I en lang sekvens vandrer planeter majestætisk over lærredet ledsaget af orkestermusik, og selvom det til tider kan være vanskeligt at gennemskue præcis, hvad der sker, er man alligevel revet fuldstændig med takket være den formidable billedpoesi. De mange effekter og CGI’en stjæler dog ikke filmen fra skuespillerne, og både Brad Pitt, Jessica Chastain og ikke mindst børneskuespillerne leverer alle førsteklasses præstationer. Det er svært at forestille sig, at nogen anden end Malick kunne slippe af sted med at lave en så eksperimenterende film som denne på så stort et budget og med disse skuespillere, men det er et lykketræf for os alle, at det er sket, for det er en stor, ekstremt ambitiøs og nærmest bindegal film, vi her er vidne til – men bestemt også en svært fascinerende en af slagsen.

Reaktionerne fra Cannes har allerede været delte, og mange vil da utvivlsomt indvende mod filmen, at den burde have været mere forklarende, mere afbalanceret og i det hele taget have opført sig mere som en almindelig film, og hvis Malick havde haft mere pragmatisk sans, var det da utvivlsomt også den vej, han havde valgt. Jeg priser mig dog mig lykkelig over, at den slags ikke er hans stærke side.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#181 Fellaheen 13 år siden

Muldgraver (170) skrev:
det er muligt det var et i en sen nattetime fejlgreb, men jeg synes nu der er noget poetisk rammende ved at sammenligne disse tidløse gespenster med ure


Ahh, nu forstår jeg. Tik tak tik tak.
Die Geburt der Tragödie aus dem Geiste der Kino
Gravatar

#182 Fellaheen 13 år siden

Bruce (180) skrev:
Hvis modernismen er betegnet "det sjælelige gennembrud", så er det nok ikke så meget ud fra en betragtning, at modernisterne, som du mener det, er større "bekendere af sjælen" end man har været i "tidligere tider". Jeg forstår det umådeligt banalt. Der er blot tale om nye generationer, som vokser op med andre tendenser og traditioner og som deraf ofte er fremmedgjorte af andre perioders værdier og deraf har andre præferencer. Det er let at være bagudskuende med et andet normsæt i bagagen og det er interessant at høre på overvejelserne, men det er sgu ikke fordi modernismen er den store raketvidenskab.


Meningen med det "det sjælelige gennembrud" er nok ikke så meget i forhold til romantikken, der jo også var bekendere af sjælen, men i forhold til oplysningslitteraturen og dens materialistiske værdier. Pontoppidan og sådan nogle. Det der adskiller modernismen fra tidligere litteratur (filmen rækker jo ikke så langt tilbage) er at den tager udgangspunkt i virkeligheden. Før "moderniteten" og det vi kunne kalde "Guds død" var det slet ikke italesat at ikke-tro. For mange moderne mennesker derimod kræver det en mere gennemgribende forvirring af sanserne, en mere komplet ud-af-kroppen-oplevelse, at genetablere troen. Og derfor er meget modernisme rimeligt ekstremt, mere som "Skriget", mere ultimativt og mindre idyllisk - for idyllen har mistet sin mening, man kan ikke sprede idyl i helvedet.
Die Geburt der Tragödie aus dem Geiste der Kino
Gravatar

#183 Antlion 13 år siden

Bruce (180) skrev:
... men det er sgu ikke fordi modernismen er den store raketvidenskab.


Du har tydeligvis ikke læst "Finnegans Wake". :)
Gravatar

#184 Fellaheen 13 år siden

Antlion (183) skrev:
Du har tydeligvis ikke læst "Finnegans Wake". :)


Har du det? :O
Die Geburt der Tragödie aus dem Geiste der Kino
Gravatar

#185 Antlion 13 år siden

#184:

Ja, med hjælp fra Jim Norton (

Nu ved jeg ikke, om du har forsøgt at læse den, men dens sværhed er på et helt andet (udefinerbart) plan end f. eks. "Gravity's Rainbow" og "Ulysses".

Joyce ekstremiserer bevidsthedsstrømmen, kreerende et anti-kategorisk misfoster i litteraturen. "Finnegans Wake" bør egentlig betragtes som en drøm, snarere end en roman, et epos, en gåde, et puslespil et cetera. Derfor bør bogen ikke læses, men modtages. Inden vi sover, befinder vi os i hypnagogi. De billeder, der strømmer gennem sindet, opløses, når vi vågner. Ens tilgang til "Finnegans Wake" skal derfor være afslappet, så vidt muligt hypnagogisk, ikke analyserende (selvom bogen naturligvis har en "struktur", der kan analyseres).
Gravatar

#186 Bruce 13 år siden

KeyserSöze (182) skrev:
Meningen med det "det sjælelige gennembrud" er nok ikke så meget i forhold til romantikken, der jo også var bekendere af sjælen, men i forhold til oplysningslitteraturen og dens materialistiske værdier. Pontoppidan og sådan nogle. Det der adskiller modernismen fra tidligere litteratur (filmen rækker jo ikke så langt tilbage) er at den tager udgangspunkt i virkeligheden. Før "moderniteten" og det vi kunne kalde "Guds død" var det slet ikke italesat at ikke-tro. For mange moderne mennesker derimod kræver det en mere gennemgribende forvirring af sanserne, en mere komplet ud-af-kroppen-oplevelse, at genetablere troen. Og derfor er meget modernisme rimeligt ekstremt, mere som "Skriget", mere ultimativt og mindre idyllisk - for idyllen har mistet sin mening, man kan ikke sprede idyl i helvedet.


