“The Thin Red Line” blev bestemt ikke noget megahit, da den udkom i 1998, men siden da har den udviklet sig til et af krigsfilmgenrens mest velrenommerede værker – og med god grund. Terrence Malicks dybsindige studium i menneskets krig med sig selv, hinanden og naturen er et vaskeægte mesterværk. Europæiske fans af “The Thin Red Line” blev formentlig skuffede, da det kun var amerikanerne, som fik en fornem BD-udgivelse af filmen sidste år, men heldigvis indeholder denne danske Blu-ray det samme enestående transfer, det samme mageløse lydspor og næsten det samme exceptionelle ekstramateriale. Et must.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#41 IK 12 år siden

En af de store grunde for hvorfor SPR er langt bedre, er nemlig takket være dens sentimentalitet og i sidste ende det, at den har meget mere på hjerte. Men The Thin Red Line er nu heller ikke fuldstændig fri for det, jeg vil kalde manipulerende sentimentalitet. Scenen hvor vi ser beboerne blive mishandlet, slagtet, skudt, er jo slet ikke følelsesladet vel, og vi skal bare være følelseskolde ikke?
Gravatar

#42 Lord Beef Jerky 12 år siden

#41 Her skelner jeg meget mellem sentimentalitet og følelsesladet. Alle film er vel manipulerende på deres egen vis, men The Thin Red Line byder på eksistentialisme på højt plan, jordnære karakterer med dybde og et forhold til krig, som jeg kun kan nikke genkendende og modtagende til. Saving Private Ryan skraber kun overfladen som Kruse også påpeger, og kunne sagtens være blevet til noget bedre og større, men forbliver en meget snæver og lille film pga. sine evige tendenser til at gøre emnet overskueligt for alle og naturligvis den evigt tilbagevænnende unødige sentimentalitet.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#43 IK 12 år siden

anmeldensen skrev:
"Saving Private Ryan" vandt så at sige slaget om publikums gunst, men det store spørgsmål er, om det alligevel ikke ender med at blive "The Thin Red Line", som vinder krigen om at få den største sektion i filmhistoriens leksika?


Insider hvad baserer du ovenstående udsagn på? Jov, du og et mindretal kan bedre lide filmen, men derfor har eller får TTRL nødvendigvis ikke en større plads i filmhistorien.
Gravatar

#44 Lord Beef Jerky 12 år siden

#43 Den undrede jeg mig også lidt over... vi kræver et svar!
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#45 Kruse 12 år siden

#43: Det forstod jeg heller ikke rigtig.

Som en side note, så har vi lige(for 2 min. siden) på mit "Medieteori & -analyse-hold" set lidt af starten på SPR, og den bliver stadig ved med at imponere mig.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#46 BN 12 år siden

Kruse (40) skrev:
Og som Patriarch også nævner så er slutningen meget sentimental.


Jeg går ud fra, at I begge refererer til rammehistorien, der foregår i nutiden. At den ældre mand synker i knæ ved synet af de hundredvis af kors og at han egentlig har det skidt med, at
kaptajn Miller og flere af dennes mænd ofrede livet i forsøget på at skaffe ham sikkert hjem,
samt at filmen bruger John Williams' strygermusik, er i min bog alt, alt for lidt til at kunne retfærdiggøre stemplet "sentimental".

Og den generelle tone i resten af filmen er simpelthen for barsk, nøgtern og blodig til, at der levnes plads til sentimentalitet. Det er en ærlig, nøgtern, beskidt og realistisk skildring af krigens meningsløshed og dens virkning på menneskesindet. Jeg finder ikke nogen af scenerne i den rørende eller smukke - men jeg finder dem ægte og genkendelige i forhold til menneskers reaktionsmønstre. Om det så er en hårdhudet, rapkæftet soldat der bryder ud i tårer ovenpå et forsøg på at være kynisk-morsom; en officer der går afsides, så hans mænd ikke kan se ham knække psykisk som følge af presset; soldater der har opgivet at kæmpe og blot kryber sammen, råbende og grædende; eller andre soldater der simpelthen er lammet af frygt. .... Det er ikke sentimentalt - det er bare frygteligt og chokerende at se/opleve, og det er bevægende og tankevækkende, fordi man ser hvad krig gør ved mennesker, hvor meget det ødelægger, ikke blot fysisk og materielt, men i allerhøjeste grad psykisk og følelsesmæssigt.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#47 Babo84 12 år siden

#33

gad vide om "hviskende indre pseudopoetiske monolg" også var noget soldaterne rent faktisk filosoferede så skide meget over? Jeg tvivler. Jeg mener ikke nødvendigvis det er så pokkers dybt bare fordi man ser glimt af en soldat der tænker på kællingen derhjemme.
Gravatar

#48 Kruse 12 år siden

#46: Undskyld, jeg glemte at du har en facitliste på hvordan man opfatter film. Hvordan du opfatter en handling, eksekvering, historie etc. er selvfølgelige altid det eneste rigtige, og jeg beklager at troede at jeg kunne have et mening.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#49 Babo84 12 år siden

Apropos SPR, så er Spielberg kendt for at smøre tykt på. Han går til grænsen i SPR. Men jeg har altid ment at historien om at ofre flere for at redde en, har været lidt for patriotisk, men det lykkes nu Spielberg at have nogle fine pointer, til trods.
Gravatar

#50 BN 12 år siden

Kruse (48) skrev:
#46: Undskyld, jeg glemte at du har en facitliste på hvordan man opfatter film. Hvordan du opfatter en handling, eksekvering, historie etc. er selvfølgelige altid det eneste rigtige, og jeg beklager at troede at jeg kunne have et mening.


Jeg beskrev lige min oplevelse af og mine tanker omkring, hvordan filmen har virket på mig samtlige 8-9 gange jeg har set filmen. Men jeg beklager, hvis mine tanker gjorde ondt på dig.

Hvorfor i alverden må jeg ikke sætte ord på min oplevelse?? Jeg har skrevet, hvad jeg synes, tænker og oplever ifm filmen. Gør dét mig dogmatisk, så du er nødt til at skrive sådan noget dér?????
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/

Skriv ny kommentar: