Her kunne man tale om, at dommene var lidt spredte. Jeg formoder også en film som Cloud Atlas kunne gå samme vej.

Er squ spændt på den film!, men frygter at den bliver en flot men rodet affære :(


Det eneste der skuffede mig, rigtig stort at vi ikke så sex scenen
med Idris Elba og Charlize Theron :(

Ispep (973) skrev:

Den risiko er der jo med den type fortælling som Cloud Atlas er. Derfor vil den formentlig dele vandene :D Og indtil videre holder det meget godt stik. Nogen mener den er noget rod, mens andre hylder den som en unik oplevelse. Under alle omstændigheder tror jeg filmen egner sig til flere syn, hvor første langt fra giver fuld udbytte.

Jeg regner med at få den set, ligemeget hvad. Konceptet/plottet, castet giver pote for mig! Så det jo egentlig 3 som instruere det hele, ikke noget jeg lige har set før. Bliver squ interessant!

Foeller (975) skrev:

Da jeg gik ind til Prometheus, vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle forvente. Jeg var godt klar over, at filmen foregik i Alien-universet, men samtidig var jeg også klar over, at der ikke var nogle Aliens i den. Hvad i hele hule helvedet skulle filmen så handle om? Jeg havde ingen anelse om, hvad jeg gik ind til, og det er nu engang en ret sund indgangsvinkel til en film.

Filmen starter ud med nogle smukke helikopterscener af en uberørt natur. Her er det tydeligt for alle, at Scott kan noget specielt med billeder, når han ellers vil! Teknisk er filmen generelt fantastisk flot, og musikken også godkendt, selvom den dog på ingen måde er specielt mindeværdig.

Plottet vil jeg ikke nævne i denne omgang, da de fleste ved, hvad der sker. Det, der imidlertid gør Prometheus til en fantastisk film, er, at den ikke er bange for at blande dybere tematik ind i, hvad der på overfladen er en ret straightforward spændingsfilm. At gøre én af tingene er som regel udfordring nok, men at få begge ting til at fungere så godt, som Prometheus gør, er en bedrift, som ikke mange andre film formår, og det skal Prometheus have uendeligt meget ros for.

Helt fra start var jeg grebet af historien, og stemningsopbygningen fungerede sublimt. Jeg var ret forbavset over, hvor nervepirrende filmen egentlig var, og jeg er lodret uenig med de personer herinde, som ikke mener filmen var intens. Skuespillet var generelt også godt, og Noomi Rapace og Michael Fassbender skal i den forbindelse fremhæves.

Hvad angår tematikken, så fandt jeg det centrale spørgsmål om, hvorvidt mennesket kan magte opgaven at skabe nyt liv, fantastisk spændende. Spørgsmålet blev behandlet på imponerende vis, og det var et emne, som gav stof til eftertanke - i hvert fald for mit vedkommende.

Et andet centralt tema, nemlig spørgsmålet om, hvor langt man egentlig er klar til at gå for at få svaret på, hvorfor vi blev skabt, er altid interessant. Er man som kaptajnen, der ikke selvreflekterende, men accepterer sin rolle og finder mening i denne, eller vil man som Elizabeth søge svar for næsten enhver pris? Og hvorfor søger man svar, og er der i det hele taget et svar, man kunne forestille sig var bare nogenlunde tilfredsstillende?

Filmen er selvfølgelig ikke uden mangler. Ikke samtlige karakterer virker gennemtænkte, og manuskriptet havde helt sikkert også haft godt af et ekstra gennemtjek. Men filmens mangler bliver let opvejet af ambitionsniveauet, og så er filmen, når alt kommer til alt, også bare sindssygt medrivende.

8.5/10

Enig i det hele, men holder mig på de 9/10. :-)

LOL! :P

Kyllingebenet (952) skrev:

Desuden, det er sgu for underligt at F ikke kan navigere sig ud af pyramiden, når han kan gøre kaptajnen opmærksom på, at der er en livsform 1 km fra dem, i retningen mod øst/(eller var det vest?). Hvis man kan orientere sig på den måde, så kan man også finde mod udgangen.

Man kaptajnen blev ikke kaldt op, da de flygtede, så han kunne af gode grunde ikke fortælle dem, hvad de skulle gøre. Så vidt jeg ved, er det kaptajnen gør dem opmærksom på, at der er et signal 1 km fra dem.

M opfører sig heller ikke spor begavet, da han begynder at gå lege med slangen. (skulle ikke misforstås!!). Jeg mener, Vi befinder os på en fremmed planet med en fremmed organisme, jamen, så lad os endelig lege lidt med den. Det der især ikke giver mening, er at ham for 2 minutter siden var ved at skide i bukserne over den massegrav som de stødte på, hvor de vist begge snakker om, hvad der kunne ha' været skyld i deres skæbne. Personligt havde jeg nok været mere skeptisk med slange-tingen, især efter jeg havde set en massegrav.

M er biologen og dermed interesseret i nye arter. Han var ikke ved at skide i bukserne, det var F. M fulgte bare efter F, efter lidt betænkningstid. M's opførsel kunne have været forklaret bedre, hvis en af de slettede scener, hvor M er ligeså entusiastisk for at finde de små orme. Faktisk den eneste scene, som nok ville give mening at tilføje filmen. At M opfører sig ubegavet overfor slangen. Uden tvivl.

Men hvorfor overhoved holde Weyland hemmelig? Det er jo ikke fordi at hans tilstedeværelse ville ændre på handlingen. Og dog, det driver jo David frem til at gøre som han gør - eller handler David af egen fri vilje? Jeg er meget i tvivl om David - jeg tror han stræber efter frihed, men føler (kan han føle?) sig fanget af Weyland.

Jeg mener Weylands tilstedeværelse ombord, kunne skabe tvivl blandt besætningen om, hvad der var ekspeditionens formål. For det første ser det ud til, at der ikke er nogen reaktion på, at Weyland siger til besætningen under introduktionen, at han for længst nu er død. Manden er tudsegammel og kun holdt i live af 24/7 foranstaltninger.

Btw.. du skriver i din egen anmeldelse, at David ikke har en skjult agenda ligesom Ash havde det, men er det nu også rigtigt? Har David måske en egen skjult agenda?

Modsat HAL 9000 som havde en decideret programmeringsfejl, er David blot, som Ash. Robotterne gør, hvad de er programmeret til. Ash er kun ond, fordi han fik ordre til at have en anden agenda. David er Weylands søn og har en opgave, som han så absolut har tænkt sig at udføre. Men han har også et etisk værdisæt og han er ikke upåvirkelig for information og erfaring. Han lader sig inspirere af Lawrence of Arabia. Sikkert fordi dennes etiske værdisæt er sympatisk for David og han ser Lawrence som en god "repræsentant".

Han går til yderlighederne for at opfylde Weylands ordrer, fordi det ligger i hans etiske værdisæt, som vi så i viralvideoen. Men som han gør sig sine egne erfaringer med menneskerne som skaber af ham og menneskernes forsøg på at finde frem til deres skabere, så er det helt sikkert, at han har sin egen agenda. Men den kan dog ikke trumfe hans dedikation til Weyland. Til gengæld udtrykker han det ganske sigende, ved at sige:

"Doesn't everybody wants their parents dead?

Hvilket formentlig vil "bryde kontrakten" med Weyland og sætte David i en position til at "gøre hvad han vil". David er jo ikke en hvilken som helst android. Han er substitut for den søn, Weyland aldrig fik.

Enig. Men resten af persongalleriet fremstår meget anonymt, og dog, jeg synes også at V er meget interessant - men det er lidt ligesom med F og ham den anden, deres karakterer bliver ikke udforsket nok. Jeg tror ellers at V ville ha' været rigtig interessant, især hendes forhold til Weyland og David. Hun havde også været interessant at følge i 2'eren.

Jo, men så kommer afvejningen af, hvad Scott ville med filmen. Det er tydeligt, at Scott slet ikke har den samme interesse i at lave et en ensemble film, hvor alle medvirkende bliver beskrevet og afrundede karakterer. Det er underordnet den kontekst, som filmen har. Der er kun plads til at følge udvalgte karakterer, og det skal være nogle, hvis holdninger er interessante at følge i de to tematikker om religion/videnskab og skaber/skabning (mand/robot).

Jeg synes der var noget mere, som jeg lige studsede over, men som jeg ikke kan huske nu. Mega irriterende, når man skriver et længere indlæg. :P Eller jo, en af de ting der heller ikke fungerer for mig, er at Prometheus' skabelseshistorie afskriver big-bang og dinosaurerne og alt sådan noget. Selvfølgelig er det science-fiction, men hvis den foregår i vores verden, så må den også forholde sig til fakta.

Se nu laver du videnskabs finten :) Du lader nutidens formodninger om fortiden, være besluttende for, hvorledes fremtiden kan udvikle se. Det mener jeg, er første regel, når man ser sci-fi. Man skal være villig til, og endnu mere ved sci-fi, at se en film med "suspension of disbelief" koblet til. Jeg siger ikke, at man dermed skal købe de vildeste scenarier.

