“Sweeney Todd – Den djævelske barber fra Fleet Street” fungerer fortrinligt i musicalens rammer, fordi Burton vender genrens glansbilledefortælling på hovedet og lægger hovedvægten på de mørkere aspekter. Og det er ikke kun fortællingen, der er dyster, også omgivelserne er præget af forfald og mørke. London ligner til forveksling Gotham City i en film noir-fantasi præget af 1930’ernes horrorfilm. Burton kører muligvis i samme gotiske rille, han altid har gjort, men det er stadig visuelt en fornøjelse – faktisk er det sjældent set så flot – og hans greb om den charmerende fortælling er kun blevet bedre. Og så er filmen velsignet med Sondheims vidunderlige musik.
#51 filmz-Jobler 16 år siden
#52 filmz-BrotherJack 16 år siden
Ja, det var eksempler på nepotisme, ikke en definition.
Jeg mener bare at definitionen bliver meget bredere når det handler om samarbejde, fremfor en nevø der blot får en ledende stilling pga. sin onkel. Det kan i meget højere grad retfærdiggøres at en instruktør bruger personer han kan stole på og kommunikere med, end en producer der insisterer på at et familimedlem f.eks. får en rolle, bare fordi det er et familiemedlem.
For instruktøren betyder det jo alting at han ved hvem han kan arbejde med og stole på, da arbejdet sjældent bliver "samlebåndsarbejde", men konstant er i ændring. Et element af rutine i på et arbejde der altid byder på nye udfordringer (i hvert fald for innovative instruktører).
#53 filmz-vassago 16 år siden
#54 filmz-BrotherJack 16 år siden
Nej, jeg siger at nepotismen i det kan være utrolig svag. Jeg tror ikke Burton vælger hende fremfor andre fordi hun mangler jobs eller er i pengenød, men ganske enkelt af den grund at han gerne vil arbejde med hende som skuespiller. Ligesom han vil arbejde med Depp, eller Elfman etc.
Og at et begreb som nepotisme findes, skal ikke have den virkning at Spielberg f.eks. ikke "må" arbejde med John Williams, bare fordi de bliver gift. Vi ville alle vide at deres ægteskab ikke ville være grunden til de arbejdede sammen, ikke?
Jeg mener bare at det er noget navlepilleri overhovedet at snakke om nepotisme i denne her sammenhæng. De virkelige nepotisme-problemer ligger helt andre steder - efter min mening værst repræsenteret i industrien (og mange andre) når unge håbefulde mennesker prøver at komme frem, men ikke har det rigtige efternavn og den rigtige onkel.
Carter, Burton, Depp og Elfman har haft stabile karrierer i mindst 18 år.
#55 filmz-BrotherJack 16 år siden
Så for at svare endeligt: nej, jeg tror ikke vi har med nepotisme at gøre, men det er jo noget folk selv lægger i det faktum at Carter har været med i så mange Tim Burton-film. Hvis man beskrev hvordan dette kunne have negativ virkning på industrien, så ville jeg måske kunne overveje det. Men faktum er også at Carter ikke er det oplagte valg til en hovedrolle i så stor en produktion, og at man derfor hellere skulle se det som en forbedring af Hollywood-forholdene, hvor de oftest ville have presset superstjerner ind i en film som denne (som måske slet ikke havde passet ind).
#56 filmz-Bartholdy 16 år siden
Der er jo intet VIRKELIG forstyrrende, VIRKELIG undergravende, VIRKELIG mørkt noget sted i filmen. Vold bliver præsenteret med et brag vi kan svælge i, hvilket naturligvis giver en æstetisk tilfredsstillelse, men det er bestemt ikke mørkt og forstyrrende, idet det på ingen måder repræsenterer virkeligheden. Og det er naturligvis ikke pointen med Tim Burton film, men det er pointen med min galde: Hvorfor kan Burton aldrig nogensinde udfordre sig selv, og gå lidt udover sin sikre, sorte variant af en Disney film? Tage nogen valg der kommer bag på seeren?
Jeg elsker en god maintream blockbuster, det er ikke det. Men jeg sætter pris på at de prøver at have substans, kant eller tematisk dybde. Jeg tror slet ikke Tim Burton overvejer substans, kant eller tematisk dybde. Og bare fordi han har bestilt et fast gotisk look fra Toys-R-Us er han altså ikke automatisk sikret kant. Jeg kan altså ikke komme i tanke om andre ord end 'kedelig' om kunstnere der aldrig udfordrer sig selv. Og jeg er sikker på at han er en meget selvstændig, frit tænkende instruktør, der er meget tro mod sin personlige vision. Men jeg gider altså ikke se 287 forskellige udgaver af den vision. Især når en instruktør som Terry Gilliam aldrig får lov til at lave sine film kompromisløst. Nogen der har set hans film Tideland? DET er mærkeligt og ubehageligt og gotisk, og det er gotisk helt uden at ty til mørke træer og Johnny Depp med kridhvid makeup.
Tim Burton er Hollywoods alibi for ikke at tage chancer. "Se! Vi laver sådan nogle MÆRKELIGE, MØRKE film! Vi støtter kunsten! Og smart nok er der også et publikum på størrelse med Asien!"
Derudover var sangene sørme kedelige, men det er selvfølgelig Sondheims skyld.
Vil meget gerne diskutere det i øvrigt.
#57 filmz-BrotherJack 16 år siden
Ja, Tideland er en vidunderlig film.
Men det er også en art-film, hvor dette er ren mainstream.
#58 filmz-scottyj 16 år siden
Denne film skuffede mig helt vildt. Er stor Burton fan, men sidst han lavede en ordentligt film, var sleepy hollow.
Kan egentligt godt forstå han kaster sig over en musical. Og udfordre sig selv. menn denne er langt fra vellykket...
Det der kedede mig aller aller mest var at filmen består af alt for mange sange. Hvor scenerne aldrig helt udfolder sig og kommer videre. De kedede mig virkeligt...Det kunne de flotte stemningsfulde billeder ikke en gang redde...
Dernæst, kedede historien mig. Jeg kendte den tragiske slutning på forhånd, og sad kun og ventede på den.
Havde håbet på et markant mere kompromisløst værk fra Burton´s side. Itedet for denne crowdpleaser....
Håber Burton snart bliver dyster igen....ligesom i batman returns...
#59 filmz-Bartholdy 16 år siden
Ja, og jeg er da vist også præmenstruel og har et generelt horn i siden på verden, der strækker sig langt ud over stakkels Tim Burton. Men there you go. Så fik jeg det ud af mit system.
#60 NOWhere 16 år siden
Hun er ikke sangerinde, bevares, men jeg synes hun gør det ret godt, og dertil kan jeg altså godt forstå, hvorfor Burton har valgt hende. Jeg synes, hun er castet godt. Jeg troede på hendes præstation.
#58
Det er egentlig lidt sjovt, for jeg tænkte øjeblikkeligt på Sleepy Hollow, som den film der ligner denne mest af Burtons. De har ligesom samme melodramatiske tone og samtidig fik jeg begge gange en følelse af ikke rigtig at vide, hvad Burton egentlig ville sige med disse film. Jeg synes, begge film er rigtig gode, men ikke Burtons bedste.