“The Thin Red Line” blev bestemt ikke noget megahit, da den udkom i 1998, men siden da har den udviklet sig til et af krigsfilmgenrens mest velrenommerede værker – og med god grund. Terrence Malicks dybsindige studium i menneskets krig med sig selv, hinanden og naturen er et vaskeægte mesterværk. Europæiske fans af “The Thin Red Line” blev formentlig skuffede, da det kun var amerikanerne, som fik en fornem BD-udgivelse af filmen sidste år, men heldigvis indeholder denne danske Blu-ray det samme enestående transfer, det samme mageløse lydspor og næsten det samme exceptionelle ekstramateriale. Et must.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#31 X&O 13 år siden

Sikke dog en fanboy anmeldelse.
Gravatar

#32 Kruse 13 år siden

Thomas E. Nielsen (30) skrev:
Finder det totalt latterligt SPR skal hakkes, for at få TTRL til at lyde som et stort mesterværk.


Ahh, så hvis man skriver negative ting om SPR, så er det kun fordi at man vil have den til at fremstå dårligere overfor TTRL? Lige såvel som at IK siger sin egen mening, så er jeg sikker på at alle andre også bare siger deres mening om SPR. De gør det ikke med nogen specielle bagtanker, men kun fordi at anmeldelsen har bragt det på banen.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#33 Spanner 13 år siden

Det er utroligt for mig, at man kan gøre en krigsfilm så kedelig som Thin Red Line, men det er jo Malick og han har talent for at kede mig ihjel.

Jeg har forsøgt tre gange at se denne "perle" og jeg er faldet i søvn hver gang.

Jeg tror det er den hviskende indre pseudopoetiske monolog, der dræber hans film for mig hver gang. Det bliver lynhurtigt banalt og irriterende.

Den eneste grund til at jeg på noget tidspunkt kunne finde på at prøve at se den igen, er for alle de cameos, der er gode at kunne til film quiz.
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
Gravatar

#34 BN 13 år siden

Kruse (11) skrev:
"Saving Private Ryan" drukner nærmest i sentimentalitet


Al respekt for, at du ikke kan lide filmen - det er nu engang DIN mening. Men jeg kan ikke se skyggen af sentimentalitet i den. Og at den ligefrem skulle "drukne" i det, fordi den hudløst ærligt viser voksne mænd knække psykisk og følelsesmæssigt, ja, få traumer og nerver af krigens rædsler, synes jeg er en temmelig vild og voldsom overdrivelse - dine ord virker som begrebsforvirring.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#35 The Insider 13 år siden

#30, det er anmelderen og et par andre der har trukket SPR på banen som værende en evnesvag fætter i forhold til TTRL.

Jeg vil nu bestemt ikke mene, at jeg (eller andre herinde, fra hvad jeg kan se) har betegnet "Saving Private Ryan" som en decideret "evnesvag" film. Jeg synes endda at huske, at jeg gav filmen 5/6 i min BD-anmeldelse af filmen sidste år :-) Jeg synes afgjort, at SPR har sine (store) kvaliteter, indimellem kan det bare være interessant (og ofte relevant) at fremhæve to film af samme genre, især fordi netop disse to film udkom i kølvandet på hinanden og havde en direkte effekt på, hvordan modparten blev modtaget (i hvert fald i THRL's tilfælde) :-)

#34, Al respekt for, at du ikke kan lide filmen - det er nu engang DIN mening. Men jeg kan ikke se skyggen af sentimentalitet i den.

Hehe, jeg overvejede lige at tage denne diskussion op med dig, BN, men så fik jeg pludseligt et Family Guy-flashforward, der viste os begge løbe ind i en uflyttelig mur en uge inde i fremtiden ;-)
War. War never changes.
Gravatar

#36 Patriarch 13 år siden

BN (34) skrev:
Al respekt for, at du ikke kan lide filmen - det er nu engang DIN mening. Men jeg kan ikke se skyggen af sentimentalitet i den. Og at den ligefrem skulle "drukne" i det, fordi den hudløst ærligt viser voksne mænd knække psykisk og følelsesmæssigt, ja, få traumer og nerver af krigens rædsler, synes jeg er en temmelig vild og voldsom overdrivelse - dine ord virker som begrebsforvirring.


Slutningen på SPR ER meget sentimental. Men det er godt, velplaceret og meget rørende. Men nej, jeg kan heller ikke se at den skulle drukne i sentimentalitet.

Angående TTRL - Jeg tror ikke jeg var gammel nok da jeg så den :D

“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#37 Lord Beef Jerky 13 år siden

#34 Hvor du ikke ser skyggen af sentimentalitet, kan jeg ikke se skyggen af sentimentalitet for bar sentimentalitet! Lige fra den overdrevent utroværdige og sentimentale mission der udgør hovedplottet til de overfladiske og stereotype karakterers indbyrdes småtuderier, efterlader filmen mig kvalm fra ca. 20 minutters spilletid lige til slutningen, hvor alt går fuldstændigt overbord i en overflod af sentimentalitet som verden aldrig har oplevet før eller siden! FØJ!

Ps. Jeg opfatter heller ikke filmen som værende evnesvag. Den har sine kvaliteter, især i filmens første 20 minutter, men sentimentalitet har den nu en hel tsunami af.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#38 BN 13 år siden

#37:

Så du kunne ikke lide den?
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#39 Lord Beef Jerky 13 år siden

#38 Dele er som sagt ok. Jeg står fast ved min karakter 4/10 aka 3/6. Jeg har bare generelt meget svært ved at acceptere sentimentalitet i film, der udgiver sig for at være realistiske eller semi-realistiske.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#40 Kruse 13 år siden

BN (34) skrev:
Men jeg kan ikke se skyggen af sentimentalitet i den.


Hvordan vi opfatter en film er nu engang forskelligt. Hvad en person kan finde rørende, smukt og følelsesladet, kan for en anden person opfattes med at der bliver smurt for tykt på med sentimentalitet. Lord Beef Jerky er inde på noget af det, selvom at jeg dog ikke er helt så kraftigt imod filmen som ham. Det er alt fra flere situationer, som virker for konstrueret til at skulle være følelsesladet(som i sig selv ikke er negativt, men hvis jeg ikke finder eksekveringen specielt god, så bliver det noget negativt), til strygerne der spiller på højtryk(igen, det er kun negativt på grund af mit forrige punkt). Og som Patriarch også nævner så er slutningen meget sentimental.

Men "drukner" er selvfølgelig et hårdt ord, da det ikke er i løbet af hele filmen at der smøres tykt på med sentimentalitet.

Som nævnt, så finder jeg ikke ligefrem SPR dårlig, men bare at potentialet er en smule spildt. Jeg vil nok stadig give den karakteren 6-7/10.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."

Skriv ny kommentar: