lang anmeldelse om filmen, selvsamme uge filmen havde premiere i Danmark, men først i USA og England ugen efter, og der på nettet ikke var den information til rådighed, som sidenhen kom gennem debatterne. Jeg fik min "walkthrough" ved at se den to gange mere, hvorefter jeg sidenhen stødte på information, som jeg byggede på. Det var ikke pisseirriterende for mig, at se filmen første gang og have en masse spørgsmål og ikke have det fulde billede. Det var spændende at stykke det fulde billede sammen og jeg havde lysten til at gense filmen og gøre arbejdet selv. Ikke alle film kommer let til en og det behøver ikke være en filmisk dårlig kvalitet. Men har man ikke lysten til at stykke det fulde billede sammen, så er det da klart, at filmen vil fremstå som utilfredsstillende.

På den måde synes jeg, at Prometheus har fejlet - jeg har ikke lyst til at nyde en film eller et spil, hvis jeg først skal læse en walkthrough igennem for at kunne komme til slut/forstå filmen. Det er ikke underholdende for mig, men derfor kan elementerne der er til stede i filmen, stadig være gode, og her henviser jeg selvfølgelig til temaerne, symbolikken og hvad der ellers måtte være til stede. Det jeg blot ærgrer mig over, er udførelsen af at få kædet dem sammen. Hvis der intet naturligt flow er til stede, så falder det til jorden.

Jeg skal ikke argumentere imod, at du har haft den oplevelse.

Det kan godt ske at filmen betyder meget for dig, og at du godt kan lide at diskutere, men hold nu kæft - du er ikke bedre end nogen anden herinde - og når det kommer til stykket, så er du blot en bruger i mængden. Derfor synes jeg også, at du skulle komme ned derfra, og tiltale folk i øjenhøjde - det er først der, at du ville vinde respekt.

Jeg er sådan set bedøvende ligeglad med, om jeg får respekt. Folk har fuldkommen forskellige meninger om det begreb, som er blevet så udvandet af hip hop kulturens evindelige beden om noget, de ikke har gjort sig fortjent til. Jeg er ikke her for at være vellidt og snakke folk efter munden, men har alligevel formået at skaffe mig nogle venner her. Lav en petition og stem om at slette min bruger, hvis jeg bliver for slem.

Jeg har INGEN intention om at gå ind på DINE eller andres præmisser for, hvornår man respekterer andre eller ej, eller for, hvornår jeg har været nedladende overfor andre, eller om andre har været nedladende på anden vis, som kunne have inciteret en barsk tone. Jeg har debatteret denne film sagligt og seriøst, og jeg har gjort det med hundreder af andre film, hvilket denne tråd og +50.000 andre indlæg vidner om. Indimellem så giver jeg kontant igen, hvis jeg måtte mene mig provokeret, eller nogle bringer usaglighed til bordet, som er spild af tid. Hvis du har en anden opfattelse heraf, så klag til en administrator og få ham til at give mig en advarsel og smide mig ud. For du skal ikke regne med, at jeg overordnet ændrer adfærd mht. at argumentere herinde.

Og jeg respekterer din holdning, men ikke din måde at være arrogant og nedladende på, hvilket du har været i forbindelse med denne tråd. Andre har også været det, men det er specielt dig jeg har bidt mærke i. Måske fordi du virker mere moden på andre aspekter, du formulerer dig godt og har nogle spændende holdninger, men i forbindelse med Prometheus, så mener jeg bestemt at du har mistet fodfæstet - og deraf kalder jeg dig også for fanatisk - for ligesom dig, så har jeg intet problem med at kalde en spade for en spade.

Og respekt for at sige det ligeud!

Vi skal på ingen måder alle være enige med hinanden herinde, eller prutte lyserøde støvskyer, jeg forventer bare at vi alle kan diskutere modstridende holdninger, uden at det skal udvikle sig til ubehageligt sted at være. Deraf kommer min kritik.

Og du er helt forkert på den - jeg hader ikke dine skriverier, jeg synes de er spændende, bare ikke når du/eller andre går apeshit. Se lidt indad, så kan det være at andre også gør det samme, i stedet for at lege enmandshær.

