“Sweeney Todd – Den djævelske barber fra Fleet Street” fungerer fortrinligt i musicalens rammer, fordi Burton vender genrens glansbilledefortælling på hovedet og lægger hovedvægten på de mørkere aspekter. Og det er ikke kun fortællingen, der er dyster, også omgivelserne er præget af forfald og mørke. London ligner til forveksling Gotham City i en film noir-fantasi præget af 1930’ernes horrorfilm. Burton kører muligvis i samme gotiske rille, han altid har gjort, men det er stadig visuelt en fornøjelse – faktisk er det sjældent set så flot – og hans greb om den charmerende fortælling er kun blevet bedre. Og så er filmen velsignet med Sondheims vidunderlige musik.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#51 filmz-Jobler 16 år siden

Burton har gjort det igen...
Gravatar

#52 filmz-BrotherJack 16 år siden

#50
Ja, det var eksempler på nepotisme, ikke en definition.
Jeg mener bare at definitionen bliver meget bredere når det handler om samarbejde, fremfor en nevø der blot får en ledende stilling pga. sin onkel. Det kan i meget højere grad retfærdiggøres at en instruktør bruger personer han kan stole på og kommunikere med, end en producer der insisterer på at et familimedlem f.eks. får en rolle, bare fordi det er et familiemedlem.
For instruktøren betyder det jo alting at han ved hvem han kan arbejde med og stole på, da arbejdet sjældent bliver "samlebåndsarbejde", men konstant er i ændring. Et element af rutine i på et arbejde der altid byder på nye udfordringer (i hvert fald for innovative instruktører).
Gravatar

#53 filmz-vassago 16 år siden

Så du si'r nu at det er nepotisme, men at man skal se igennem fingre med det?
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock
Gravatar

#54 filmz-BrotherJack 16 år siden

#53
Nej, jeg siger at nepotismen i det kan være utrolig svag. Jeg tror ikke Burton vælger hende fremfor andre fordi hun mangler jobs eller er i pengenød, men ganske enkelt af den grund at han gerne vil arbejde med hende som skuespiller. Ligesom han vil arbejde med Depp, eller Elfman etc.
Og at et begreb som nepotisme findes, skal ikke have den virkning at Spielberg f.eks. ikke "må" arbejde med John Williams, bare fordi de bliver gift. Vi ville alle vide at deres ægteskab ikke ville være grunden til de arbejdede sammen, ikke?
Jeg mener bare at det er noget navlepilleri overhovedet at snakke om nepotisme i denne her sammenhæng. De virkelige nepotisme-problemer ligger helt andre steder - efter min mening værst repræsenteret i industrien (og mange andre) når unge håbefulde mennesker prøver at komme frem, men ikke har det rigtige efternavn og den rigtige onkel.
Carter, Burton, Depp og Elfman har haft stabile karrierer i mindst 18 år.
Gravatar

#55 filmz-BrotherJack 16 år siden

#53
Så for at svare endeligt: nej, jeg tror ikke vi har med nepotisme at gøre, men det er jo noget folk selv lægger i det faktum at Carter har været med i så mange Tim Burton-film. Hvis man beskrev hvordan dette kunne have negativ virkning på industrien, så ville jeg måske kunne overveje det. Men faktum er også at Carter ikke er det oplagte valg til en hovedrolle i så stor en produktion, og at man derfor hellere skulle se det som en forbedring af Hollywood-forholdene, hvor de oftest ville have presset superstjerner ind i en film som denne (som måske slet ikke havde passet ind).
Gravatar

#56 filmz-Bartholdy 16 år siden

Vær sød at forklare mig hvordan denne her film er et mesterværk. Jeg gik ind i biografen for at elske den, for jeg har da altid være forholdsvis ukritisk overfor Tim Burton (som de fleste). Men den er jo... åndsvag. Mit problem er egentlig større end selve filmen. For kernen i sagen er jo, at denne film er mere af det samme, ikke? Denne film gjorde det smertefuldt klart for mig, at Tim Burton om nogen er en ganske kedelig mainstream-instruktør. Ganske vist er der blod, sort hår og kroget scenografi. Men en dårligt belyst Cruella de Ville gør ingen Edgar Allan Poe. Alle Tim Burtons ingredienser er nøje afvejede for at følge en sikker formel, ligesom en hvilken som helst anden studio-movie, og den lader ikke til at have den mindste ambition om at vige fra den formel, og udfordre sig selv.

Der er jo intet VIRKELIG forstyrrende, VIRKELIG undergravende, VIRKELIG mørkt noget sted i filmen. Vold bliver præsenteret med et brag vi kan svælge i, hvilket naturligvis giver en æstetisk tilfredsstillelse, men det er bestemt ikke mørkt og forstyrrende, idet det på ingen måder repræsenterer virkeligheden. Og det er naturligvis ikke pointen med Tim Burton film, men det er pointen med min galde: Hvorfor kan Burton aldrig nogensinde udfordre sig selv, og gå lidt udover sin sikre, sorte variant af en Disney film? Tage nogen valg der kommer bag på seeren?

