Rollebesætningen er af den type, drømme er gjort af. Lige fra Maggie Gyllenhaal som en mærkbar forbedring fra Katie Holmes som Bruces barndomsveninde Rachel Dawes til Gary Oldman som James Gordon leverer de alle præstationer, der løfter filmen over ikke bare de fleste superheltefilm men generelt de fleste film. Men lige meget hvad så kommer vi ikke udenom Heath Ledgers Joker, som langt overstiger noget, vi har set før. På overfladen lader Ledger publikum fornemme en eller anden form for indre logik, men samtidig nægtes vi indsigt i karakteren, og hans vanvid fremstår derfor det mere skræmmende. Som en nihilistisk naturkraft forbliver mennesket bag uhyrets sminke ukendt, og det samme gør hans motiver. Moral eksisterer ikke, og tilbage bliver kun hans bestialske gerninger. Og det er sgu skræmmende.
Som tegneseriefilmatisering er “The Dark Knight” en monumental præstation. Effektjageriet, som plagede forgængeren, er nedtonet i en sådan grad, at det hele glider ned uden at aflede fra Nolans egentlige ærinde med filmen. “The Dark Knight” placerer sig nemlig som en pragtfuld fortælling om menneskelige ambitioner og de valg, de driver os til. Filmen er muligvis ikke perfekt, men den er heller aldrig kedelig. Billederne er altid betagende, fortælletempoet effektivt og lydsiden anderledes foruroligende. Resultatet er solid blockbuster-underholdning, der stikker langt dybere, end vi er vant til i denne type ofte bøvede actiondrøn.
Læs mere om Batman i Moviola: Den mørke ridders mange ansigter
#161 Patriarch 16 år siden
Jeg hoppede på den... jeg var ikke sikker men jeg nåede da at tænke "ok friskt gjort at tage røven på os på den måde"
#162 elwood 16 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#163 Benway 16 år siden
#164 elwood 16 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#165 Zabriskie 16 år siden
For på trods af at jeg ikke kedede mig et øjeblik i løbet af de 2 en halv times spilletid var min min første tanke ved filmens afslutning alligevel, var det det?
Allerførst; Heath Ledger var fabelagtig som Jokeren. Det siger noget om Heath Ledgers evner som skuespiller at jeg alligevel erklærer mig enig med både Brotherjack's og The Insiders mening om jokerens præstation. For på den ene side synes jeg han overstrålede filmen, hver eneste gang han gjorde sin entré blev filmen mere interessant. På den anden side synes jeg også han til tider forfaldte til en karikeret joker-fremstilling, hvor lige netop hans roller i Brokeback Mountain og Monster's ball synes at være mere rendyrkede. (#146 "Han bagkatalog er ikke noget at råbe hurra for"?!?).
Ligeledes var Aaron Ekhardt godt, som Harvey Dent, knap så god som den skizofrene Two-face, hvis karakterudvikling aldrig fremstår særlig troværdig, netop fordi Rachel Dawes/Harvey Dent-forholdet falder igennem. Derudover var også Gary Oldman, Morgan Freeman og især Michael Caine en fryd, men godt skuespil hele vejen rundt? Ahh, ved I nu hvad.
Godt nok er rollen som den dystre, sammenbidte Batman utaknemmelig, men derfor behøver det da ikke bliver så stift og, som anmelderen skriver; "teatralsk", som Bale gør det til, når han med dyb, fordrejet stemme springer ud fra mørket og siger "bøh".
Maggie Gyllenhaal... Jeg synes hun falder igennem som Rachel, og overspiller når hun skal være bange, og hendes "jeg er en gæv pige med ben i næsen"-blik bliver temmelig enerverende i længden.
Ikke at der er noget katastrofalt i disse to stjerneskuespilleres middelmådige præstationer, Nolan kommer først ud på dybt vand når han ruller det store ensemble af mindre roller ud.
Og sådan kan man faktisk blive ved. Hvor Nolan lykkes som personinstruktør af de store stjerner, virker det på mig som om han glemmer at bruge tid på de andre.
På trods af svingende skuespilpræstioner er filmen på alle måder et hæsblæsende "ride", og man er med hele vejen. Og ganske som nævnt i flere anmeldelser af filmen, lykkedes det at få publikum til til at føle for de involverede og frygte for deres skæbner. Harvey Dents tragiske skæbne er sammen med jokeren de stærkeste elementer i filmen, hvorimod Batmans midtvejskrise er sød nok på papiret, men bliver bøjet i neon og udbasuneret efter alle klicheernes regler så jeg ved Gordons afsluttende monolog synes de får snakket lige lovlig meget i en film der ellers er hårdtpumpet med action.
Og netop det hårdtpumpede synes at være Nolans styrke og svaghed. Manden synes at mestre filmhåndværket til perfektion og kan jonglere med dets konventioner som det passer ham. Legende let kaster han publikum og anmeldere ud i en rutchebanetur de tilsyneladende ikke kan få nok af. Det er imponerende; Special effects, actionsekvenser, suspensescener, det hele synes at gå op i en højere enhed, og det er derfor først bagefter at det slår mig hvor ordinær en film det alligevel er jeg har set.
Dybsindigt mesterværk? For fanden da, gu' er det ej. Bare fordi karakterne ikke er helt endimensionelle, og nogen af dem rent faktisk gennemgår en udvikling i løbet af filmen, og at der af og til falder et par interessante bemærkninger angående terrorisme, frygt og anarki i et moderne samfund, dog udpenslet så selv de mest tungnemme kan forstå det, er filmen altså hverken horisontudvidende eller pirrer ens eksistentielle idéer om tilværelsens forunderlighed.
