Rollebesætningen er af den type, drømme er gjort af. Lige fra Maggie Gyllenhaal som en mærkbar forbedring fra Katie Holmes som Bruces barndomsveninde Rachel Dawes til Gary Oldman som James Gordon leverer de alle præstationer, der løfter filmen over ikke bare de fleste superheltefilm men generelt de fleste film. Men lige meget hvad så kommer vi ikke udenom Heath Ledgers Joker, som langt overstiger noget, vi har set før. På overfladen lader Ledger publikum fornemme en eller anden form for indre logik, men samtidig nægtes vi indsigt i karakteren, og hans vanvid fremstår derfor det mere skræmmende. Som en nihilistisk naturkraft forbliver mennesket bag uhyrets sminke ukendt, og det samme gør hans motiver. Moral eksisterer ikke, og tilbage bliver kun hans bestialske gerninger. Og det er sgu skræmmende.
Som tegneseriefilmatisering er “The Dark Knight” en monumental præstation. Effektjageriet, som plagede forgængeren, er nedtonet i en sådan grad, at det hele glider ned uden at aflede fra Nolans egentlige ærinde med filmen. “The Dark Knight” placerer sig nemlig som en pragtfuld fortælling om menneskelige ambitioner og de valg, de driver os til. Filmen er muligvis ikke perfekt, men den er heller aldrig kedelig. Billederne er altid betagende, fortælletempoet effektivt og lydsiden anderledes foruroligende. Resultatet er solid blockbuster-underholdning, der stikker langt dybere, end vi er vant til i denne type ofte bøvede actiondrøn.
Læs mere om Batman i Moviola: Den mørke ridders mange ansigter
#411 BN 16 år siden
Selvfølgelig må man gerne kalde Bruce 'Bossen'. Man kaldte jo også Elvis 'Kongen'. ;-)
Nå, men mit Erling-ur viser 17:38, så jeg må smutte ingen nu.
#412 Zabriskie 16 år siden
Ikke desto mindre var dette fuldstændig ude ad proportioner da jeg var til premiere på filmen, hvor hver anden replik fra Ledger fik respons som var det en punch-line i en komedieserie. Dette galdt iøvrigt hele filmen, der tilsyneladende blev betragtet som en pjattet komedie.
Begrundelserne for at more sig over vold i film, eller andet af den afskygning, som Doctor Doom kommer med i #379 er da ganske reelle og forståelige, men kun hvis man ser en dum actionfilm, hvor hvert voldsoptrin efterfølges af .
En film lykkes når folk griner, græder, gruer og gyser på de steder hvor folkene bag filmen har tiltænkt det. Hvis det ikke er tilfældet er der enten noget galt med publikum, eller noget galt med filmen.
Desuden overrasker det mig med hvilken tilsyneladende følelsesmæssig distance flere af de faste brugere herinde ser film, jævnfør indlæg som #399.
Når jeg ser en rigtig god film, er der ingen grænser for hvilke følelser filmen kan frembringe. Det ser jeg ikke som et udtryk for, at jeg ikke kan adskille fiktion og virkelighed, men snarere som et udtryk for, at jeg har min indlevelsesevne i behold.
#413 Riqon 16 år siden
#414 Åkepool 16 år siden
#412 - Jeg har absolut ingen følelsesmæssig distance til film og lever mig meget ind i dem (hvis de altså er noget værd). Jeg kan sagtens både få en klump i halsen, få chok af film eller leve mig ind i personers smerte eller glæde, men det gør sgu immervæk stadig ikke, at jeg frygter en person i en film, eller bliver bange for vedkommende. Hvad skulle han/hun gøre? Komme efter mig?
Jeg kan allerhøjst synes, at personen spiller fantastisk godt syg i bøtten og så trække på smilebåndet over hvor godt de gør det.