Jeg elsker en god maintream blockbuster, det er ikke det. Men jeg sætter pris på at de prøver at have substans, kant eller tematisk dybde. Jeg tror slet ikke Tim Burton overvejer substans, kant eller tematisk dybde. Og bare fordi han har bestilt et fast gotisk look fra Toys-R-Us er han altså ikke automatisk sikret kant. Jeg kan altså ikke komme i tanke om andre ord end 'kedelig' om kunstnere der aldrig udfordrer sig selv. Og jeg er sikker på at han er en meget selvstændig, frit tænkende instruktør, der er meget tro mod sin personlige vision. Men jeg gider altså ikke se 287 forskellige udgaver af den vision. Især når en instruktør som Terry Gilliam aldrig får lov til at lave sine film kompromisløst. Nogen der har set hans film Tideland? DET er mærkeligt og ubehageligt og gotisk, og det er gotisk helt uden at ty til mørke træer og Johnny Depp med kridhvid makeup.

Tim Burton er Hollywoods alibi for ikke at tage chancer. "Se! Vi laver sådan nogle MÆRKELIGE, MØRKE film! Vi støtter kunsten! Og smart nok er der også et publikum på størrelse med Asien!"

Derudover var sangene sørme kedelige, men det er selvfølgelig Sondheims skyld.

Vil meget gerne diskutere det i øvrigt.
Gravatar

#57 filmz-BrotherJack 16 år siden

#56
Ja, Tideland er en vidunderlig film.

Men det er også en art-film, hvor dette er ren mainstream.
Gravatar

#58 filmz-scottyj 16 år siden

Crowdpleaser pakket ind som art- film...

Denne film skuffede mig helt vildt. Er stor Burton fan, men sidst han lavede en ordentligt film, var sleepy hollow.

Kan egentligt godt forstå han kaster sig over en musical. Og udfordre sig selv. menn denne er langt fra vellykket...

Det der kedede mig aller aller mest var at filmen består af alt for mange sange. Hvor scenerne aldrig helt udfolder sig og kommer videre. De kedede mig virkeligt...Det kunne de flotte stemningsfulde billeder ikke en gang redde...

Dernæst, kedede historien mig. Jeg kendte den tragiske slutning på forhånd, og sad kun og ventede på den.

Havde håbet på et markant mere kompromisløst værk fra Burton´s side. Itedet for denne crowdpleaser....

Håber Burton snart bliver dyster igen....ligesom i batman returns...

Gravatar

#59 filmz-Bartholdy 16 år siden

#57: Yeah, I know. Men jeg føler lidt at der er begrænset plads til artfilms i publikums bevidsthed, og en film som Sweeney Todd stjæler noget af den plads, uden den overhovedet har fortjent det. Så med andre ord er jeg ond i sulet på Terry Gilliams vegne. Jeg er glad for at vi her på stedet kan blive enige om at Tim Burton laver mainstream film, men så bliver jeg så sur når et skidegodt blad som Empire bruger spalteplads på spalteplads om hvor mærkelig Tim Burton er, og hvor højt de elsker hans film, når de samtidig giver Tideland 2 stjerner... Som du kan høre har jeg ondt i røven over en meget specifik sag, og det undskylder jeg for. Men det kan jo på INGEN måde forsvares at give Tideland 2 stjerner. Det virker nærmere som om at anmelderen har fundet den for ubehagelig, og istedet for at indrømme ikke at kunne håndtere en ubehagelig film, skyder han skylden på instruktøren. Hvilket er SÅ unfair. Og i den sammenhæng synes jeg at folk som Tim Burton fungerer som en slags undskyldning -> Så kan folk få lov til at gå og tro de elsker mørke film, mens de samtidig slipper for at tage stilling til VIRKELIG kompromisløse, mørke film.

Ja, og jeg er da vist også præmenstruel og har et generelt horn i siden på verden, der strækker sig langt ud over stakkels Tim Burton. Men there you go. Så fik jeg det ud af mit system.
Gravatar

#60 NOWhere 16 år siden

Jeg synes, folk er meget onde ved Carter.
Hun er ikke sangerinde, bevares, men jeg synes hun gør det ret godt, og dertil kan jeg altså godt forstå, hvorfor Burton har valgt hende. Jeg synes, hun er castet godt. Jeg troede på hendes præstation.

#58
Det er egentlig lidt sjovt, for jeg tænkte øjeblikkeligt på Sleepy Hollow, som den film der ligner denne mest af Burtons. De har ligesom samme melodramatiske tone og samtidig fik jeg begge gange en følelse af ikke rigtig at vide, hvad Burton egentlig ville sige med disse film. Jeg synes, begge film er rigtig gode, men ikke Burtons bedste.

Skriv ny kommentar: