Rollebesætningen er af den type, drømme er gjort af. Lige fra Maggie Gyllenhaal som en mærkbar forbedring fra Katie Holmes som Bruces barndomsveninde Rachel Dawes til Gary Oldman som James Gordon leverer de alle præstationer, der løfter filmen over ikke bare de fleste superheltefilm men generelt de fleste film. Men lige meget hvad så kommer vi ikke udenom Heath Ledgers Joker, som langt overstiger noget, vi har set før. På overfladen lader Ledger publikum fornemme en eller anden form for indre logik, men samtidig nægtes vi indsigt i karakteren, og hans vanvid fremstår derfor det mere skræmmende. Som en nihilistisk naturkraft forbliver mennesket bag uhyrets sminke ukendt, og det samme gør hans motiver. Moral eksisterer ikke, og tilbage bliver kun hans bestialske gerninger. Og det er sgu skræmmende.
Som tegneseriefilmatisering er “The Dark Knight” en monumental præstation. Effektjageriet, som plagede forgængeren, er nedtonet i en sådan grad, at det hele glider ned uden at aflede fra Nolans egentlige ærinde med filmen. “The Dark Knight” placerer sig nemlig som en pragtfuld fortælling om menneskelige ambitioner og de valg, de driver os til. Filmen er muligvis ikke perfekt, men den er heller aldrig kedelig. Billederne er altid betagende, fortælletempoet effektivt og lydsiden anderledes foruroligende. Resultatet er solid blockbuster-underholdning, der stikker langt dybere, end vi er vant til i denne type ofte bøvede actiondrøn.
Læs mere om Batman i Moviola: Den mørke ridders mange ansigter
#421 Åkepool 16 år siden
Om jeg er robust, aner du jo i virkeligheden intet om. Jeg er en følsom sjæl (der tudede da min søn kom til verden) og kan sagtens tage mig selv i, at sidde med en klump i halsen under rørende scener.
Jo mit hjerte pumper hastigt afsted, når en Alien jagter vores hoved- og bipersoner gennem gangene i "Alien 3" og jeg sidder med benene oppe, når jeg ser film med hajer (hvis de er gode), jeg lever mig meget ind i film, igen hvis de fanger mig.
Men ligemeget hvor mange chok jeg får, eller hvor meget mine tårekanaler er igang under en film, eller hvor meget jeg er ved at s.... i hoserne af spænding under en film, så bliver jeg altså ikke bange for noget der kun er på et lærred eller i mit tv.
Jeg kan bare ikke sætte mig ind i, at frygte dyr, væsner eller personer, der ikke eksisterer, for som jeg vist har skrevet en gang: Hvad skulle de præcis gøre ved mig, som jeg skulle frygte? Komme ned fra lærredet og dræbe mig eller følge efter mig, på vej hjem fra biffen?
Og som jeg skrev meget tidligere, så er jeg overhovedet ikke typen der sidder og skraldgriner når psykopater på film, gør noget sygt. Jeg smiler bare lidt for mig selv og tænker fedt. For det er da fedt når f.eks. Jokeren laver blyanttricket, men grine højlydt, nej tak. Men fedt er det og det er sgu i bund og grund, stadig "bare" en film :)
Ting jeg frygter, er da udelukkende ting fra den virkelige verden, som at der skulle ske min søn noget ondt.
Umiddelbart bliver vi nok aldrig enige, men det skal der vel også være plads til :)
Og får lige at skifte emne helt vildt:
#415 - Nu bragte du lige noget på bane, som jeg har ville spørge om et stykke tid. Har der ikke på et tidspunkt, for en del år siden, været tale om en filmatisering af Jonah Hex? Og hvad er der evt. blevet af det?
#422 elwood 16 år siden
jeg havde ikke forstillet mig der ville blive så meget aktivitet over mit sprøgsmål.
Sidder og er hel mundlam, fordi jeg ikke kan finde på noget godt og sige, det her stiger mig over hovedet 8-)
Men rart og høre jeres forskellige synspunkter, jeg må sige det med og blive skræmt af en person fysisk altså med virkelig og blive bange hænger meget sammen med Barndom for mit vedkomne, Viggo eller Victor, Fra Ghostbusters 2 skræmte mig meget som knægt, jeg var bange for at få maridt om ham kan jeg huske.