For 100 år siden, var mennesket ret stupide i vores formodninger af mange ting. 100 år senere, tror vi, at vi næsten er ufejlbarlige og derfor er videnskabsmænd meget definitive omkring opdagelser. For et par måneder siden, måtte videnskabsmændene i CERN medgive, at de havde taget helt fejl omkring en problematik en lære om universet, som jeg er for dum til at kunne gengive noget af. Deres forsøg viste noget andet. For nylig kunne en forsker fortælle, at det nu var meget sandsynligt, at man kan rejse med hastigheder på op til 10 gange lysets hastighed. En mexicansk forsker havde i 1994 påstået dette, men var sidenhen blevet overrulet. Nu havde man regnet lidt mere på hans udregninger og ved en smule ændring, så viser det sig nu, at det faktisk på papiret er muligt.

Hvad evolutionen angår, så er big bang og dinosaurer etc. samt Darwins teorier det nuværende udgangspunkt for, at det er sådan verden hænger sammen. Men hvis jeg i sci-fi regi, får serveret et "andet take" på verdens indretning, en historie, hvor man beskriver en anden evolution, så er jeg lutter øren for at se og høre, hvad den historie kan. Jeg har ikke personligt deponeret aktier i videnskaben og jeg føler mig ikke krænket ved, at man i bog- eller filmform, vil lave en sci-fi historie, som vil betragte verden på en anden måde. Sci-fi skulle jo netop gerne være muligheden for at lege med videnskaben og sætte nogle andre regler op, end dem vi i virkeligheden har.

Du siger så, at filmen foregår i vores verden og derfor må forholde sig til fakta. Der vil jeg så påstå, at filmen selvfølgelig først må tage sig nogle friheder omkring teknologi og videnskabens stade, bl.a. omkring rumfart, stasis, computerteknologi etc. Derefter er der evolutionstanken, hvor Scott tager en planet uden liv og inficerer denne med DNA. Dette skulle symbolisere en slags terraforming af en død planet, men hvor forhold for at opretholde liv, er tilstede. Legen med tanken er altså i sit udgangspunkt DNA strenge. Derefter er der faktisk åbent for, at planeten gennemgår eksakt den samme udvikling som Jorden (for det er jo højst sandsynligt Jorden) og både dino'er etc. derfor har været tilstede og evolutionen foregået efter samme mønster.

Den eneste forskel er, at livet blev planter her, af andre.

... btw hvis du godt kan lide film med tema og symbolik, hvad synes du så om The Matrix? Jeg synes at dén leverede på alle punkter, og skabte et spændende univers. Jeg kan huske, da de to sidste kom på banen, var jeg både begejstret og skuffet - men jeg forsvarede filmene. Læste mig frem til forskellige teorier, der fik filmene til at hænge sammen for mig. Som fx at Neo fik et "upgrade" igennem de bolsjer som han fik af The Oracle. Det gav mening for mig, og løftede det hele et par niveauer op. ... men hey, det var en lille afstikker.

Jeg kunne rigtig godt lide 1'eren, men de efterfølgende tabte mig. Men det er nok fordi, jeg hellere havde set filmene udvikle sig i en retning, hvor action var noget sekundært og de store spørgsmål var bedre udforsket. 1'eren havde mere plads til at lægge præmisserne på plads og netop stille spørgsmål. 2'eren og 3'eren synes jeg var utilfredsstillende mht. fokus på det, som 1'eren havde lagt op til.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide, hvad du ikke kan lide ved Prometheus?

Jeg bryder mig ikke om Fifield og Milburn som karakterer. Fifield er en stereotyp, som altid spiller ond og han ender op med at være en karikatur, når man genkender ham og tænker, ikke igen. De er ligesom alle de karakterer, som var med i AvP. Men hørte dem snakke og så var de døde. Holloway var ikke overbevisende nok. Især når han stilles overfor tidens pt. bedste skuespiller, Fassbender, så ser man forskellen i skuespil. Fassbender er forrykt god. Derudover er der Fifields returnering til basen og udbrud, som jeg ikke bryder mig om.

Jeg ser disse actionsekvenser med gore, som scener, som ikke bidrager til filmens egentlige kontekst. Man kunne med fordel have skåret dem ned til én sekvens i hulen, med noget spænding, som gav en indikation på organismens livscyklus. Det ville have mindsket action endnu mere, men det ville have været en mere helstøbt fortælling, med fokus på det essentielle. Det ligner en klemme, hvor Scott var pint til at have indhold med, som kunne tilfredsstille et publikum, mens han hellere ville "den anden side".