Men et helstøbt, intelligent actionbrag af den aller, allerbedste slags, det er den helt sikkert.
#166 rockysds 16 år siden
Bedste superheltefilm og samtidig så meget mere.
Et snarligt gensyn bliver fedt, når jeg skal til København om en ti dages tid. Imperial, here I come! :)
#158
Jeg var heller ikke i tvivl om det.
#164 Det gjorde jeg godt nok også. :)
#167 elwood 16 år siden
Sidst jeg chekede så led Two Face ikke af Skizofreni, men af Personlighedsspaltning, som de rigtig nok ikke rigtig kom ind under, jeg tror dog det var et bevist valg.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#168 blahblah 16 år siden
Fik den set, og jeg må indrømme at ved første syn synes jeg at den første er en bedre film.
Jeg havde gerne set en bedre udviklin i Harvey Dent og Bruce Wayne / Batmans forhold. Jeg synes ikke Dents karakter i forhold til andre end Rachel blev ordentligt etableret.
Hele det der big brother system Bruce Wayne havde udviklet var åndsvagt. Det var på ingen måde ødelæggende for filmen, det var er ikke nogen ting der var, men ikke desto mindre synes jeg ikke det hørte hjemme i filmens univers. Og det kunne nemt have været lavet bedre. Bare have det kørende udelukkende på lyd, i stedet for det der åndsvage blå cyberspace der var avanceret nok til at danne ansigter ud fra teknologi i en mobil.
Jeg købte heller ikke 100% slutningen med at den eneste udvej var at skyde skylden på Batman. Var det ikke lidt for nemt sluppet? Hvad med efterforskning? Hvad med at skyde skylden på en anden end Batman? Ideen er sådan set rigtig fed, men synes ikke udførelsen var helt gennemtænkt.
Sideplottet med ham den lille, som sikkert ender med at blive The Riddler i næste film, var også ret underligt. Det var bare fyld, og førte ikke rigtigt til noget. Drop det dog og brug lidt mere tid på karakterne.
Jeg synes Bruce Wayne / Batman manglede lidt mere spilletid. Han var langt fra en lige så interessant karakter som i Begins.
At han pludseligt dropper at være Batman, for derfor 10 minutter efter at blive Batman igen virkede også lidt antiklimatisk.
Når det så er sagt, så er det stadig i mine øjne en af de bedste superhelte film ever. Den er fyldt til randen med masser af fedt lir, historien er original for en superhelte film, og følger ikke bare formlen. Effekterne er fede, two-face designet gjorde mig næsten dårlig, Jokeren er perfekt og stjæler naturligvis billedet i hver eneste scene. Heath Ledger er fuldstændig fortabt i karakteren, og det er i hvert fald en Oscar nominering i mine øjne.
Og at de dræbte Rachel tog virkelig røven på mig, så jeg slet ikke kome.
Så lige et spørgsmål til sidst: Hvor mange mener at Two-Face døde? I mine øjne overlevede han, for ellers synes jeg ikke der var så meget ide i at lade ham være med der til sidst. Virker som om en del mener at han overlevede, mens en anden del mener at han helt klart er død.
#169 blahblah 16 år siden
Jeg savnede Batman i filmen.
#170 Highland Park 16 år siden
- og The Insider har en virkelig god pointe mht. Ledger på autopilot, selv om jeg ikke selv oplevede hans skuespil som for konstrueret eller gennemtænkt (men han forsvandt heller ikke ind i rollen - der er jeg HELT enig). Det karikerede, møtrikkerne og maskineriet kan jo ligeså vel betragtes som udgørende en væsentlig grundsten i karakterens (u)væsen. For han har, jo mildest talt, et par løse tandhjul oppe i hovedet. Og kunne det ikke tænkes, at han slet ikke er bevidst om, at hans "Why so serious?"-anekdote skifter indhold og ordlyd, hver gang den bliver fortalt? En defekt i "mekanikken"? Ved HAN i det hele taget, hvem han selv er? Kender HAN overhovedet sin egen baggrundshistorie? -
vil jeg tillade mig at bruge om Nolans film. For maskineriet kører som smurt, men der mangler desværre ofte et hjerte (og i andre tilfælde: et større hjerte) i dets midte. Jeg savner ganske enkelt større indfølingsevne. Og mere plads til følelser og de deraf afledte handlinger og konsekvenser fremfor mekanisk fremdrift.
Manglen derpå var desværre årsag til at jeg ikke fandt Dents forvandling og videre skæbne troværdig og vedkommende.
Hans kødelige, tvedelte udtryk og stirrende, virrende øjne gjorde større indtryk end hans (formodentlig) heftigt pulserende hjerte. Desværre.
Og så trak Ledgers joker altså større veksler på tidligere inkarnationer, end jeg havde forventet ud fra den heftige foromtale. Ikke at det gør rollen dårligere, men det gør bestemt heller ikke skuespillet mere originalt.
Og lad mig så citere #67 BrotherJack (som selv advarer mod spoilers!) for en særdeles interessant bemærkning:
Nu er jeg jo ikke helt enig i første del af hans udsagn, men spørgsmålet er i mine øjne MEGET væsentligt og taler næsten for sig selv. Og det er naturligvis en smagssag. Men jeg synes ikke, at koblingen er en ubetinget succes.