“Quantum of Solace” har heller ikke glemt sine rødder. Der er muntre eksplicitte og implicitte referencer til gamle kapitler i føljetonen, og den nyeste Bond-pige, Camille (underskønne Olga Kurylenko), er en næsten tro kopi af Bonds hævngerrige flamme i “For Your Eyes Only”. Ligesom Bond selv får hverken Camille eller hovedskurken Greene (den djævelsk charmerende Mathieu Amalric) nok spillerum til at adskille sig synderligt fra deres forgængere. Karakterudvikling må ofte vige for det heftige tempo. Men overgangen mellem handlingsforløbet i forgængeren og “Quantum of Solace” er fuldstændig glidende, og tanken om at se Bond udvikle sig endnu mere over en kavalkade af sammenhængende film er tillokkende.
#21 filmz-Bruce 16 år siden
Jeg har personligt ingen frygt over, at "næste" film, også kommer til at være sådan. Jeg var skeptisk inden Casino og jeg blev skamløst skamskudt og skåret i stykker og efter fire gennemsyn af den, må jeg sige, det nok er den bedste Bond film jeg har set.
Da jeg så traileren til Quantum var mine forventninger utroligt høje.. Da jeg så filmen var jeg meget tilfreds over mellemstykkerne, Daniel Craig som sådan og ikke mindst samspillet med Dench. Der var MEGET at lide i den nye. Problemet er blot, når man hamrer 40 minutter af ift. Casino og banker dobbelt så meget action i og ganger antal locations med 2, 3 stykker, så lægger det et vist pres på historien, hvis ikke hele lortet skal gå op i action.
Enten er det et staccato manuskript som Haggis har formuleret i en koger, eller også har hr. Forster bare ikke evnerne til at lave denne slags film, endnu. Jeg tror faktisk Quantum of Solace er et helt fint manuskript, men actionsekvenserne er stinkende ringe skruet sammen. Cadeau til dem som har lavet traileren, for de fik sekvensen igennem taget og "reb-legen" til at se fantastisk ud, mens al spænding i selvsamme scener var drænet ud af filmen.
Flyvesekvensen kunne være flikket sammen, hvis Lars von Trier havde haft en vinduesplads og filmet med et super-8 kamera med en Ryan Air charter til Stanstead. Der er absolut NADA brug for second takes, for publikum har alligevel ikke en chance for at opfatte en lineær sammenhæng i koordineringen af de 4-12 frames lange sekvenser. Jo man kan da godt udbryde "nørrrj, hvad skete der lige der ... fantastisk lyd og var det genbrug af rejsen gennem tid fra A Space Odyssey?"
Marc Forster pissede en fantastisk mulighed væk for at sparke Bond i superligaen. Nu har man et midterstykke som man ikke kan tåle lignende af "næste gang", for så er Bond kickstarten kicksparket tilbage til start.
Men for at komme tilbage til udgangspunktet, som jeg som altid ryger et andet sted hen undervejs ... Der ER altså rigeligt med anmeldere, hvis kritik ikke falder ind under ét.
Som Variety skriver:
Stripped of Royale's humor, elegance and reinvented old-school stylishness, Quantum has little left except its plot, which is rudimentary and slightly barmy, in the line of the Roger Moore pics of the '70s and '80s
Quantum er en UMÅDELIG uintelligent Bond film, når man lige kommer fra Casino Royale.
#22 MOVIE1000 16 år siden
med det kamera.
temaet og intro er den værste af alle jeg har set længe jeg synes personligt at det ligner noget hjemmelavet som kunne være blevet sendt ind til youtube.
hvis jeg skal give nogen skylden for denne skuffelse efter min mening se vælger jeg instruktøren helt ærligt det er en dirkte fortsættelse så skal Martin Campell da også instruere den.
synes også at den er meget overdrevet i kampscenerne de er et sted i 10 sec. og de har ødelagt over halvdelen af værelset jeg tænker på scenen i italien og til slut
det er nok bare mig men jeg synes at den kunne fungere som en Indiana Jones 5 lyder mærkeligt men jeg synes bare at det passser sammen man skal bare bytte lidt rundt på skuespillerne så kune det blive en perfekt Indina Jones film.
jeg tror bare at det er mig der har en dårlig dag idag.
jeg vælger at give den 3 stjerner
1. fordi Jesper Christensen er med (og han er god)
2. fordi det er en direkte fortsættelse
3. fordi taxa manden ikke kan holde kæft
#23 BN 16 år siden
Jeg er af indlysende nok ikke i stand til at kommentere dine konkrete kritikpunkter i forbindelse med 'Quantum of Solace' - jeg må vente med at erklære mig enig eller uenig i dette og hint til engang efter søndag kl. 23:30, hvor jeg vandrer ud af biografen med min kone ved min side og med hovedet fyldt enten med venlige eller uvenlige tanker om Marc Forster.