Men nu snakker jeg udfra en viden, jeg har om begivenhederne, som ikke involverer muligheden for en langt mere symbolsk tolkning af begivenhederne og de personer der er med. Det er et take, som jeg først stødte på fornylig og som giver Fifield og Milburn karaktererne mening, ikke mindst deres handlinger. Men det involverer inddragelsen af symbolik på et niveau, som formentlig vil føre til afbrænding af ambassader, så jeg skal forskåne fra at begynde at tale om den :)

Og jeg har set den 3 1/2 time lange bag-om-filmen ting som er på 3d udgaven, og jeg fik det indtryk, at Lindelhof rushede sig igennem manuskriptet - han siger selv på et tidspunkt, at han hurtig var færdig med manuskriptet. (Jeg har intet imod Lindelhof - jeg elskede LOST). Og jeg fik også det indtryk af, at Ridley Scott tog sig nogle spontane beslutninger undervejs i processen. For mig virkede det som om de havde en masse gode idéer fra start, men at de ikke vidste hvilken film de ville lave - enten ville de lave en direkte prequel til Alien, eller også ville de lave en der foregik i sit eget univers. Derfor tror jeg også, at Prometheus er en smule mangelfuld på nogle områder, netop fordi de ikke vidste hvor de ville hen.

I juni 2010 var man klar til optagelse af Prometheus med Spaiths script. Lindelof fik det til review og derefter besluttede Scott sig for, at forfølge Lindelofs idé. Lindelof brugte 8 måneder på at genskrive det oprindelige draft, inklusive mange lange konversationer med Scott. Jeg har ikke opfattelsen af noget rush, ikke mindst fordi der er gjort så meget ud af at inddrage symbolik over religiøse og historiske begivenheder. Jeg forstår godt Lindelof har haft travlt, for det har krævet en masse forarbejde, at lægge den vinkling indover filmen.

Ligeledes, var det nødvendigt at vise den der Deacon (eller hvad fuck den hed) i slutningen? Det var jo ikke nogen Alien-film, så hvorfor skulle den med? Var det ikke blot et payoff for dem der gerne ville se en alien? For mig var den ligegyldig.

Det er jo netop idéen med Prometheus. Scott vælger at stille spørgsmål og vente med besvarelserne til en anden film. Men selvfølgelig er der spekulationer omkring den fyr. Hvis du er interesseret i den symbolske mulige betydning, så er der lidt her

It is interesting that the engineer “god” who tries to kill Elizabeth is killed and impregnated by the infected baby. I see this as a reference that this new soulless life is only given by death, and the death of that “god” is the facilitator. The engineer “god” who gives birth to the final xenomorph sacrifices his own DNA in the same way that the holy engineer did at the beginning. Except this new life that is given birth to is a kind of foreshadower of the darkest kind. John the Baptist was to prepare the way for the coming messiah, Jesus Christ. It should also be interesting to note that this Alien we see at the end of Prometheus is a definite foreshadower of the Xenomorph seen in the mural in the ampoule chamber in the temple.

“Wait”, you say. “That means you’re saying that the Xenomorph in Alien is like Jesus.” I’m not inferring that. Lindelof and Scott are making the inference. The mural in the temple shows a Xenomorph in a god-like pose, arms out-stretched in a kind of crucifix position. However, by contrast, the arms outstretched crucifix position of Christ is one of self-sacrifice, his arms up in a kind of symbol of giving up of self. The pose of the destroyer seems to be out to the side, in a kind of position of entitlement, as if ready to receive it’s gifts. This could be another kind of contrast we could juxtapose: selflessness vs selfishness. But instead of this savior giving life, this one is a destroyer. To me, it seems obvious that you can see the new proto-alien as a kind of evil “John the Baptist” to the Alien we know from the classic Alien film. Vicker’s self sustaining lifeboat is a kind of materialistic island, a temple for the selfish. That this dark prophet is born in the midst of riches instead of poor helps to reinforce the theory of the contrast between the darkness of the Alien as opposed to the light that is Christ, born in a lowly manger. This heralder is born in the womb of the selfish ambitions and desires of mankind, in a kind of temple of the selfish.

... husk i starten, der snakkede Ridley Scott om, hvordan han ville skræmme røven ud af bukserne på os, men vi har jo ikke fået noget der er hen af noget der er skræmmende overhovedet?

Nu siger du vi, men der er jo flere segmenter af seere, og stor forskel på, hvad der skræmmer folk og ikke. Nogle har set så mange gyserfilm og gore, at man nærmest skal overvære underlivet af et 3 måneders spædbærn blive fortærret af George Metz, førend man bliver skræmt :) I den henseende har jeg hørt ligeså mange, som er tilfredse, som er utilfredse med den dosering af indholdet. Personligt er jeg utilfreds, hvis jeg skal betragte filmen som en Alien franchise film. Men filmen har et andet fokus, så der er reelt kun én scene, som er tilfredsstillende på den vis og den mener jeg så tilgengæld også er fuldkommen fantastisk gennemført, nemlig operationen.

