Faktisk er de største værdier ved dvd-udgivelsen af “The Mist” ikke at finde i selve filmen, men derimod blandt de tekniske specifikationer, hvor både billede, lyd og ekstramateriale stikker ud. Det gør filmen som sådan ikke, og selv om der er strejf af både underholdning og mere dybfølte passager, så letter tågen desværre aldrig. Dertil er “The Mist” for forudsigelig og for traditionel.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 filmkorn.dk 16 år siden

Hold kæft, jeg kunne ikke være mere uenig. The Mist står for mig som årets bedste film. Den er super intens, velspillet og dens mange allegorier og den nådesløse slutning helt igennem suveræn. 6 stjerner herfra! At anmelderen samtidig kalder den afsindigt overvurderede 'The Green Mile' for skelsættende siger noget om vores forskellige holdninger til film.
www.filmkorn.dk - filmanmeldelser, også af film vi ikke har set, men alligevel har en mening om.
Gravatar

#2 Spanner 16 år siden

Jeg var også større fan af The Mist end anmelderen. Selv om jeg havde været enig i anmeldelsen, havde jeg nok stadig undret mig over, at 3*5 stjerner for teknik og ekstramateriale ikke kan trække den samlede vurdering op fra 3 til 4 stjerner for en DVD udgivelse.
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
Gravatar

#3 natterjack 16 år siden

Jeg var godt underholdt, men
den slutning var så forfærdelig åndssvag at jeg har svært ved at beskrive det. Der er intet belæg for at skyde dem! Hvis de er bange for monstrene, hvorfor så ikke bare vente i bilen? Idiotisk ændring af den originale historie.
Gravatar

#4 filmkorn.dk 16 år siden

# Stephen King syntes bedre om filmens slutning end hans egen. Slutningen er helt perfekt og i filmens ånd,
www.filmkorn.dk - filmanmeldelser, også af film vi ikke har set, men alligevel har en mening om.
Gravatar

#5 natterjack 16 år siden

#4 Hvordan er den i filmens ånd?
I næsten to timer følger vi deres desperate forsøg på at overleve, og så ender det ikke bare med at de giver op, de begår kollektivt selvmord. Stupidt.
Gravatar

#6 filmz-gofferoffer 16 år siden

Personligt kan jeg godt se, at filmen har sine styrker. Skuespillet er godt, og jeg elsker dele af afslutningen.

Som #3 siger, ville jeg hellere se en mere fyldestgørende afslutning. De løber tør for benzin, og hovedpersonen overvejer ikke et sekund at gå ud og lede efter mere benzin et sted sammen med et par stykker af de andre og give en af de andre pistolen. I stedet får filmen det til at lyde, som om hovedpersonen frelser sin søn ved at plaffe hovedet af ham.

At det så derefter viser sig, at hjælpen var på vej, var et skønt lille twist, men at man så de tanks komme kørende igennem tågen, betød jo nødvendigvis ikke menneskets frelse, men derimod, at der var håb. Det var temmelig modigt gjort, må man sige.


Filmens CGI er heller ikke særligt overbevisende, og derfor var konflikterne i selve supermarkedet også særdeles mere interessante, men jeg sad tilbage med et ønske om, at det gerne måtte have været delt op 50-50, så monstrene ligeledes var interessante.

En sidste del er en kritik af postapokalyptiske film generelt. Jeg HADER, når der er en eller anden videnskabsmand, militærmand, galning eller skolelærer, der finder ud af årsagen til diverse katastrofer.