Ok, så giver dine ord bedre mening for mig :)
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#187 Fellaheen 13 år siden

Antlion (185) skrev:
Nu ved jeg ikke, om du har forsøgt at læse den, men dens sværhed er på et helt andet (udefinerbart) plan end f. eks. "Gravity's Rainbow" og "Ulysses".


Nej jeg har endnu ikke prøvet. Gravity's Rainbow er en af mine yndlingsbøger og Ulysses er et projekt jeg stadig er i gang med. Har læst "Portræt af kunstneren som ung mand" af Joyce, og også Dublin-fortællingerne.

Når jeg engang kan fordybe mig i Finnegans Wake bliver det helt sikkert også på et afslappet og intuitivt plan. Jeg tror ikke man får ret meget ud af at forstå dens system, hvis der findes et sådant - selvfølgelig skal en overordnet struktur være på plads - men derudover har jeg en forventning om, at det ødelægger læseoplevelsen at forske i den på den der arkæologisk-intellektuelle måde som nogen foretrækker.
Die Geburt der Tragödie aus dem Geiste der Kino
Gravatar

#188 BN 13 år siden

KeyserSöze (179) skrev:
Film skal jo heller ikke "ophøjes til det stadie", men kunst skal. Gode film behøver ikke at være transcendente - men en "god film" er ikke nødvendigvis kunst.


Jeg er vildt uenig. Film (altså spillefilm) er en kunstart på akkurat samme måde som musik, malerier, skulpturer o.s.v. er det. Og bare fordi noget kunst måske er mere enkelt, lettilgængeligt og lige-ud-ad-lande-vejen i sit udtryk end andet, ophører det ikke af den grund med at være kunst. Et surrealistisk eller ekspressionistisk maleri er f.eks. ikke mere kunst end et naturalistisk ditto, og såkaldte "tunge", dybe eller transcendente (eller for den sags skyld art-house-prægede) film er heller ikke mere kunst end såkaldte "lette", "kommercielle" film.

Film er ikke kun kunst, når de har et mere intellektuelt, filosofisk indhold, eller når de gøres til genstand for en masse analyse, tænkning og "dyb" snak, eller når de bruger en "tung", krævende fortællestil. Film er i ligeså høj grad kunst, når de først og fremmest vil underholde. Selv de mest lettilgængelige (eller "kommercielle", om man vil) film, kan rumme dybder, nuancer eller skildringer, som er utroligt givende for filmfans.

Alle film er kunst.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#189 Bruce 13 år siden

Kunst defineres ikke af tilhørsforhold til hverken stilperioder eller retninger. Kvalitet kan ikke defineres endimensionelt og stil er i sig selv en ret ligegyldig faktor, for ikke at sige komplet ligegyldig. Kunst er noget så simpelt som godt håndværk og indenfor film er dette eksekvering.

Man hører ofte, at Jean Pierre Melvilles film er stil over substans. Vrøvl. Uden instruktørmæssigt tæft, godt håndværk, ville Le Cercle Rouge falde komplet på jorden, hvis det blot var en stiløvelse. Det basale, håndværket er i orden og derfor går stiløvelsen godt.

Der kan findes magi i en Tarkovskij sekvens og det kan der også i én af John Ford. Fællesnævneren er håndværk og rigtig godt håndværk kan udmønte sig i stor kunst, uagtet denne er af rendyrket visuel karakter eller plot- og skuespilsbetinget.

Og nej, alle film er ikke kunst. Al musik er ikke kunst. Og alle der forsøger at lave et brød er ikke bagermestre. Alle er ikke lige gode til alt. Det er helt fint at give fra 00 og 12 til instruktører og forfatteres præstationer, som det er med studerendes engelsk kundskaber.

Dem der er bedst til at bedømme, er dem som er uddannede indenfor det givne håndværk. Dem som har stor erfaring og spændvidde. Dem som ikke kun spiser rugbrød, men kender til hele spektret af brød.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#190 BN 13 år siden

Bruce (189) skrev:
Og nej, alle film er ikke kunst. Al musik er ikke kunst.


Jo, i sit udgangspunkt. Men det er sandt, at ikke alle er lige gode til at beherske filmhåndværket. For nu at fortsætte dit billede: mel, vand o.s.v. bliver ikke automatisk til et velsmagende brød, endsige det brød med den smag der var tilsigtet. Det kan nemlig gå galt under tilberedelsen. På samme måde forholder det sig med film. Problemet er bare, at der kan herske uenighed - skrigende uenighed - om hvornår en film er vellykket, og hvornår den ikke er det.

Så når det gælder film, vil jeg hellere tale om vellykket kunst kontra mislykket kunst, fremfor kunst kontra ikke-kunst.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/

Skriv ny kommentar: