Der klaskes ganske vist endeløse rækker af skurke i fantasisekvenserne, men actionscenerne er af den kønsløse CGI-baserede slags, og det er nu en gang utrolig vanskeligt at være blot det mindste interesseret i, hvor mange computerskurke de små sexkillinger kan nedlægge, når man ikke selv har en gamepad og kan pløkke med. Der er intet at få ud af “Sucker Punch” andet end den erfaring, at titlens første ord øjensynligt refererer til enhver stakkel, som lader sig lokke i biografen for at se denne her omgang røv og nøgler.
#1 Morpheus 13 år siden
Jeg har også meget nemt ved at slå hjernen fra og bare nyde film uden at tænke videre over det og jeg synes CGI delene var SUPER fedt lavet. Er en sucker (høhø) for sådan nogle film.
Det eneste jeg synes der er med den, er at den måske er en lille tand for lang.
Bring on the Blu-ray!
#2 Wuschhead 13 år siden
#3 Skeloboy 13 år siden
det er nu en gang utrolig vanskeligt at være blot det mindste interesseret i, hvor mange computerskurke de små sexkillinger kan nedlægge, når man ikke selv har en gamepad og kan pløkke med.
#4 Babo Rises 13 år siden
#5 Outbound Sith 13 år siden
Det lyder som en gylden lejlighed til at få brugt min fribillet og dobbeltmenu-gavekort til CinemaxX. ;)
Fox Mulder
#6 Kruse 13 år siden
#7 Collateral 13 år siden
#8 Djibyman 13 år siden
Er der nogen Snyder fans tilstede der kan anbefale "Legend of the Guardians: The Owls of Ga'Hoole", jeg har lidt tvivl angående denne film, selv om jeg jo nok ikke burde have det, jeg synes bare den ligner lidt en børnefilm.
#9 Morpheus 13 år siden
Den overraskede mig rigtig meget og er rigtig meget i Zack Snyder stilen med slow motion sekvenser og des lige. Historien var også bedre end forventet og så er den sindssygt flot lavet. Synes bestemt du skulle tage et kig på den.
Men tag ikke fejl, det er en børnefilm, men den kan sagtens nydes af de lidt ældre. Er 23 by the way:)
#10 evermind 13 år siden
Det er rigtig nok en vældig banal historie pumpet op med visuelt lir, og CGI-fantasierne ligner bestemt også mere en 14-årig drengs våde computerspilsdrøm end en fantasi, man ville forestille sig fra en pige i den givne situation. Dette kritikpunkt kan jeg for så vidt godt følge, og jeg respekterer fuldt ud Benways holdning, som han også argumenterer for. Jeg havde bare en anderledes, positiv oplevelse af filmen og så den i et andet lys.
Jeg kom ud af biografen med den tanke, at filmen konceptuelt havde visse ligheder med bl.a. - som nævnt i anmeldelsen - Pan's Labyrinth, nemlig eskapisme under grumme forhold og diverse opgaver, hovedpersonen skal løse i sit fantasiunivers. I Pan's Labyrinth drømmer hovedpersonen sig jo heller ikke som sådan hen til en tryg og rar verden, men omsætter bare uhyrlighederne til noget mere kulørt, som sætter hende i en position, der til trods for at afspejle verdens rædsler (at folket er afholdt fra de rationer, kaptajnen lukker inde, bliver i fantasiverdenen til et veldækket bord, pigen ikke må røre ved, fordi hun så vækker monstret og dets vrede osv.), giver hende mulighed for at øve indflydelse.
Eskapistscenerne i Sucker Punch sætter hovedpersonerne i farlige, men samtidig fantastiske scenarier, hvor de er oppe mod en truende overmagt, men overmåde potente. Vores hovedperson kan ikke afskrive truslen og ubehaget, men på flere planer gøre det overkommeligt og skabe en følelse af kontrol. I den henseende giver selve billederne selvfølgelig mindre mening (men er en skøn pærevælling, underholdningsmæssigt set), men kan måske tages som et udtryk for
Det er muligt, filmen er rodet, og jeg synes også, noget af dialogen er lige campy nok. Hvis man i forvejen er dødtræt af Snyder-slomo, er det absolut heller ikke her, man skal se hen for at få revurderet sin opfattelse af manden som instruktør, og hvor glad jeg så er for hans film, sad jeg nogle gange og tænkte, at det nærmest var for meget af det gode. Til gengæld skaber CGI-glasuren faktisk en velgørende drømmeagtig billederamme for filmens tematik. Fantasiverdenerne falder måske lidt ved siden hovedpersonens type, ja, men så igen, det gør 8-bit tematikken måske også for en vis Scott Pilgrim anno 2010 i en anden meget banal historie, der ligeledes er pumpet op med visuelt lir og allegorier. Scott Pilgrim har langt mere glimt i øjet og er i sagens natur mere elskelig end Sucker Punch, men for hulen, hvor var jeg bare godt underholdt. Kald mig bare sucker, men den her bliver bestilt på BD, så snart importudgaven er i handlen. :)