Polanski må kigge langt efter sin karrieres højdedrag, dertil er Rømø for fladt et landskab. “Roman Polanskis Skyggen” er en travende traditionel thriller om de levende vinderes magt til at skrive historien efter deres eget hoved, hvis da ikke hverdagens skygger træder frem og tager deres ansvar alvorligt. Små ukonventionelle Polanski-pip markerer dog, særligt i filmens stærke midte, at ganske vist er der her tale om en meget almindelig film, men med en ualmindelig dygtig instruktør.
Skriv ny kommentar:
#41 BN 13 år siden
I see.
#42 filmz-ab 13 år siden
Jeg ved nu ikke om den bliver glemt. Nu må vi se når året er omme. Umiddelbart tror jeg filmen vil appellere til komiteen. Det er en old school thriller, til de voksne. Dog ikke årets bedste for mig, men absolut deropad efter gensyn. Jeg er helt enig med dig vedr. musikken. Den var ret original. Jeg kunne også lide detaljen med, at hovedrollen intet navn har, udover the ghost.
#43 filmz-Bruce 13 år siden
Hvorfor er det egentlig, at filmen burde overraske mere end den gør? Ghost Writer ligger langsomt en sti ud for os og en halvtime før afslutningen, da McGregor ringede fra hotellet, var jeg stadig komplet spejlblank mht. hvem der var "the good guys" og "the bad guys", selvom jeg havde fået rigeligt med information, bl.a. omkring Tom Wilkinsons rolle. Polanski indfangede en herlig uvished, da Ricarts medhjælper træder ind i hotelværelset og igen da McGregor går ombord i flyet. Man har kun McGregors information at holde sig til og netop dette fortæller perspektiv holder mange muligheder åbne langt frem i filmen, selvom historien til sidst netop viser sig at passe som fod i hose.
Det er de to timers intense forspil og ikke udløsningen til sidst, man husker hyrdetimerne for, selvom tendensen i spekulationer i twists og afslutnings originalitet, desværre har fået for meget fokus siden The Usual Suspects.
#44 filmz-ab 13 år siden
#45 filmz-Bruce 13 år siden
Hmm jeg synes faktisk det er ganske få Hitchcock film, som er ret overraskende i slutningen. I flere af de største film bl.a. Rear Window, Vertigo, North By Northwest, Strangers on a Train, Notorious og Dial M for Murder er Hitchcock en mester i at afsløre det meste for os på forhånd. Det essentielle ligger i mesterens eksekvering af historien og hvorledes han holder suspense i kog frem til slutningen, som giver en forløsning ja, men sjældent byder på den store overraskelse eller twist, som mange er blevet afhængig af nu om stunder.
Forsøger den nu også så meget at overraske? Det ser jeg nu ikke de store beviser for. Den forsøger mere at holde uvisheden i kog og det gør Polanski på fornem vis. Der behøves ikke stolpe op og ned af information, kontra information og indikatorer som skifter status hvert andet øjeblik. Tværtimod er filmens pace roligt og alt vi har brug for indhentes via McGregors karakter.
Det er tydeligt at Brosnan er Blair og symbol på hans engagement i Irak krigen. Hatherton er Dick Cheneys Haliburton koncern, som havde og stadig har et stort engagement i Mellemøsten og Polanski bygger videre på karikaturen af Blair, at denne var skødehund for Bush. Derfor er slutningen ikke særligt overraskende og tilfredsstillelsen ikke at finde her, men i setup'et, at USA havde været dukkefører for England via premierministerens kone og premierministeren selv formentlig ikke selv været vidende herom.
Der er vi nok, også, vidt forskellige i vores ønsker/krav til en film. Det var enkelt ja, men hvorfor? Fordi man på tidspunktet sidder med den nødvendige viden til at afslutte plottet. Jeg ville tværtimod se det som en gimmick og ikke mindst en meget dårligt anbragt gimmick, hvis så enkelt eksekveret en film, skulle trækkes igennem et forsøg på forlænget klimaks, når det slet ikke var nødvendigt for filmens helhed.