Nu ikke overfortolke mit ordvalg, kære bruce. ;-)
Man kan godt bruge et samlende udtryk som "anmelderne" og kun mene et bestemt udsnit af Danmarks samlede anmelderskare, akkurat ligesom man godt kan sige, at "børnene leger ude i haven", uden at man dermed mener, at samtlige børn i Danmark er samlet i éns have, ikk'? ;-)
Flere medier har skrevet, at "anmelderne" (jeps, de bruger udtrykket "anmelderne"!) er enige om, at charmen og humoren er udeladt af 'Quantum of Solace' til fordel for en barsk hævn-historie, og MIN anke mod denne kritik lyder i al sin enkelhed:
Hvor megen charme og humor har en mand - agent eller ej - overskud til at lægge for dagen, umiddelbart efter at have mistet den, han elskede?
Her er jeg så til gengæld tæt på at erklære mig enig, men jeg har egentlig ikke gjort op med mig selv, hvilken jeg synes er bedst af mine egne to favoritter: 'The Living Daylights' og 'Casino Royale'.
#24 filmz-Bruce 16 år siden
Når Politiken skriver Danske anmeldere: Bond ser skidt ud, 'Quantum of Solace' er en af de svageste Bond-film, lyder de første danske domme, så har man skåret ind til de danske af slagsen, hvilket man følger op på, ved at citere flere af dem, for at understøtte pointen. Så absolut kan man godt mene, hvad du giver udtryk for, men jeg mener ikke "anmelderne" i din gengivelse, hjælper "mig der læser", til at komme til samme konklusion :)
Og jeg er ikke uenig omkring det du mener med charmen, humoren etc. Jeg har slet ikke den anke og jeg så MEGET gerne en episode i Bonds liv, bygget op som et rent vendetta og en blodrus, som en del af en fortsat fortælling lige i haserne på Casino Royale. Det gi'r mening og Craig sælger uomtvisteligt varen. Det gør Marc Forster bare ikke. Han er indfanget af kejserens nye klæder syndromet, dvs. han overskrider grænsen for, hvornår noget virker og hvornår det ikke gør. Greengrass viste i Bourne Ultimatum, at han TRODS ALT beherskede den hårfine linie med det rystende kamera. Det gør Marc Forster absolut ikke, men med mottoet "mere må være bedre" i hånd, så molestrerer han iøvrigt flot koreograferede sekvenser.
#25 BN 16 år siden
Tjah, jeg var (i #1 og 18) så naiv at tro, at jeg med sætninger som "nogle har citeret Ekstra Bladets anmeldelse ..." og "bl.a. Jyllands-Postens anmelder klager over ..." ville indikere, at det var de DANSKE anmeldere jeg sigtede til.
;-)
Hmm, lige den der ting gruer jeg lidt for. ... Men da du og jeg ikke er enige, når det gælder anvendelsen eller mængden af shaky-cam i 'The Bourne Supremacy', er der stadig håb for 'Quantum of Solace' mht. det visuelle aspekt. ... Håb, men ingen garantier. ;-)
#26 dome 16 år siden
Jeg synes ikke denne film rykker ret meget i form af Bonds udvikling. Det var en underholdende omgang med Bond men følte bare ikke at filmen reelt set bidrog med noget til det store billede.
#27 casper 16 år siden
Da M spørger om han fik det ordnet, og om han er klar til at komme tilbage på arbejde, hvor på han svare at han aldrig har været væk. og i og med at de så har puttet gunbarrel til bage i filmen godt nok i den forkerte ene af filmen, selv det nu er lige meget. Nu likker alle muligeheder der da for at han kan komme tættere på den bond som vi alle kalder.
jeg er personligt glad for at de har startet forfra da Die Another Day ikke just var en af de bedre, nu ved godt der er nogle som sikkeret godt kan lide og det er selvføldige i orden, men jeg syntes det den og Moonraker det er helt klart de 2 svageste efter min mening.
#28 chronaden 16 år siden
dårligt filmet,
dårligt klippet,
tyndt plot,
tynd storyline,
ingen følelse,
kedelige skurke,
intetsigende bond-babes,
elendig intro-theme,
rip-off a goldfingers "oil" death var lamt,
characters der var med eller man hører om fra CR, er unødvendigt tvungen ind,
titlen giver ingen mening da man aldrig får rørt hvad den 'quantum' organisation er,
næsten for meget action, ligesom de prøvede at maskere det ovenstående med konstant action-sekvenser, og en del af sekvenserne var FOR overdrevet (at overleve når ens skærm folder sig ud 3m fra jorden, mmm...)
den bond film som mindede mindst om en bond film siden 'die another day'
de få plusser:
actionen var nu god og især kanon build-up fra start med den biljagt,
Judy og Craig gør det nu godt med hvad de har,
de skulle have valgt en anden director
Men med alt det sagt, stadig en bedre actionfilm end 90% af andet der blev smidt ud for tiden.
#29 Frederik 16 år siden
Og hvor meget screen-time får Gemma Arterton og Jeffrey Wright?
Tak :)
#30 elwood 16 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"