Jeg har læst det.

Og en anden ting. En film bliver for mig IKKE pr. def bedre af, at jeg har læst nogle gode analyser/bud på nettet. Det er stadig mig selv, der skal føle for disse ting. Jeg kan læse nok så meget om en film som Southland Tales eller Valhalla Rising, men det bliver filmene bare ikke bedre af. Selvfølgelig, hvis man har kritiseret en film for én ting, og dette så viser sig at være usandt, så kan jeg godt vedkende, at jeg har taget fejl. Men oplevelser er også noget der rykkes i hjertet og hjernen, og hvis man ikke føler for en given film, trods informationer og analyser, ja så gør man bare ikke det. Jeg synes en film som The Box er middelmådig, mener også du ikke brød dig om den, men jeg kan love dig, at jeg har læst flotte flotte analyser om filmens tematik og symbolik, som virkelig er spændende læsning. Skal vi så ændre vores mening?

Nu kommer jeg med mine bemærkninger hertil. Når jeg angiver en anden opfattelse og forståelse af et givent forhold, så er det ikke fordi, jeg ikke respekterer alles ret, uanset race, tro, politisk overbevisning og seksuel præference, til at mene noget andet. Min argumentation for noget andet, kan altså godt opfattes som en "afvisning" af andres meninger om samme forhold, men det er blot fordi jeg logisk kommer til en anden konklusion :)

Det med hjelmene finder jeg simpethen er tåbeligt. Der er ingen grund til at sætte livet på spil, og er kun gjort for at skabe lidt billig spænding.

Holloway sætter ikke livet på spil. Computeren er forlængst i gang med at scanne atmosfæren. Første del af denne proces foregik inden man landede på planeten, hvor det blev fastslået, at planeten havde en atmosfære som lignede jordens, blot med et forøget CO2 indhold.

Trods hi-tech navigationsisenkram, ender man alligevel med at have hovedet i bagdelen.

Jeg formoder, at du henviser til, at Fifield og Milburn beslutter sig for at komme tilbage til skibet væk fra liget af den fundne ingeniør. Eftersom det at fare vild, er en proces, som sker på bagkant og ikke forkant, må de derfor have taget farten ud fra deres manuelle instinkt og derfor ikke haft (følt) behovet for at få andres hjælp. Efter 15 minutters tid, erkender de deres situation og kalder tilbage til skibet. Hovedet i røvhullet eller kan selv en videnskabsmand, som interesserer sig for sten, under pres have besvær med at finde retning i en hule, man kun har været i én gang?

Uanset hvad, har jeg ikke det store problem med denne vinkel. Jeg har et større problem med, at de to karakterer ikke får nogen indkøringstid og jeg derfor ender op med at være ret uinteresseret i deres skæbner.

En helt ny vinkel på de to og deres mening i filmen, er dog yderst interessant, hvis man som jeg, kan lide den underliggende religiøse/spirituelle symbolik i fortællingen. Det vil dog formentlig blot bidrage endnu mere til "blokpolitiken", hvor nogle vil insistere på at forholde sig til det entydigt fysiske og gå ud af sit gode skind, hvis endnu mere symbolik og metafysisk mumbo-jumbo kommer på banen.

Skulle nogle være interesseret i den helt store forkromede dissekering af Prometheus i den henseende, kan man PM'e mig for link.

Den sjove trailer var inde på det. Den dovne kaptajn melder blot "fejl" og ender nærmest med at koste de to efterladte livet. Hvilket fører til det famøse drab på de to i hulen, hvor den ene fremprovokerer sin egen død ved at lege med den slangetingest.