At opleve den scene i 3D i Klovborg, var fuldkommen specielt i og med, at man faktisk fik oplevelsen af, at se sekvensen fra Elizabeths perspektiv, hvorefter man laver en spektakulær zoom ud og op over beholderen. Jeg tvivler på, at mit 3D udstyr vil kunne gengive den sekvens på samme vis, men jeg ville ønske, at folk i det hele taget kunne få lov at opleve den film, med perfekt udstyr.

Jeg kan ikke blive skræmt ved tanken om at nogle Engineers skabte os, for derefter at ville udrydde os igen, netop fordi jeg forholder mig til fakta fra den virkelige verden.

Men det er jo også derfor filmen er sci-fi, som viser os et alternativt "take" på verdenen. Dernæst er det op til publikum, hvorvidt de vil lade sig rive med af illusionen eller ej. Vil man ikke det, jamen så er det klart, at det udgør et problem mht. at kunne nyde filmen optimalt, eftersom Scotts vision netop afhænger af dette. Ellers vil jeg da nærmest give både dig, Ispep og Thomas ret i alt hvad I siger. Så vil jeg nok synes ligeså skidt om filmen, netop fordi jeg ikke mener, at Prometheus kan fungere som et kvalitetsprodukt uden man på en og anden vis, er rede til at indstille sig på filmens præmisser.

Og derfor ser jeg heller ikke Prometheus som det næste store mindfuck i rækken, intet går over min forstand og imponerer mig som sådan - hvilket er en skam, for idéen var der, men den blev ringe udført (for mig). Men ser jeg bort fra filmen fejl og mangler, så synes jeg stadig at det er en underholdende film.. desuden er jeg en sucker for Science-fiction.

Jeg mener ikke, filmen ligefrem er et mindfuck, som når man snakker Lynch, men den inddrager tilpas mange mængder af religiøs og historisk kontekst, for slet ikke at tale om symbolik, at filmen i den grad er et "puzzle", et mysterie, hvis forståelse af de mange brikker, så absolut er med til at danne et overblik over den underliggende historie og hvor forståelsen af flere nøglesekvenser, ligefrem hviler på, at man har helt styr på personernes dagsorden.

Det er min sobre måde at diskutere Prometheus på, ingen mudderkast eller lignende. :)

Jeg danser gerne med, når man så beredvilligt gider debattere :)

-------------------------------------------------------------

Foeller (955) skrev:

Hvordan skal det nu forstås? :)

At jeg synes det er herligt, når andre får en så god oplevelse ud af denne film, hvilket ikke forekommer så ofte :)

Er i øvrigt i gang med at læse denne tråd her. 95% af det er spild af tid, men der er da noget spændende læsning hist og her.

Jeg skal nu mene, hvis du flikker gennem alle siderne, at der indimellem al bavlet, findes en del gode gennemgange og debatter og forhåbentlig mere end 5%, med mindre jeg skriver af helvede til :)

Vil i øvrigt lige rose og kritisere dig i den forbindelse, hvis jeg må være så fræk. Jeg synes, du kommer med rigtig mange gode pointer i forbindelse med dine kommentarer i tråden, og langt de fleste af dine analyser synes jeg er spot on.

Tak :)

I øvrigt finder jeg det ret overraskende, at der ikke er flere dybdeborende analyser. Det var lidt af den grund, at jeg læste tråden. Men okay, jeg er jo også selv doven mht. det punkt. :)

Jeg må tilstå, at jeg bevidst ikke har gået hele vejen mht. at udrede symbolikken, men har forholdt mig til de områder, som lader sig nemmest forklare og hurtigst giver mening. Der findes en fantastisk udredning, som giver filmen mening på et uhørt café latté plan og som indikerer, at Lindelof netop må have gjort lidt af at forarbejde, for at bringe så meget underliggende symbolik i spil. Men det skal jeg nok forskåne folk for.

Jeg synes dog, det er ret kedeligt at læse al den mudderkastning også. Jeg ved godt, at mange andre ikke er bedre selv, men jeg har svært ved at se, hvad "filmen er gået over hovedet på dig"-tilgangen skal hjælpe på noget. Hvis der er noget, vi mennesker (mig selv inkl.) har svært ved, så må det være at erkende egne begrænsninger. Meget apropos Prometheus i øvrigt.

