“Sweeney Todd – Den djævelske barber fra Fleet Street” fungerer fortrinligt i musicalens rammer, fordi Burton vender genrens glansbilledefortælling på hovedet og lægger hovedvægten på de mørkere aspekter. Og det er ikke kun fortællingen, der er dyster, også omgivelserne er præget af forfald og mørke. London ligner til forveksling Gotham City i en film noir-fantasi præget af 1930’ernes horrorfilm. Burton kører muligvis i samme gotiske rille, han altid har gjort, men det er stadig visuelt en fornøjelse – faktisk er det sjældent set så flot – og hans greb om den charmerende fortælling er kun blevet bedre. Og så er filmen velsignet med Sondheims vidunderlige musik.
#71 filmz-vassago 16 år siden
#72 sluppermand 16 år siden
5/10
#73 Collateral 16 år siden
#74 filmz-BrotherJack 16 år siden
"Planet Of The Apes" er bare en plain dårlig film, og det har intet med den manglende Burton'ske stemning at gøre. Den er dårligt skrevet og dårligt instrueret. SLutningen er helt hul i hovedet, og er det største kiks ever i en storfilm - den giver slet ingen mening!!?!!
#71
Charlie & The Chocolate Factory" er da super Burton'sk!
#75 filmz-vassago 16 år siden
#76 filmz-Bartholdy 16 år siden
#68: Som stort set alle allerede har sagt, så tror jeg ikke Planet of the Apes blev slagtet fordi den ikke var Tim Burtonsk. Mars Attack og Ed Wood blev begge modtaget godt, selvom Ed Wood selvfølgelig blev en financielt mindre succesfuld film. Så jeg tror nu nok folk ville tilgive Burton at være nytænkende, bare det også er godt. Men ligemeget...
Tim Burton er uden tvivl en moderne foregangsmand indenfor krogede set designs, men MEGET godt hjulpet på vej af hele filmhistorien. Jeg ved ikke om har set Das Cabinet des Dr. Caligari... Den er fra 1920, og der er ikke løbet meget vand under broen fra dengang og til Tim Burton, cinematografisk. Tænker også at ligheden mellem Lemony Snickets (En Ulykke Kommer Sjældent Alene) udseende og de klassiske Tim Burton films kan skyldes at de deler set designer... y'know. Anyway, så synes jeg også at Edward Saksehånd var en smuk og på sin vis nyskabende film. Og egentlig også Batman Returns. Men man er ikke for evigt nyskabende, bare fordi man var det for 20 år siden. Jeg holder på at han er en ret uinteressant kunstner fordi han simpelthen mangler filmiske udtryk og strenge at spille på. Han har alt muligt ret til at lave de film, selvfølgelig. Men jeg ville ønske at anmeldere ikke gik i spagat over det, for de burde snarere bruge lidt tid på at promovere andre film, der egentlig er rettet mod samme publikum, men er 'smallere' og har sværere ved at blive distribueret.
#77 filmz-BrotherJack 16 år siden
Jeg forstår ikke helt hvor du vil hen?
Spørgsmålet er vel bare: vil du se "Sweeney Todd" i Tim Burtons version, eller en anden mainstreaminstruktørs? Jeg ville tage Burtons.
Det er meget flot at du kan se referencerne mellem Tim Burtons film og de MANGE tysk-ekspressionistiske film, for det er MEGET tydelige. Han har heller aldrig påstået andet, og er netop kendt for sin postmoderne tyverier.
Når det så er sagt, så er Tim Burton andet en "krogede set-designs". Han har f.eks. en fantastisk humor, og kan røre publikum - hvilket må siges at være en stor ting, om man så laver mainstream eller ej. Han har også en kærlighed til mediet, som tydeligt ses i mange af hans gode værker. "Lemony Snickets..." var ikke engang specielt vellykket, eller synderligt godt instrueret, og det faktum at "Edward Saksehånd"-temaet blev brugt i de første trailere siger jo alt om hvor instruktøren ville hen - han ville lave en Burton, og derfor Burtons set-designer. Så en kopi af en kopi?