Kaptajnen melder, at han ikke ser et signal flytte sig og derefter melder han, at det er væk. At signalerne er "kommet og gået" med stormen. Han forudser jo ikke det, han ikke ved noget om og so ikke er sandsynligt. Der er laves mange uheldige "ikke forudsigelser" i sci-fi verdenen på baggrund af, at man ikke kan træffe beslutninger på baggrund af information man ikke har, netop fordi mennesket kommer i situationer, where no mans gone before. Bl.a. forudså man heller ikke Bretts død til en stor Alien, da han blev sendt alene ned i et rum efter en kat. Katastrofen og den forkerte beslutning havde dermed været til at overse, hvis Brett var kommet levende tilbage med katten, eller kaptajnen havde sagt til Fifield og Millburn, at de skulle være ekstra påpasselige og have bevæget sig væk alligevel, istedet for at han stod og overvejede i filmen, om han lige havde truffet en dårlig beslutning eller ej.

Scenen mod slut, hvor crewet opsøger skaberen og lukker ham ud, for at stille ham spørgsmålet, hvorefter skaberen begynder at slå dem ihjel. Her er der slet ikke taget højde for det mindste sikkerhed føler jeg, eftersom man må altså forlange de kunne tænke lidt logisk, at det uvante kan ske.

Weyland er i tidsnød for at nå det, hele ekspeditionen drejer sig om. At få evigt liv af sin skaber. Han er nok ret ligeglad, eftersom man allerede har strukket hans tid på jorden ud, maksimalt via teknologi og videnskab. Han skal dø uanset hvad. Han har intet at tabe.

Ekspeditionen har haft som formål at skabe kontakt med den civilisation, som man formoder har skabt os, og som har haft deres gang på jorden i for årtusinder siden, og som har efterladt kort til mange civilisationer på jorden, tilbage til det sted, hvor de er taget hen. En invitation. Man forventer ikke at møde aliens, eller nogle, som vil os det ondt.

Davids utrolige evner mht. fremmed sprog, blot ved at læse. Ja, det er sci-fi, men lidt for letkøbt, vil jeg mene, så vidt jeg husker eksekveringen af denne del.

David er en android og allerede fra viral videoen ved vi, at David formår ganske mange tid. Vi ser i starten af filmen, at han har gang i en indlæringsproces ombord på skibet, som omhandler det at lære oldtidens sprog. Hvorfor oldtidens sprog? Fordi ingeniørerne havde deres gang på jorden i oldtiden og derfor må have været bekendt med datidens sprog, ja måske er det endog dem, som har lært os sproget? Derfor skal David lære fællesnævnerne for opbygningen af disse gamle sprog, mhb. på at kunne gøre sig forståelig overfor vore skabere.

Denne her del har jeg diskuteret med Thomas, hvor ingen af os havde nogle bud på løsningen. Hvorfor gemmer de på Wayland, sådan helt præcis? Jeg kan umiddelbart ikke få nogen mening ud af det, og måske tænker jeg ikke nok over hans agenda, men hvorfor var det så vigtigt for dem at holde ham skjult?

Allerede i introduktionen af crewet siger Weyland, "I am long dead, may I rest in peace". Manden er oldgammel og formentlig vil det kunne skabe usikkerhed og ekspeditionens egentlige mål, hvis han var ombord og på dødens rand. Ekspeditionen ved jo først sent noget overhovedet, om,deres egentlige forehavende og hvis nogle havde stillet dem i udsigt, at man potentielt skulle stå overfor en anden race, ville man så få folk frivilligt med? Han kommer ikke frem af fysiske årsager, fordi stasis holder hans krop i live og han har brug for ethvert sekund for at kunne komme i kontakt med de fremmede.

Ingen udvilking i personerne. De driver blot handlingen frem, til de kan nå det punkt, hvor spørgsmålene kan stilles........ og så.. Sker der ingen ting.

Der er masser af udvikling i David og Shaw gennem deres udforskning af planeten. Såmænd også Holloway (som jeg blot ikke er tilfreds med som skuespiller), hvis værdisæt clasher med Shaws undervejs. Derudover er dette heller ikke en cast film, som Alien, hvor den store interesse ligger i at følge hver enkelt besætningsmedlem til dørs. Det samme blev faktisk sagt om 2001. Skuespillet var elendigt og skuespillerne ligegyldige. Det skyldes en hel anden balancegang med fokus skarpt sat på tematikken og med kun et udsnit af medvirkende, som værende interessante at følge i den sag, hvor deres handlingsmønstre er med til at understøtte tematikken. Nemlig dem som udgør den religiøse/videnskabelig del samt skaber/skabningen. Det er også grunden til, at flere karakterer, bl.a. Fifield og Milburn er stereotyper, som Brett og Parker i Alien, men modsat disse, slet ikke nok "dokumenterede" til, at man deponerer interesse i dem.