Jeg ser ikke noget kontroversielt i at mene, at en film er gået over hovedet på andre. Det er som om, det er et tabu :) Jeg er da ikke for sen til at indrømme, at Mulholland Drive gik over hovedet på mig første gang og jeg ikke har set Lost Highway anden gang endnu, fordi jeg ikke fattede den første gang. 2001 A Space Odyssey fattede jeg hat af første gang og det er først ved flere gennemsyn, at jeg nu kan sætte pris på den.

Hvorfor kunne jeg ikke det før? Fordi dens tematik og idéer gik over hovedet på mig! Mange af de indvendinger jeg har læst om Prometheus på et eksekveringsmæssigt plan, altså f.eks:

hvorfor opfører man sig så dumt?
hvorfor siger han det?
det er mærkværdigt at opføre sig sådan?

er der flere eksempler på, kan forklares logisk, hvis man har fanget nogle af de tematiske idéer bag. Der er masser med tilsyneladende ganske "ufarlige" dialoger, hvor handlingsmønstre faktisk får mening, hvis de understøttes via den underliggende tematik. I den henseende er Prometheus ikke så "lige til" og "ukontroversiel", som mange måtte mene.

Det er således blot min mening og erfaring, at hvis disse forhold i filmen, IKKE er gået over hovedet på én, så er de med til at afhjælpe forståelsen af andre forhold undervejs, som man ellers kan føle sig berettiget til at kritisere. At man så ikke bryder sig om tematikken, symbolikken etc. og hellere vil se filmen som entydig mainstream, det skal man have lov til. Men jeg vil mene, at så vil Prometheus ikke udfolde sit potentiale, men vil være en ret skidt mainstream film.

---------------------------------------------------------

Thomas E. Nielsen (965) skrev:

Jeg kan heller ikke lige se hvor det skulle stamme fra og hvad Flemming bygger det på?

Det er min egen deduktion ud fra, hvad jeg ville mene om filmen, hvis jeg ikke havde forholdene i den underlæggende tematik til rådighed til at vurdere begivenhederne og personernes handlinger. Og der er det min opfattelse, at Prometheus er en meget skidt eksekveret mainstream film, netop fordi det er hovedhistorien og tematikken, som trækker alle manglerne på mainstream delen op. Uden forståelsen, for de involverede parters bevæggrunde, ingeniørernes ophav, agendaer og et minimum af symbolikken bag, vil flere dialoger risikere at fremstå som værende mærkeligt eksekveret og måske ligegyldige. Nøglesekvenser vil istedet for at give fremdrift, være irritationsmomenter, hvor man stiller sig kritisk overfor dialogen, eller fremsættelsen af den, istedet for at blive klogere på, hvad der driver de medvirkende.

Dem jeg jeg kender, der har kritiseret den, de er faktisk alle filmfans og har filminteresse. Blandt andet Tommy som læser til manusforfatter. Jeg kender ikke mange der har set den, som ikke har filminteresse, men af dem jeg gør, har jeg kun hørt ord som underholdende, fed osv Her den ancden dag hørte jeg endda den der blev sagt, fra folk uden speciel interesse i film, at kunne man lide Alien-filmene, så kunne man også lide denne her.

Det sidste vil jeg godt sætte spørgsmålstegn ved, som værende generelt udbredt :) Det var nærmest umuligt ikke at støde på utilfredse seere af Prometheus (eller også var de blot de mest aktive og hurtigste på debatterne), som kritiserede filmen for ikke at vælge samme skabelon som de tidligere Alien film. Der var en forventning om, noget andet og mere kendt. Jeg vil give dig ret i, at filmen gennemsnitligt har formået at drive sig op i 7 karakters lejet, men det er den udbredte holdning, at der er skuffelse over, at man ikke valgte et andet fokus og lavede filmen, som bandt sammen til Alien franchisen og gav os svar, fremfor blot at stille flere spørgsmål.

Prometheus er jo reelt et stort spørgsmålstegn, bevidst sat i scene af Scott, med henblik på først at give svarene i én eller to efterfølgere. Prometheus er visuelt bedårende, 3D'en sublim, men skulle jeg vurdere den som et mainstream værk, hvor dens underholdning, mere end det at have noget på hjerte i sci-fi regi, skulle bedømmes, så ville jeg, nøjagtig som jer og mange andre, kalde den "flawed". En knudret fortælling, manglende Alien franchisens gys og med et ensemble af personer, hvor man kun havde interesse i skæbnen på få.

Så min egen erfaring understøtter i hvert fald ikke dette billede, af en film som folk ikke gider, hvis de ikke synker ned i den. Men det er måske noget Flemming har læst? Må sige at filmen så har fået forholdsvis pæn økonomisk succes, hvis den vitterligt skulle ramme så meget ved siden af mainstream-publikummet. Så den køber jeg ikke helt så unuanceret.