Men i dag er jeg ikke så bange for de ting mere, jeg kan stadigvæk blive skræmt som i uhh! men og frygte en person efter end credits det sker ikke mere...
Jeg bliver mere følses mæssigt påvirket, dog har jeg det stadigvæk med og leve mig ind i film, f.eks. kan jeg ønske at filmverden var ægte når filmen er slut.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#423 Alex 16 år siden
#424 The Insider 16 år siden
Jeg kan garantere dig for, at der findes millioner af mennesker derude, der bliver skræmt på alle mulige leder og kanter, når de ser forskellige film. Det gør jeg i hvert fald og samtlige personer i min vennekreds og familie og formentlig talrige medlemmer af Filmz. Hvis det overhovedet ikke kan ske for dig, så må du vel betragtes som robust :-)
Naturligvis er det "bare" film, men hvis de kan engagere dig på et emotionelt plan så du græder, ryster eller griner, hvorfor skal de så heller ikke kunne få dig til at klabre med tænderne? Jeg kan slet ikke sætte mig ind i den situation, så du har nok ret i, at vi aldrig bliver enige :-)
#425 Åkepool 16 år siden
Som du skriver, er det vist et spøgsmål om definition. Jeg synes ikke de reaktioner jeg viser, er at være bange, det er bare skide spændende og giver et adrenelin rush.
Jeg elsker at se gode gysere, der får hårene på armene til at rejse sig og da jeg var knægt, var det jo frygt. Men som jeg skrev tidligere, så er alt det jeg skriver baseret på at man er voksen og der bliver jeg ikke bange. Og jeg ser ikke gysere med hænderne over kors og tænker "fedt". Nu er filmen jeg brugte som eksempel (The Dark knight) jo heller ikke en gyser.
Nå hende møgungen i "The Ring" kravler ud af fjernsynet og i et par hurtige ryk, er fremme ved ham gutten, så er jeg da igen ved at s.... i bukserne af skræk. Men den følelse der lige rammer en der, er intet som jeg vil beskrive som frygt eller at jeg skulle være bange for hende (eller de små lorteunger på loftet i "The Grudge"), for de eksiterer jo bare ikke.
Så ja, jeg bliver skræmt på alle leder og kanter, men jeg frygter ikke noget fra film (ikke som voksen, men helt sikkert da jeg var klein).
Helt seriøst går du vel heller ikke og tænker "Damn jeg er bange for ham Jokeren"?
#415 - Svar så Bruce :)
#426 The Insider 16 år siden
Nej da. Har jeg antydet det? :-) Jokeren er jo ikke ligefrem en uhyggelig karakter. Men jeg vil da ikke afvise, at jeg var bange for pigen, der kravlede ud af tv'et i The Ring, da jeg så den i biffen. Jeg ved ikke, hvad jeg ellers ville sige, jeg var, da hun sendte spjæt og choks igennem mig...
#427 filmz-Bruce 16 år siden
#428 filmz-Sauron 16 år siden
Har vi set den samme film?
"What's in Mexico?" "Mexicans."
#429 filmz-DocDoom 16 år siden
Hehe, men jeg tror du misforstår. At jeg kan grine af, at en bliver skudt, fordi det er en skæv situation el. lign. (som ovenfor beskrevet), er langt fra det samme, som at jeg ikke kan blive bange for en gyserfilm. Jeg er bestemt god til at lade mig rive med og leve mig ind i gruen, og ja, jeg BLIVER sgu bange, når jeg ser gysere! Men jeg bliver altså ikke overvældet af gru og væmmelse, fordi en uskyldit lader livet i en spændingsfilm.
#430 Riqon 16 år siden
Det har I åbenbart ikke, men spørgsmålet er, hvad det så var, du så? ;P
Hvis du og andre stadig er i tvivl, så tjek
http://img165.imageshack.us/my.php?image=scan0001k...