Tilfældigheder er i min optik altid letkøbte, afhængig af, om man køber dem eller ej, hvilket man gør, hvis filmens eksekvering trækker ind helt ind i instruktørens illusion. At han finder dokumenterne under skuffen, er en tilfældighed, som hvis han fandt et ark papir under bilens forsæde, en fil på en USB key eller på anden vis fik fat i informationen fra den afdøde ghost writer. Jeg ser på den anden side ofte, at man forsøger sig udi de vildeste scenarier for, at noget ikke skal synes enkelt, som om det var en kvalitet i sig selv. Der foretrækker jeg personligt selv, det enkle, hvis det passer ind i fortællingen.
"I den blindes rige, er den enøjede konge". (slet skjult reference til mængden af uprøvede MTV instruktører, som skal slå sig løs med trends og deres legetøj)
Hvad er .. "genialt"? Kubricks kameraarbejde på Barry Lyndon, kan om noget betragtes som såre simpelt. Kubricks kameraarbejde kan vist godt betegnes som stationært og alligevel er filmen et eksempel på noget af det mest bedårende cinematografi i filmhistorien, med den ene geniale sekvens efter den anden.
Jeg ser ikke genialitet i, at instruktører prøver og overgå hinanden i diverse mulige og umulige teknikker mht. kameraarbejde og klip. Genialiteten ligger i at kameraarbejdet fungerer, uanset hvor konservativt, traditionelt og forstokket det måtte synes for nogen.
DERUDOVER så er jeg af den mening, at kameraarbejdet i filmen ikke blot er såre simpelt, men hamrende gedigent. At det SER såre simpelt ud, kan måske skyldes at Pawel Edelman (The Pianist) står bag kameraet.
Hver ting til sin tid. Det her er heller ikke Tetro eller Il Conseguenze dell'Amore, film, som om nogen, viser mulighederne indenfor cinematografi. Det her er Ghost Writer, en thriller, som med enkle virkemidler, der IKKE tager fokus fra det essentielle, historien, understøtter det narrativ, som Polanski ønsker.
Polanski har drænet sin film for unødvendigheder og populæreffekter og han ligner mere og mere en instruktør, som forlader scenen på højdepunktet af sin karriere.
#46 filmz-ab 13 år siden
Jeg vil da sige, at både Vertigo og især Psycho overrasker med twists. Men pointen var stadig lidt, at Skyggen selv ligger op til det, da Ewan til sidst befinder sig i rummet med bogen i hånden, og "sød" musik opstår i baggrunden. Der opbygges et mysterie og "nu sker der noget" stemning. Jeg ved ikke om hverken jeg eller andre er afhængige er store twists a la Sjette Sans eller Usual Suspects. De skal vel også fungere, og det gør de i de to film. Men der er også kedelige eksempler.
Jo, filmen vifter til Blair og Bush, men filmen er stadig fiktion, og alt kunne ske, så jeg ser nu ikke setup'et alene som det primære.
Jeg er enig mht. det blot var en tilfældighed, at han fandt dokumenterne, men bare det med at han tog skufferne ud, kan man snakke om eksekveringen er spiselig.
Har ikke set Berry Lyndon. Men fotografering er nu altså også flere ting som du ved, inkl kameraarbejde. Og jeg snakker netop om kameraarbejde, og ikke belysning, stemning, sekvenser. Michael Mann og David Fincher er blandt andre dygtige og visionære hvad det angår. Jo, kameraarbejdet fungerer da i skyggen, men det er ikke just et arbejde jeg vil fremhæve for noget særligt udover "det fungerer da", hvis man som mig godt kan lide lidt mere leg med mediet.
At eksperimentere og lege med mediet er ikke unødvendigheder for mig, ej heller en stopkolds for historien. Igen, prøv at se The Insider, hvor blæret The Insider rent teknisk er, som forstærker historien og personerne.
#47 filmz-Bruce 13 år siden
I en tid, hvor alle eksperimenterer og ender op med at ligne hinanden i jagten på nye stilsættende trends, kan Polanskis tilbagevenden til essensen, med et smil siges at være det mest eksperimenterende og fornyende i genren.
Og nu skal jeg i seng, så mere i morgen :)
#48 filmz-ab 13 år siden
Jeg vil faktisk sige, at plusserne i en film som Panic Room netop er et fornemt kameraarbejde. Leg med det tekniske. Ellers er der ikke meget at komme efter. Jeg kan ikke se, hvorledes dette skulle distrahere filmen eller historien, da den i forvejen er tynd? Filmen er ikke svag pga. den leger med det tekniske, men fordi filmen var uinteressant. Og dette skyldes så nok manuskriptet.
Svagheder med kameraarbejdet i Skyggen er måske for meget sagt, det var nu ikke det jeg mente. Jeg mener blot, at den var så konventionel. Jeg kunne dog godt lide vinklen i slutscenen, hvor man ser ulykken off-screen, mens papirerne flyver afsted. Se, det er godt :-)
#49 filmz-Bruce 13 år siden
Jeg nævnte med vilje ikke Psycho, da den er en af hans få film med et decideret twist. Vertigos genistreg er, at Hitchcock allerede midtvejs laver "en afslutning" og dernæst kommer hele efterspillet, ovenpå hvilken "twistet" til sidst ikke er den store overraskelse, eftersom man har set Kim Novak 2 med paryk på. Igen er det hele eksekveringen, som adderer til fuldkommenheden og ikke blot slutningen.
Well, det forstår jeg så ikke lige.
Ja jeg er helt enig i, at den sjette sans fungerer glimrende hele vejen, slutningen inklusive. Usual Suspects mener jeg så idag er 20% film og 80% slutning. Der er ingen gensyns glæde for mig i denne.
Den vifter med en vognstang på lidt over et halv ton til virkelighedens præmisser :) Så fiktion inklusive, er der for mig intet der overrasker. Ghost Writer ser for mig ud til at have været en mulighed for Polanski til at levere en kritisk kommentar til Bush/Blair æraen. USA/England, sort amerikansk kvinde som udenrigsminister, Hatherton/Haliburton og england som skødehund. McGregor er blot ingrediensen, som binder det hele sammen med en god rød tråd.
Helt enig, men samtidig kameraarbejde, som ender op med at tage for meget opmærksomhed. Jeg følte, at her var en instruktør, som havde opdaget nogle muligheder med et medie og det skulle udnyttet. Og når så det essentielle ikke var på plads, så blev jeg irriteret. Havde det understøttet en god film, var jeg sikkert endt op med at være langt mere positivt indstillet, fremfor at være den sure bitre mand :) I Zodiac var Fincher vokset fra sin teknik fascination og brugte sparsomt de visuelle dragende virkemidler og oftest kun som mellemspil mellem to scener. Bl.a. fugleflugts øjet over taxaen og den hurtige konstruktion af et højhus. Klasse.
Pawel Edelman er absolut "konventionel", men det betyder ikke, at hans kameraarbejde, ihvertfald ikke for mig, er kedeligt. Det er blot kameraarbejde, som ikke trækker seerens opmærksomhed unødigt væk fra det essentielle. Det var flere diskrete scener, som var flot koreograferet, bl.a. da McGregor går ned på stranden og da han vågner på "Blairs" estate.
#50 filmz-ab 13 år siden
Men så er Hitchcock bedre i Vertigo til at skjule tingene, for jeg havde ikke lige set den komme. Ergo var den overraskende.
Scenen hvor det hele går op for Ewan, på det værelse med bogen i hånden, og hvor puslespillet går op, opbygges der således klart en stemning af suspense, en slags afsløring er på vej. Det hele gav skam mening, og jeg forventede nu ikke en usandsynlig drejning, men måske bare en bedre en.
Jeg er ikke enig i at Usual.....blot består af 20% film. Der er en del detaljer der kan nydes. Hvormeget af handlingen er opdigtet, og hvor meget er rigtigt, når Kevin Spacy fortæller sin historie.
Jeg synes ikke, at Panic Room's kameraarbeje tager for meget fokus af noget. Jo, af et i forvejen svagt manuskript, og heldigvis for det. Fincher kunne da bare ha' fundet på en bedre historie, uden at gå på kompromis med det tekniske? De ting kan da følges ad, det har han bevist flere gange. Zodiac har flere lækre kameradetaljer (samt en sublim billedside), men ja. De var sparsomme i forhold til Fight Club f.eks, men de var der stadig.
Som sagt før, så behøver man altså ikke trække seerens opmærksomhed unødigt, bare fordi man er kreativ og legende med kameraet. Tværtimod, så kan man anvende det til sin fordel, men jeg er da enig i, at det ingen dybere effekt har, hvis de basale ting ikke er i orden. Jeg fandt dog stadig kameraarbejdet ret kedeligt og sikkert i Skyggen.