I The Happening konkluderer hovedpersonen, at
det er træerne, der er skyld i katastrofen uden overhovedet at have et videre belæg ud over at være en doven manuskriptforfatters stemme. Hvis ingen havde anet noget som helst om, hvorfor folk begik selvmord, ville filmen have været så meget bedre. Det og så bedre skuespil


I War of the Worlds har vi en kedelig fortæller, der forklarer, at
deres aliens blev dræbt af bakterier


I The Mist har vi den irriterende militærmand, der fortæller, at
de legede rundt med at skabe en portal til andre dimensioner


I 28 Days Later ser vi en særdeles undværlig prolog, der viser,
hvordan årsagen til infektionen på mennesker er et menneskeskabt virus ved navn 'rage'


Den eneste årsag til, at der kommer disse konklusioner i postapokaylptiske film, er, at der skal være en forklaring. Personligt mener jeg, at en mangel på forklaring vil være langt mere realistisk og ikke mindst suspenseful, da almindelige mennesker ikke vil være i stand til at fatte, hvad der foregik omkring dem. Film, der tager brug af denne modsatte vinkel, er Dawn of the Dead, både original og remake samt den kommende film The Road.
Men at some time are masters of their fates: The fault, dear Brutus, is not in our stars, but in ourselves, that we are the underlings.
Gravatar

#7 filmkorn.dk 16 år siden

#5

Nu kommer jeg med garanti til at lyde nedladende, men du har ikke forstået filmens budskab.

Filmens tema er frygt, og hvad frygten kan gøre ved os mennesker. Det er samtidig en film om religion og dens grad af dyrkelse. Prædikanten i filmen står for den ekstreme dyrkelse af religion, imens vores hovedperson og hans følge står for en ateistisk rationel tankegang. Det religiøse aspekt i filmen illustreres ved de forskellige faser karaktererne går igennem. Prædikanten får flere og flere tilhængere i takt med at rædslerne tager til. Det er derfor, at den ene af de to "dumme" håndværkertyper, der til at starte med ikke lader sig skræmme og er meget rationelt tænkende, pludselig drejer på en tallerken og bliver troende. Det sker efter scenen i apoteket, hvor de angribes af kæmpeedderkopper med ætsende spind. Det var hans grænse. Det tidspunkt, hvor han måtte give op for frygten og søge tryghed i religionen, hvor prædikanten giver mening til det skete ved at finde passager fra biblen som kan "forklare", hvad der sker og hvorfor. Vores hovedperson med følge tænker rationelt gennem hele filmen, og gør alt for at overleve uden at tolke alt muligt ind i det der sker. Der hvor de giver op til frygten, er da de ser den gigantiske behemoth traske hen over land. Der indser de, at de intet kan stille op og tager den på det tidspunkt rationelle beslutning at begå selvmord (for at undgå en smertefuld død), for kun få sekunder efter at måtte indse, at de alle kunne have klaret den, hvis de ikke havde opgivet og var blevet overvældet af frygten. De nåede en grænse, og gav op til frygten. De skulle have bevaret håbet.

www.filmkorn.dk - filmanmeldelser, også af film vi ikke har set, men alligevel har en mening om.
Gravatar

#8 wiseguy 16 år siden

Jeg var fint underholdt og helt pjattet med slutningen. 4/6
Just because the fucker's got a library card doesn't make him Yoda!
Gravatar

#9 filmz-Le Samouraï 16 år siden

#1+7 - Kunne ikke være mere enig! THE MIST viste for mig, at det stadigvæk er håb for Hollywood-produceret horror - så længe budgettet holdes på et fornuftigt "lavt" niveau. Slutningen er netop filmens styrke, fordi den er så kompromisløs i sin understregning af temaet. En anden slutningen ville måske nok have været mere emotionelt tilfredsstillende, men også fuldstændigt have forfladiget det, filmen forsøger at fortælle.
Sidst set: The Black Pit of Dr. M 4/5 | SW: Ep. III 2/5 | Elephant 5/5 | Black Sunday (1960) 4/5
Gravatar

#10 filmz-female cenobite 16 år siden

Jeg kunne godt lide hele atmosfæren i slutningen dog. Og så var jeg ret fascineret af det tårnhøje monstre, The Ridiciously Tall Creature tror jeg det bliver efereret som?

Alt ialt nok en af de bedste King filmatiseringer jeg har set. Og Marcia Gay spiller fandme godt :-D
----------------------------------------
No tears, please. It's a waste of good suffering

Skriv ny kommentar: