Rollebesætningen er af den type, drømme er gjort af. Lige fra Maggie Gyllenhaal som en mærkbar forbedring fra Katie Holmes som Bruces barndomsveninde Rachel Dawes til Gary Oldman som James Gordon leverer de alle præstationer, der løfter filmen over ikke bare de fleste superheltefilm men generelt de fleste film. Men lige meget hvad så kommer vi ikke udenom Heath Ledgers Joker, som langt overstiger noget, vi har set før. På overfladen lader Ledger publikum fornemme en eller anden form for indre logik, men samtidig nægtes vi indsigt i karakteren, og hans vanvid fremstår derfor det mere skræmmende. Som en nihilistisk naturkraft forbliver mennesket bag uhyrets sminke ukendt, og det samme gør hans motiver. Moral eksisterer ikke, og tilbage bliver kun hans bestialske gerninger. Og det er sgu skræmmende.
Som tegneseriefilmatisering er “The Dark Knight” en monumental præstation. Effektjageriet, som plagede forgængeren, er nedtonet i en sådan grad, at det hele glider ned uden at aflede fra Nolans egentlige ærinde med filmen. “The Dark Knight” placerer sig nemlig som en pragtfuld fortælling om menneskelige ambitioner og de valg, de driver os til. Filmen er muligvis ikke perfekt, men den er heller aldrig kedelig. Billederne er altid betagende, fortælletempoet effektivt og lydsiden anderledes foruroligende. Resultatet er solid blockbuster-underholdning, der stikker langt dybere, end vi er vant til i denne type ofte bøvede actiondrøn.
Læs mere om Batman i Moviola: Den mørke ridders mange ansigter
#271 filmz-DocDoom 16 år siden
http://filmz.dk/forum/item/33054/#140
:-)
#272 blahblah 16 år siden
Lysene er så skarpe at de hele tiden kan ses i periferien, i hvert fald der hvor jeg sad. Hvilket næsten var i midten. Og folk skal jo ikke gå op og ned mens filmen er igang, ellers kan de godt skærmes så de ikke genere. Hvilket jo er gjort i stort set samtlige andre biografer.
At folk snakker, griner, larmer osv. er selvfølgelig ikke Cinemaxx's skyld, men jeg oplever det tigere i Cinemaxx end andre steder.
Jeg gider ikke pause når jeg ser en film i biografen, selvom filmen er 3 timer. Og det er ikke fordi de skal skifte spole, jeg så den første og den tredje i Imperial, uden pause.
Den eneste grund til der var pause i den film, i Cinemaxx, var så folk kunne gå ud og bruge flere penge i deres butik.
#273 filmz-DocDoom 16 år siden
Jeg har ikke en selskabsblære, og hvis jeg har nydt mere end en 25 cl. sodavand, så skal jeg ud og pisse under filmen - hver gang. Jeg ville derfor ønske, at der var pause i ALLE film. Sådan er vi så forskellige.
Jeg er helt enig i, at folk kæfter oftere op i CinemaxX end i andre københavnske biografer, hvilket vel skyldes, at stedet apellerer til et bestemt publikum, der er en kombination af meget unge og meget Brian-agtige og Mustafa*-agtige typer.
Jeg mener dog stadig, at det er biografens ansvar at holde en vis disciplin. Er det ikke Palads, der har draget konsekvensen af de opkæftende og telefonerende typer og har indsat vagter på bestemte forestillinger? God ide, som CinemaxX kunne kopiere.
Nu kan man vel ikke forlange, at en biograf skal sørge for, at folk holder kæft; det er vel op til den enkelte at vise alm. dannnelse; men i så fald må biografen også forvente, at markedskræfterne får en stor del af deres publikum til at søge andre græsgange. CinemaxX bør derfor ikke bruge vagter for din og min skyld men simpelthen fordi det på sigt bør være god business.
Indtil videre irriterer kopholderne (#235) i Imperial mig mere end de talende i CinemaxX, når jeg skal vælge, det kan jo skifte. Indtil videre har jeg som regel kunnet få CinemaxX-idioterne til at holde kæft, men jeg er heller ikke klog nok til at undlade at rejse mig op og bede dem om det.
Jeg er i øvrigt enig omkring lysene i CinemaxX, men det er kun nogengange, at jeg tænker over det. Når man først fokuserer på det, så bliver det et irritationsmoment.
Apropos, så tjek lige det hullede lærred i nogle af de små sale i Grand. Med hullet mener jeg ikke slidt; lærredet har et fint mønster, som man umuligt kan ignorere, hvis man sidder tættere på end 5. række. Jeg var ved at blive idiot, da jeg så Flammen og Citronhalvmånen.
* Lad nu være med at komme med det racisme-bull; det er ganske enkelt min erfaring, at det oftest er en stribe på 4-5 solbrændte herrer, der sidder og gør opmærksomme på sig selv ved højlydt samtale. De plejer dog faktisk at være ret flinke til at dæmpe sig, når man venligt spørger om de ikke kan vente til den kommer på dvd.
#274 kasper0204 16 år siden
#275 filmz-Bruce 16 år siden
Digital ER heller ikke bedre end 35mm. Analog 35mm film indeholder jo al den information man ønsker. Der er ingen foruddefineret pixelopløsning. I dag scanner og digitaliserer man film 30-70 år gamle ind i 4K opløsning og er begyndt på 6K opløsning. Derefter smides de ud i 2K opløsning på Blu-ray. Så en analog film som The Dark Knight digitaliseres og derefter kan man vælge, hvorvidt man vil se filmen i enten digital eller analog version i biograferne, ihvertfald i USA.
Og forskellen kommer, såvidt jeg indtil videre har kunnet udlede, helt an på kvaliteten af det analoge udstyr, som bruges til fremvisningen. Men der må jo være fordele ved digital, siden vi er nogle som plæderer for dette og følgende mener jeg er tydelige, set ifht. kvaliteten af Imperials nuværende udstyr.
1. Bedre sortniveau. Sort er sort, ikke udvasket mørkegrå eller mørkebrun
2. Skarpere billed
3. Muligt at se flere detaljer i de mørke/sorte områder
4. Klippefast billed
5. PCM (ukomprimeret lyd) fremfor standard Dolby Digital eller DTS lyd
Desto bedre analog udstyr, kalibreret etc. desto mindre bliver fordelen ved digital. Havde vi kunnet se filmen i IMAX, et format som er 8K, eller i 70MM, så havde jeg personligt foretrukket det, men fordelene ved digital kontra analog går op for én, når man har looket af storfilm i hovedet vist i deres analoge format fra Imperial og derefter ser HD versionen, med ovenstående fordele tilstede.
Og det burde ikke være for meget at forlange, at se en film i den bedst mulige kvalitet, når man smider 110 kroner for 152 minutter og så i en sal, som IKKE er blevet ryddet op for popcorn fra den forrige visning!
Jeg glæder mig MEGET til at se Blu-ray versionen af denne film og se alt det, som jeg er gået glip af i Imperial!
#276 Michael Andersen 16 år siden
#277 filmz-Bruce 16 år siden
#278 Highland Park 16 år siden
Selv så jeg den i Empire Bios sal 1. Ingen udfald i lyden, ingen uskarpe billeder. Fint sortniveau.
Jeg har intet at klage over. Og så kostede det blot 75 kr.
Men skulle denne tråd egentlig ikke handle om selve filmen? ;)
#279 elwood 16 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#280 filmz-Bruce 16 år siden