Jeg synes det har været meget generelt på de store fora'er, at flertallet har kritiseret filmens fokus og forventet noget andet. Nogle har været hårde og affærdiget den total. Mange havner i middelmådigheden, netop fordi filmen stadig er visuelt flot. Men jeg kan ikke lige her komme på, at nogle har været overstrømmende om filmens kvalitet, uden de på en og anden vis, også anerkender filmens tematik og Scotts vision, for at have en stor del af æren herfor.

----------------------------------------------------------

Ingeniosus (949) skrev:

Via deres uddannelse, udstyr, forberedelse osv, så virker det mig ret tyndt at de farer så nemt vild og har så svært ved at komme på rette spor, samtidig med at deres handlinger er så bundrådden idiotiske, at jeg må krumme mine Hobbit-fødder;)

Well, we disagree :)

Ingeniosus (949) skrev:

Man kan ikke lære at tale et sprog ved at læse det og da det er et 'nyt' sprog, eller et ukendt, så er det en fysisk umulighed. Nuvel, jeg havde intet kritik af det da jeg så filmen og tænkte ikke videre over det (dog lidt). Læste det efterfølgende og hvis det jeg læste passer, så er det en fejl og lige så vel som en film kan vokse, kan en film også falde i anseelse, hvis man læser lidt om den, for at blive klogere.

David lærr ikke sproget ved at læse det. David lærer det via online lektioner ombord på skibet med en professor. Anil Biltoo, spiller i den henseende sig selv i filmen, en linguist professor og denne artikel viser, hvilket arbejde man gjorde, for at gøre det perfekt:

http://thebioscopist.com/2012/06/20/the-linguistic...

The ‘Professor’ in the clip is in fact the real-life linguistics consultant used for the film and taught Michael Fassbender (David) the dialogue. I managed to track down the consultant, a Dr. Anil Biltoo of the SOAS Language Centre in London, to see if he could shed some light on the mysterious final scene. He was most helpful and provided the following:

The line that David speaks to the Engineer (which is from a longer sequence that didn’t make the final edit) is as follows:

/ida hmanəm aɪ kja namṛtuh zdɛ:taha/…/ghʷɪvah-pjorn-ɪttham sas da:tṛ kredah/

A serviceable translation into English is:

‘This man is here because he does not want to die. He believes you can give him more life’.

Så kunne han sgu da bare have købt sig en ekspedition, hvor formålet var kendt, det ville næppe være et problem og så havde han undgået problemer med et crew der kunne risikere at komme i vejen for hans mål. Det er slet og ret dumt. Husker du engang sagde til mig, at man ikke behøvede få alt forklaret. Det har du ret i, men når der gøres et nummer ud af at han ikke er med, for at på en i øvrigt ringe måde at afsløre at han er, så skal der være en formidling af, at vi enten skal prøve at regne den ud eller en forklaring. Enten er det hullet, men da jeg ikke vil give manus-forfatteren skyld for ikke at have brugt hovedet med noget så vigtigt, så vil jeg påstå at det blot er ualmindeligt dovent filmarbejde. Personligt føler jeg, at det rejser mere irritationsspørgsmål end egentlig interesse i hvad der skulle gemme sig bag disse på overfladen ulogiske beslutninger.

Hvor formålet er kendt? At Weyland gerne vil have evigt liv, fra en race i rummet, som han mener har skabt jordens befolkning? Well, hvis Bill Gates nogensinde bliver 100 år og han finder samme oplysninger, så må du godt fortælle mig om aktierne på Microsoft stiger eller falder, hvis han vil bruge 1 eller $2.000.000.000.000 af sin formue på dette :)

Udfra den foreliggende viden om ekspeditionen, ville Weyland blide bedømt som værende kugleskør af verdenen. Weyland griber efter et strå i denne fortælling og det strå er ikke passende for jordens opfattelse af evolution. Weyland ville blive gjort nar af.

At formålet for ekspeditionen først afsløres efter stasis, ser man jo på det perplekse publikum, som finder en sådan mission skingrende idiotisk. Ville man kunne skaffe den besætning man ønsker, hvis missionen var noget andet? Jeg har svært ved at få øje på det mærkværdige her og jeg har svært ved at sammenligne en bevidst udeladelse af information, som værende det samme som et plothul. Scott har bevidst sagt, at han nægter at forklare alt i denne film og lade det visuelle tale.

Derfor må du selvfølgelig gerne vælge at se negativt på dette forhold med Weyland og mene det ikke hænger sammen. Ud fra de informationer jeg får serveret visuelt, så er der ingen mærkværdige forhold i spil, som jeg ikke mener, vil kunne forklares ret logisk.

