Sammenligner man de tre biografudgaver af henholdsvis “Eventyret om Ringen”, “De To Tårne” og så “Kongen Vender Tilbage” er den første af de tre filmatiseringer stadig den mest velstrukturerede og sammenhængende. Film to og tre indeholder mere komplekse handlingselementer og efterlader ikke samme overskuelige og homogene helhedsindtryk som den liniære fortælling i “Eventyret om Ringen”. Når jeg så alligevel mener at “Kongen Vender Tilbage” er den bedste af de tre “Ringenes Herre” film, skyldes det at den er klippet mere interessant, er langt mere episk og indeholder mange flere højdepunkter end nogen af de to foregående film. Hvor den første forståeligt nok fokuserede på at introducere Midgård og heltene var den anden mere en blanding af psykologiske opgør og heftig action. Med “Kongen Vender Tilbage” tager Jackson den gyldne middelvej mellem de suveræne karaktermomenter i “Eventyret om Ringen” og de store slag fra “De To Tårne”, hvilket resulterer i noget så sjældent som et hæsblæsende eventyr der er dybt vedkommende.
Også denne gang optræder der afvigelser fra Tolkiens oplæg, dog er der ikke tale om de store indholdsmæssige ændringer, men snarere udeladte passager i stil med film nummer et. Det er rigtigt at man savner Sarumans tilstedeværelse i historien og at strukturen visse steder er for kompakt for sit eget bedste, men det hører alt sammen til i småtingsafdelingen og det er reelt først efter filmen er ovre, at man begynder at efterrationalisere. Ændringer og kreative friheder kan diskuteres herfra og til jul men faktum er, at vi her står overfor den mest tilfredsstillende afslutning vi overhovedet kunne håbe på. Det er den sidste brik i vor tids største filmtrilogi og fortjener alt den anerkendelse vi kan smide efter den.
Klik [url=articles/view/411/]her[/url] for at læse meget mere om “Ringenes Herre” trilogien.
#51 filmz-Dennis 21 år siden
.. Øv. Sidder med en lidt tom fornemmelse indeni, efter at have set filmen igår. Jeg hader "forventninger". Jeg er lidt bange for at mine fuldstændigt oppustede forventninger, er det der gør at jeg nu sidder og har den tomme fornemmelse indeni. Spekulerer på om den kunne være gjort anderledes.
Kan ikke rigtigt sætte fingeren på, om det var det lidt skrabede slag foran The Black Gates, manglen på konfrontation imellem The Witchking of Angmar og Mithrandir, den ALT for lange Hollywoodske slutning eller den skuffende grønne sky af de "døde"?
Har læst bogen et par gange og vidste hvordan den vill ende, men alligevel?
PS. .. og vi kunne bare ikke spares for det her Comic Relief imellem Gimli og Legolas. Øv............
#52 DarkLight 21 år siden
Witch King Vs. Gandalf snakker folk om kommer i EE ?
Jeg synes slutningen var god. Det kræver sin tid at afslutte 10 timers historie. Jeg ville have en mere tom følelse hvis den sluttede brat.
De Døde tror jeg vi ser mere til i EE.
Man skal også passe på med at håbe EE versionen retter op på det hele. Det er begrænset hvad der kan proppes i.
#53 coolflash 21 år siden
Pas nu på - fluer kan også have aids... :P
#54 Spanner 21 år siden
Ungdommen nutildags!
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
#55 filmz-cluas 20 år siden
Efter at have set den sidste film måtte jeg igang med bøgerne igen for at glemmme New Line og deres platte udgave af et mesterværk.... Ja der er ikke mange ægte fans tilbage, eftersom kun de blinde tåber kan falde for PJ's hollywood stunt..... :0
#56 filmz-Funkymonkey 20 år siden
Du har ret, alle os der kan lide filmene er jo blinde tåber, sådan er det vel bare.
#57 El vez 20 år siden
Jeg synes bøgerne er geniale og ser også mig selv som stor fan af Tolkien, men jeg har valgt at se på filmene som værende inspireret af bøgerne, da jeg ellers ville være blevet lige så skuffet som dig.
Havde jeg aldrig læst Tolkiens bøger, er jeg ganske overbevist om jeg stadig ville synes de tre LOTR film er de bedste fantasyfilm og den bedste filmtrilogi jeg nogensinde har set. Men det faktum at jeg har læst bøgerne, kender den dybere historie og kan glæde mig over Peter Jacksons instruktion og evne til at bringe billederne bogens billeder til live, har kun gjort oplevelsen endnu større.
Blinde tåber ? Tja, jeg synes nu ellers en placering af alle tre film i top10 på imdb, sammen med klassikere som Godfather, Casablanca, Schindler's List og De Syv Samuraier, siger lidt om hvor glade folk er for filmene. Fan af Tolkien eller ej, alle har ret til deres egen mening.
#58 coolflash 20 år siden
#59 Kalle Ferm 20 år siden
Jakob
#60 Michael Andersen 20 år siden
Jeg må indrømme at jeg er ved at være lidt træt af disse "Tolkien er Gud - Peter Jackson er Satan"-kommentarer (no offence). Fair nok hvis man er utilfreds med filmene, men det er mindre fair når man undlader at komme med bare det mindste argument hvorfor, og i stedet bare sviner alt og alle til.
Hvorfor er filmudgaverne platte? Hvorfor ikke oplyse os/de blinde tåber i stedet?