#415 filmz-Bruce 16 år siden
Jeg er vel vidende om, at jeg måske er lidt rimelig meget begavet med empati. Det betyder, at jeg tuder som en tøs til Sound of Music, Broerne ved Madison County, Sophies Choice, nærmest alle James Stewart film og mange flere. Jeg gyser og gruer til Alien, Descent og gamle gyserfilm. Hårene rejser sig, når Chigurh slår plat og krone om menneskers liv og man kan forestille sig at være i ofrenes sko. Det er simpelthen indbegrebet af at elske film. Indlevelse i andre menneskers skæbne, uanset om disse skildres corny, klassisk eller realistisk. Film er afhængige af publikums vilje til at ville illusionen, for at lykkes og det er ALTID muligt at argumentere sig ud af det meningsfyldte i en given films illusion.
Hvad er illusionen ved Jokeren i TDK? Er illusionen intakt, hvis jeg gyser eller griner?
To each his own!!! Whatever makes you tick!!!
Jeg KAN ikke gyse over Jokeren, over hans handlinger. Universet er for langt væk fra min dagligdag. Det er tegneserie land og trods det, at der er tale om "eksplicit vold", så trumfer komikken i scenerne, volden ... for mig! Da Jokeren laver "blyants tricket", så sker det så hurtigt, at man må tænke sig til "resultatet".
Michael Caine påstår, at there's 'a pledge, a turn and the prestige. Og Jokerens pledge og turn er langt mere interessant end the prestige og det er netop disse som forårsager min latter. Ledger foregår hans vold, som en stand up komiker lægger op til en pointe. Og det er netop i hans mimik og måden han afleverer replikkerne, at jeg finder tilfredsstillelsen og derved bryder ud i latter. Voldsudbrydelsen er blot den enkeltstående handling, som sætter trumf på det foregående ... klassisk sort humor.
Nolan dvæler nemlig ikke ved volden. Two Face's hoved er Jonah Hex inspireret og ikke fra et brandsårskatalog. Jokeren bløder ikke. "Resultatet" af knivene i mundvigene høres, men ses ikke. "Blyantstricket" høres og føles, men opfattes ikke.
#416 filmz-Bruce 16 år siden
#417 filmz-DocDoom 16 år siden
Hahahahahahahahahahahahahahaa!!!
pause
Hahahahahahahahahahahahahahaa!!!
Ha.
Jeg er ked af at sige det, men det er det mest søgte jeg længe har hørt. Og nej, jeg griner ikke, fordi jeg er bange. :-)
___________
#412: "Begrundelserne for at more sig over vold i film, eller andet af den afskygning, som Doctor Doom kommer med i #379 er da ganske reelle og forståelige, men kun hvis man ser en dum actionfilm, hvor hvert voldsoptrin efterfølges af "den følgende rappe replik"
Uenig. En film som Fargo fik mig også til at grine, når man fx. så
Som en ovenfor er indepå, så kaldes det galgenhumor, og det er altså noget het normalt og - tror jeg - ganske sundt for forløsende.
#418 filmz-DocDoom 16 år siden
#419 filmz-locker_dk 16 år siden
Ud over det er alt det andet ved filmen som i Batman begins som også var godt den 1 film ville jeg give 4 ud af 6 den anden 6 ud af 6 og det er kun på grund af heath ledger som klart har givet skuespillerkunsten en stort løft utroligt det kan lade sig gøre at gå så dybt ind i en rolle
#420 The Insider 16 år siden
Jeg beundrer dig og Doctor Dooms robusthed, men jeg er trods alt glad for, jeg ikke deler den :-) Og uanset hvad, så er latter et middel mod frygt både i biffen og i virkeligheden. mr gaijin kommer også med en fin analyse i #410. Det er en reaktion på noget uforståeligt. Og hvis noget er så uforståeligt og uforudsigeligt som et af de førnævnte elementer, giver det sig selv, at visse ler højlydt.
Jeg afholder mig fra det, fordi hvis jeg lo, ville jeg både selv og især mine medmennesker få ødelagt lidt af stemningen. Det er jeg alligevel ikke helt selvisk nok til at gøre :-) Men der er dæleme gange, der gør det hyppigt. Især den mandlige del af et kærestepar, har jeg bemærket :-) Highland Parks kommentar i #371, som Doctor Dooom håner, mener jeg i øvrigt er spot on.