Med mindre altså man er interesserede i den store symbolik manual, for i den er logikken langt mere fasttømret og det helt ned til detaljer i deres adfærd.

Repace kan selvfølgelig også springe og hoppe rundt efter den vildeste indgreb i mands minde, og vupti.. Så er man klar? Havde dette blot været lidt mere underbygget, kunne jeg købe det, men mange kamelaer skal sluges, før man kan acceptere det sjove.

Ja, for som man ser undervejs, både under og efter operationen, så giver hun sig selv nogle injektioner, som både kan være smertestillende eller adrenalin. Derudover må hun siges at have et godt incitament for at nå fra A til B, da alternativet er døden, hvorfor det måske gør ondt, men hun bider smerten i sig. Hun skal have åbnet maven og taget et objekt ud og syes sammen igen og om 80 år skal der være bedøvelse og adrenalin til stede, som kan få hende klar igen, dog med smerter. Lidt det samme som i dag på et hospital, hvor man hurtigt ryger op sammen men en fysioterapeut for at gå rundt, så man kan komme hjem fra hospitalet. Jeg sluger sgu lige en kamel igen.

Ingeniosus (937) skrev:

Sjovt, for jeg kender faktisk flere stykker der egentlig synes filmen var ganske underholdende, og de dyrker ikke engang film, som vi andre? Jeg kan slet slet ikke få øje på det "usammenhængende", hvis man blot vælger at nyde filmen på overfladen.

Jeg kan ikke få øje på det sammenhængende og slet ikke nogen mening med filmen, hvis man kun har et entydigt øje på dens underholdning og som værende en mainstream film. I den afdeling vil jeg kalde den flot, men et kæmpe flop. Næsten ligeså ringe som Sunshine.

Den er for mig, som kyllingebenet siger, ikke mere smart end en film som Sunshine eller andet fantasy, af den mere gode slags, hvor der er skænket et par gode ideer, men uden at opfinde den dybe tallerken. Fint du ophøjer filmen til nærmest uanede højder, men det mener jeg slet ikke den kan bærer. Det er et sci fi eventyr der stiller nogle eksistentielle spørgsmål, og man kan hygge sig med symbolikken, men ellers er det en larmende blockbuster, som skal underholde masserne. Ellers omsætter man ikke 400 world wide.

Jo det gør man da, når det er en Ridley Scott sci-fi film, som de fleste havde haft forventninger om gennem en stor viral kampagne og hvor forventningerne fra mange, efterfølgende ikke blev indfriet, netop fordi filmen stillede en masse spørgsmål og ikke forfaldt til at være den underholdende sjover i regi af de andre film i Alien franchisen. Det er jo derfor, den har delt vandene, fordi manges forventninger var noget andet og filmen slet ikke var en film for masserne.

Derudover, som du nok ved, så havde jeg nogle personlige issues med filmen, såsom manglende suspense og at jeg ganske enkelt ikke finder den uhyggelig. Den har jo nogle horror elementer, ikke at jeg siger den satser ALT på dette, men disse ting var i filmen, som blot ikke var vellykket ifølge mig. Og det trækker også ned.

Og sådan er det jo. Jeg ser filmens kvaliteter ligge et helt andet sted og anser nærmest blot den ene halvdel af Ridleys projekt for at være ret uinteressant ifht. potentialet, som ligger i den anden halvdel. Derfor kunne jeg godt have ønsket mig, at Ridley havde udviklet den anden halvdel bedre og gjort nogle karakterer mere vedkommende. Det ville have bevæget den helt op på mesterværksplanet.