Prometheus er stadig INGEN 2001 og synes personligt du totalt overvurderer den og tillægger den værdier, som jeg ikke køber. Jo, temaerne og symbolikken kan findes, men jeg kan slet ikke set det er så fantastisk begavet, intelligent og eftertænksomt formidlet. Jeg føler det er tæt på at være Google-symbolik sine steder. Men hver sin opfattelse og da fint du har fået så fantastisk en oplevelse. Ville jeg ønske jeg kunne have påstået.

Jamen det skal du være i din gode ret til at mene. Jeg mener heller ikke det er en 2001'er, fordi Kubrick har en helt anden dagsorden for sin film, en anden visualisering af symbolik og dens betydning og ikke mindst er han i stand til at lave det hele, uden at være nødsaget til at bringe underholdning ind i ligningen.

Derudover deler 2001 og Prometheus meget DNA, i og med den underliggende symbolik er nødvendig for at forstå vigtigheden af det behandlede tema. I 2001 menneske/maskine og evolution og i Prometheus menneske/robot, skaber/skabning også i en evolutionsmæssig henseende. De deler også DNA i og med de begge var skydeskiver for deres højrøvede tematik i tiden efter deres premiere og 2001 faktisk blev nedladende vurderet af næsten et enigt anmelderkorps. Der var mange, som ikke tillagde 2001 de værdier, som du mener Prometheus heller ikke har. Ikke desto mindre er det et forhold, som ikke lader sig afgøre, førend filmen har fået et vist antal år på bagen. Al sci-fi med store idéer, hvilket jeg absolut mener Prometheus er, har haft en hård fødsel. Alien og Blade Runner ligeså. Vi får se :)

Thomas E. Nielsen (967) skrev:

Men at undskylde filmens mangler med, at det er heller ikke det der er det vigtigste i den, men det bagvedliggende synes jeg er lidt letkøbt.

Jeg undskylder nu ingenting, men giver blot en forklaring. Det står dig frit for at have en anden opfattelse. Jeg mener blot, at forståelsen af tematikken og de forhold, som ligger grund for personernes drivkraft, religion, videnskab, egoisme og uselviskhed er fuldkommen essentielle for, at man får hele forståelsen af dialogs betydning og personers handlingsmønstre i diverse sekvenser. Uden dem er det ret så forståeligt, at Prometheus' sammenhængskraft bliver ret så kompromitteret og at der med god grund vil kunne argumenteres for ulogiske omstændigheder.

Jeg er enig lidt hen ad vejen, men det er også lidt det samme som at undskylde Stallone's sidste synes jeg, fordi den leverer action i spandevis og fordi det er dens egentlige intention, så må resten godt halte og forventer man andet, så bliver man skuffet og vil muligvis finde den ringe, men hvis man har forstået dens intention, så er det en fantastisk film og et misforstået mesterværk og ringe er den absolut ikke. Øh hvad?

Til det kan jeg også kun sige ... øh hvad? :)


-------------------------------------------------

Ispep (968) skrev:

Disse film er jo ikke just stor videnskab, at kun den snævre filmkreds kan forholde sig til dem. Inkl. Alien, som ganske vist er mere begavet end Prometheus, men igen; den kan sagtens nydes på overfladen som horror spændingsthriller med dertilhørende velkendte elementer.

Alien er så absolut mere begavet indenfor sin genre og i Scott udnyttelse og kombination af horrorelementer, som er det den sætter sig for og gør godt. Prometheus er slet ikke i nærheden af at have samme fokus og kan derfor slet ikke bedømmes i samme kontekst. Alien stiller ingen store spørgsmål og det gør Prometheus, uagtet du vil anerkende dem værende tilstede eller ej. De er der. De er analyseret. Der er redegjort for dem og deres sammenhænge. Du kan kalde dem uintelligente så meget du vil. Kalde det "ikke stor videnskab", men sandheden er den, at du slet ikke har begivet dig ind på den boldgade for at ville forstå dem. Du har snittet i overfladen af Prometheus' potentiale, for du er reelt ikke interesseret i at udforske universet mere.

At man kan søge efter subtext, det er i og for sig fint nok, men det behøves ikke, særligt i Prometheus tilfælde.

Jo, det gør det faktisk og det kan jeg med sikkerhed udtale mig om, fordi du stadig ikke har været blot i nærheden af at gå i dybden me den symbolik, som udgør Prometheus. Du må for min skyld gerne underkende den og fornægte den så meget du vil. Men noget går ikke blot væk, blot man messer det om og om igen. Tematikken er til stede og den er essentiel for at forstå Scotts vision og se potentialet i historiens videre forløb.