“The Road” blev desværre et finansielt flop i modsætning til den Pulitzer-belønnede roman, som filmen tager udgangspunkt i. Men John Hillcoats postapokalyptiske thriller er en spændende og stemningsmættet perle, der er lige så skræmmende, som den er inspirerende, og lige så uhyggelig, som den er rørende. Dvd’ens transfer skuffer, men udgivelsens DTS-lydspor er eminent, og selvom her ikke er meget ekstramateriale, er “The Road” absolut værd at stifte bekendtskab med.
#11 filmz-ab 14 år siden
#12 kasper0204 14 år siden
#13 Skeloboy 14 år siden
#14 filmz-jonasgr 14 år siden
Hvad der er vigtigere er, at uanset hvad så er det ikke en lykkelig slutning. I løbet af filmen begynder man at få større og større forståelse for at konen valgte at skride fra det hele og formentlig tage sit eget liv. Måske er det bedre blot at dø end at skulle leve i sådan en verden. Derfor ser jeg heller ikke slutningen som decideret lykkelig. Dør han så får han en ende på sine lidelser, hvis ikke så skal han leve sådan indtil han lever. På den anden side kender han kun til denne verden.
Det er også derfor at filmen og bogen for den sags skyld er så deprimerende. Da det hele starter ser det ret skidt ud og det bliver bare værre og værre og man er godt klar over at det hele nok ikke bare vender på en sølvske.
(spoiler-advarsel indsat af admin)
'Cause I'm evil"
#15 misuma 14 år siden
Jeg har haft fingrene i filmen samt bogen og er ikke enig, og ville blot ha' meningen uddybet af ren og skær interesse, intet andet.
#16 jona 14 år siden
Filmen får 5/6 herfra.
#17 keen 14 år siden
#18 The Insider 14 år siden
Jeg mener, den er forhastet, fordi den - ovenpå den ellers hidtil tålmodige fortælling - har virkelig travlt med at runde filmen af. Og påklistret fordi den tonemæssigt (bl.a. pga. musikken) afviger en del fra resten, og fordi den kommer så pludseligt.
#19 lagoni 14 år siden
#20 Antlion 14 år siden
Slutscenen vil måske have fungeret, hvis vi ikke blev introduceret for hele familien (hvor vi endda møder drengen og hunden fra tidligere), men blot Pearces suspekte tilbud? Eller bedre endnu: Efter Mortensens død, zoomes der ud fra drengens håbløse gang ned af vejen, naivt forsøgende på at følge sin faders fodspor, naivt forsøgende på at holde liv i sin indre flamme. [Ingen musik - stilhed]
Desuden følte jeg, at der for meget unødvendig spænding i filmen. Jeg havde håbet på et tempo à la Béla Tarr, hvor lange optagelser og metafysisk stilistik præger filmen, fremfor rå close-ups af triste ansigter. Så hellere bygge atmosfæren op med en lang optagelse af "den kolde, golde og barske ødemark, hvor solstråler og fuglekvidder blot er en saga", hvor vi bliver hermetisk utilpasse, før der cuttes til close-up.