Det er bare underholdningsfilm, måske med undtagelse af "Edward Scissorhands" og "Ed Wood" som er på grænsen til art-film, og for mig er toppen af hans kunnen. Underholdningsfilm med personlighed. Du får det til at lyde som om det er et "brand" Burton har. Hvis han selv lever i det univers, hvorfor skulle han så lave sine film anderledes? Jeg tror bare ikke man skal tage ham så seriøst, og samtidig lade vær' med at sammenligne ham med visionære instruktører som f.eks. Terry Gilliam.
#78 filmz-Bartholdy 16 år siden
Spg 1: Hvor vil jeg gerne hen? Svar: Jeg vil gerne kritisere Tim Burtons status indenfor film.
Tiddelipom!
Eftersom jeg har skrevet præcis alt hvad jeg mente, og allerede har svaret på alt hvad du spørger om, så er der vel ikke nogen grund til at spilde min tid så forfærdeligt meget længere :) Men her er da et ultrakort, unuanceret recap, hvis post #56, #59 og #76 stadig ikke er nok:
<recap> Tim Burton har min tilladelse til at lave lige de film han vil! (det er han nok glad for). Hvis jeg var filmskribent, ville jeg bare ikke spilde min tid på ham, før han fornyr sig/pludselig bliver interessant/filmatiserer en historie med substans!</recap>
Synes selv det er sådan et helt relevant indlæg. Altså, mine oprindelige, ikke nu. Nu er det jo bare gentagelser. Men hva, jeg ville vel også selv fare i krig hvis nogen pillede mine yndlingsfilm ned.
KH Johanne
PS: Quote fra 77: "Det er meget flot at du kan se referencerne mellem Tim Burtons film og de MANGE tysk-ekspressionistiske film, for det er MEGET tydelige."
Dissede du mig lige for at se nogle rigtige referencer? Ja, det gjorde du vist. Åh, sproget har så mange spændende muligheder.
#79 Riqon 16 år siden
#80 filmz-BrotherJack 16 år siden
Jeg dissede skam ikke. Jeg synes bare det er synd at sige at Tim Burton bare stjæler hele lortet - mainstreamfilm bygger på konventioner, og han bygger sine film på den ekspressionistiske tilgang. Der er ingen kalorier i det, men det gør da at filmene allerede der virker mere indbydende en standardiserede Hollywood-film. Der kommer jo alligevel en sjæl i de film du ikke finder hos de andre mainstreaminstruktører - måske derfor anderkendelsen er kommet fra pressen. Han er bestemt ikke blandt mine yndlingsinstruktører, eller har lavet mine yndlingsfilm, men det virker en tand jantelovs-agtigt at du vil tage credits fra ham, og gøre ham til en gængs mainstream-instruktør, da dette om noget ville være uretfærdigt. Han ændrede Hollywood dengang i starten af 90'erne, og lever nu videre på fortidens bedrifter. Det samme har været tilfældet med mange store instruktører når luften går af ballonen efter de obligatoriske 20 år i branchen. Man kan så diskutere om sjælen er forsvundet i en automatpilotinstruktion, men at lave en musical, næsten operette, virker da som en udfordring for mig? Personligt synes jeg der var mere nerve i sangene, handlingen, da Burton aldrig har været den bedste til dialoginstruktion.
For at tage Gilliam op igen: hvad lavede han i starten af 90'erne? Han rodede rundt med den superkommercielle og usammenhængende "The Fisher King" og den visuelt bjergtagende, men slapt instruerede "Baron Von Münchausen". Han har så senere fået film som "Brothers Grimm" på samvittigheden - en film jeg ville ønske var god, men bare ikke er det.
Den mand burde holde sig fra Hollywood, og lave low-budget film som den fantastiske "Tideland" eller i det mindste bruge systemets penge på film som "Brazil", som han efter min mening aldrig har overgået - eller bare er kommet tæt på.
Så handler det om underholdning fabulerer Burton med en stram instruktion, hvor Gilliam ikke kan tøjle mainstream-filmen. Modsat er Gilliam på hjemmebane i den grænseløse art-films fabuleren, og har på linje med Jeunet og Caro lavet de allerbedste fantastiske fortællinger for det smalle publikum. Men jeg synes Burton har fortjent sin plads uanset hvordan han fortsætter. At George Lucas f.eks. har lavet tre elendige Star Wars-film, gør ikke at de tre originales status og kæmpe værdig nedbrydes. Det er stadig fantastiske film der ændrede filmverden og fik sin plads i utroligt mange hjerter.