I en lang sekvens vandrer planeter majestætisk over lærredet ledsaget af orkestermusik, og selvom det til tider kan være vanskeligt at gennemskue præcis, hvad der sker, er man alligevel revet fuldstændig med takket være den formidable billedpoesi. De mange effekter og CGI’en stjæler dog ikke filmen fra skuespillerne, og både Brad Pitt, Jessica Chastain og ikke mindst børneskuespillerne leverer alle førsteklasses præstationer. Det er svært at forestille sig, at nogen anden end Malick kunne slippe af sted med at lave en så eksperimenterende film som denne på så stort et budget og med disse skuespillere, men det er et lykketræf for os alle, at det er sket, for det er en stor, ekstremt ambitiøs og nærmest bindegal film, vi her er vidne til – men bestemt også en svært fascinerende en af slagsen.
Reaktionerne fra Cannes har allerede været delte, og mange vil da utvivlsomt indvende mod filmen, at den burde have været mere forklarende, mere afbalanceret og i det hele taget have opført sig mere som en almindelig film, og hvis Malick havde haft mere pragmatisk sans, var det da utvivlsomt også den vej, han havde valgt. Jeg priser mig dog mig lykkelig over, at den slags ikke er hans stærke side.
#261 BN 13 år siden
Mange ord har flere betydninger - det gælder også Ordbog over Det Danske Sprog, som tydeligt skelner mellem den betydning. Den betydning, som DU anfører, er også nævnt. Men når det gælder tegne- maler- og billedhugningskunst, samt skuespil og musik, anfører ordbogen altså den betydning, jeg har citeret i #257.
Grundbetydningen af "kunst" er:
"1) egl. om viden ell. kundskab; en ved belæring, studium ell. erfaring erhvervet teoretisk indsigt paa et ell. andet omraade; i videre anv., om dygtighed, færdighed ell. rutine, erhvervet ved øvelse ell. erfaring, især som modsætn. til det fra naturens haand givne (jf. ogs. bet. 1.3); ogs. om udøvelse af en saadan færdighed."
Derefter angiver ordbogen to underbetydninger af ordet, hvoraf især den sidste har fundet vej til folks daglige talemåde:
"(2), Fægte-, Guldmager-, Have-, Ingeniør-, Koge-, Krigs-, Lægekunst)."
Her handler ordet om FÆRDIGHEDER; jf. grundbetydningen. Det er en kunst eller færdighed i betydningen: noget man kan som følge af belæring, studium eller erfaring.
Men når man bruger ordet om kunstarter som tegne- maler- og billedhugningskunst, samt skuespil og musik o.s.v., bruges det neutralt, d.v.s. uden en stillingtagen til kvaliteten af det udførte arbejde. "Kunst" er et neutralt ord, akkurat ligesom "musik". At nægte at kalde noget (f.eks. en spillefilm) "kunst", bare fordi man ikke kan lide det, er ligeså usagligt og sprogligt forvridende som at nægte at kalde et pophit "musik", fordi man synes, det er dårligt eller for letkøbt og kommercielt. Smag og behag-faktoren burde i stedet medføre brugen tillægsord, så den enkelte taler om dårlig/mislykket kunst kontra god/vellykket kunst.
#262 BN 13 år siden
Hvis man som dig synes, at kunst-begrebet er blevet "udvandet" eller "nedsmeltet", er det danske sprog rig på mange andre muligheder end at kalde en spade for en spade og en skov for en skovl - eller kunst for kunst. Mulighederne er nærmest uendelige: Du kan kalde en film, noget musik eller et maleri for dårlig, mislykket, misforstået, rædsom kunst. ... For du benægter jo heller ikke, at de musikbands eller -solister, hvis sange/kompositioner der lyder rædselsfulde i dine ører, er musikere, eller at de laver musik, vel? Jovist laver de musik - den er bare forfærdelig ... efter DIN mening.
Det, som jeg siger, er neutralt, er selve ordet "kunst". Troede du, jeg mente, at ordbogen var neutral? ... Tjah, rent faktisk ER ordbogen neutral, da dens bagmænd og støtter (Dansk Sprognævn) jo ikke kendte til din og min diskussion, da de i sin tid udarbejdede ordbogen. Og du mener vel heller ikke seriøst, at ordbogens redaktører har haft en skjult dagsorden? Har du og jeg nogen som helst saglig grund til ikke, at tro, at redaktørerne virkelig har undersøgt den sande historiske betydning og brug af de forskellige ord?
Ordbøger med så uddybende forklaringer og eksempler som Ordbog over Det Danske Sprog handler ikke kun om BRUGEN af ordet, men om betydningen. Du taler om "ordenes indhold", men BETYDNING og INDHOLD er jo reelt det samme i den her sammenhæng.
Når jeg ovenfor angav betydningen af ordet "film" ved at slå ordet efter i ordbogen og citere sætningen "levende billeder som kunstart", var det udelukkende for at vise, at ordet og begrebet FILM ligeså længe den har eksisteret også er blevet forstået og diskuteret som en kunstart, hvilket også understøttes af den næste sætning: "den Ringeagt, der i vide Kredse næres for Filmen som Kunstart". ... Når man ikke siger "en film" eller "filmen", men bare FILM, talte man i gamle dage (og taler ligeledes i vores tid) om levende billeder som kunstart. Jeg er f.eks. "film-fan" eller "film-nørd", og jeg elsker FILM.
...
Den opfattelse, at det ikke er alle spillefilm der er kunst, er ikke opfundet af DIG, men af de fisefornemme, elitære kultursnobber, der så gerne vil stå som eksperter og bedrevidende i forhold til andre. Men smag og behag, som også disse er styret af, skal nu engang ikke afgøre, hvordan et kvalitativt neutralt navneord bruges indenfor det danske sprog (eller andre sprog). Hvis man ikke kan lide visse af de værker el. produkter, som kunstarten FILM indimellem/ofte frembringer, så er man som dansker velsignet med en masse beskrivende tillægsord/adjektiver til at skyde disse produkter i sænk.
At begive sig ud i, at Hitler ikke var et menneske, fordi han stod bag ekstrem, næsten ufattelig ondskab - at et musikbands sange ikke er musik, fordi man finder dem frygteligt dårlige - eller at en film ikke er kunst, fordi man personligt ikke kan udstå den og finder alt ved rædselsfuldt, er et vildspor.
#263 Fellaheen 13 år siden
Ja så bruger man det velsagtens om de "skønne kunster" eller the "fine arts". Det ændrer dog ikke at man oftest bruger udtrykket subjektivt og at når folk råber "det dér er kunst" så henviser de ikke til en ligegyldig lerkrukke som de ikke bryder sig om. Der findes en definition af "kunsten" som har rødder tilbage i filosofien, en lære om transcendens i det æstetiske, osv., som man også kan tage i betragtning. Men det er selvfølgelig altsammen mere eller mindre relativt, hvis man ønsker at se det sådan - det ville være fedt hvis vi var enige :)
Det der kan man jo ikke tage seriøst. Der findes ikke en hel gruppe af mennesker, der vil stå som "bedrevidende i forhold til andre". Denne "gruppe" er jo nok den eneste, der snakker om "begrebet" kunst og kalder udvalgte film eller udvalgt litteratur for kunst. Folk bruger jo ikke ord som "kunst" om en-dimensionelle underholdningsfilm (når det gøres er det kun principielt som i "kunsten at underholde", osv.) fordi de heller ikke bruger begrebet ligeså generelt, fordummende og nihilistisk som dig. "Kunst" har jo en mening i vores sprog og hos størstedelen af os. Og hvad er der galt i at have en uddannelse eller være en del af en elite? Stemmer du DF eller hvad?
Men det her en absurd diskussion.
#264 Bruce 13 år siden
Det er muligt, at det danske sprog er rigt på mulige subjektive udgydelser omkring kvaliteten af diverse forsøg på at forsøge sig udi artistiske (om min brug af ordet skal tages som udtryk for, at alt netop ER kunst, eller jeg måske driller, det ...) tiltag, men nu har det altså ikke nogen indflydelse på, hvorledes jeg både foretrækker og mener begrebet kunst skal forstås.
Når definitionen i den grad har været i opbrud de sidste 100 år, så ser jeg ikke nogen grund til, at jeg skulle tilslutte mig den fortolkning, som lige her og nu måske er den, som har bredest tilslutning. Jeg er ikke enig og så er den skid ligesom slået.
Ok, det her kunne udvikle sig en længere ørkenvandring, så lad os være enige om, at du mener ordet "kunst" er neutralt ladet og jeg mener begrebet implicit giver udtryk for en vis håndværksmæssig beherskelse af en udtryksform.
Ja for himlen forbyde det, at der indenfor et givent håndværk skulle være autoriteter, som qua uddannelse og erfaring bedre formåede at kunne vurdere håndværkets kvalitet. Det er jo blot en absurd teori, som hele uddannelsessystemet og vores arbejdsmarked i øvrigt er bygget op omkring, at man forsøger at finde den bedst egnede til en given funktion udfra den device, at funktionen kræver en håndværksmæssig kunnen.
Til ære for alle dem, som gerne vil have diplom for at deres smag i en given kunstform, er ligeså god som alle andres, har man devalueret begrebet kunst og smag og behag er dermed blevet mantraet enhver højlydt kan bræge ud med, kortet som friholder én fra at gå i diskussion om emner omkring kunstformen og som gør alle lige. Vor herre til hest.
Ja og man er, som jeg, også i sin gode ret, til ikke at tage massernes begrebsforståelse til sig og opfatte begrebet anderledes. Forståelsen af begrebet kunst har været en bevægelig affære og jeg anser den på ingen måde som værende blevet statisk, blot fordi majoriteten af efterkommerne af 68 generation nu er indoktrineret med den.
Nu forstår jeg godt din hensigt med de fremstillinger, så efter at have affejet disse som værende komplet irrelevante til kunstbegrebet, kan vi komme videre og fastslå, at jeg IKKE befinder mig indenfor rammerne din begrebsforståelse.
#265 Babo Rises 13 år siden
Nej, det gør de færreste, men gad vide om kultursnobber bruger begrebet i det hele taget om en film med bare en smule underholdningsværdi i? Som du selv påpegede; jo mindre underholdende, desto mere kunst :) Jeg synes BN har en pointe, men samtidig hælder jeg også til den holdning, at jeg heller ikke tager enhver ytring om filmkunst til mig. Her skal en "bruger" af filmmediet opfylde visse krav i forbindelse med film (heriblandt argumentation). Som sagt, alle må ytre sig og alle må lov til at råbe op om begrebet kunst, men ikke alt tages seriøst.
#266 Zabriskie 13 år siden
Jeg havde den fornøjelse at se "The Tree of Life" i Grand sidste lørdag, og jeg vil med det samme tilslutte mig flokken med grus i næsen.
Jeg er enig i mange af de rosende ord, der allerede er skrevet om filmen i denne tråd, men jeg vil se om ikke jeg kan bidrage med et par kommentarer.
Det der står som en af Terrance Malicks helt store bedrifter i denne film, er hans evne til at iscenesætte erindringer.
I et kalejdoskopisk narrativ indkapsler Malick den ældste søns følelse af en bestemt tid i sin barndom. Disse minder er alle sammen placeret i en amerikansk forstad hvor solen altid skinner, og hvor vi næsten hele tiden befinder os i tiden umiddelbart før solnedgang, the magic hour, hvilket både gavner filmen visuelt, men også fortæller os, at det ikke er virkeligheden vi ser, men en fortid, sådan som den fremtræder i en midaldrende mands melankolske tilbageblik. Derfor bruger Mallick stort set heller ikke tid på at etablere scenerne, hverken i tid eller rum, men fokuserer i stedet på stoflighed, kropslighed og stemning. Det er utroligt hvordan Malick, med få indstillinger, en fantastisk lydside og ditto musik, formår at krystallisere noget så banalt som at gå ned af en amerikansk villavej imens et par piger leger på en græsplæne, for at ende ud med den rene erindring; en bestemt lyd,en bestemt måde lyset arbejder på et pigeben, en bestemt måde vinden griber fat i noget tøj eller en hund krydser en vej.
Disse minder svinger mellem det rene ingenting - det tre drenge foretager sig, når de ikke har noget at lave - og så til de solidt menneskedefinerende episoder; opgør med forældrene, en gryende seksualitet, mødet med døden, synderne og forsoningen. Alt i alt giver Malick sit bud på hvad der står tilbage i hukommelsen når tiden i en årrække har tæret på detaljerne, og ikke efterlader andet tilbage end den rene essens, følelsen, stemningen, skiftet, erkendelsesøjeblikket. Hver og en af disse scener formår på magisk vis at sammenkoble det arketypiske med det særegne, vi oplever på en og samme tid en amerikansk familie i 50'erne og den amerikanske familie i 50'erne, den med Brad Pitt som diabolsk far og Jessica Chastain som eviggod mor. Denne bedrift indgyder en altomsluttende følelse af almenmenneskelighed og identifikation i enhver af karaktererne og situationerne, og er den hidtil smukkeste måde jeg i noget kunstværk er blevet fordret at elske min næste.
Oveni serverer Malick en række af de skønneste skuespilpræstationer længe set. Det gælder både Pitt og Chastain, men så sandelig også de tre børn. Historien fortælles som et puslespil der mangler et hav af brikker, men hvor motivet alligevel fremstår klart og tydeligt, måske endda tydeligere end hvis man havde haft dem alle. Omdrejningspunktet er den ældste søns opgør med sine forældre og med sig selv. Dette opgør fortælles gennem en række yderst delikate scener, hvor en række af dem vil blive stående i min erindring længe.
Den lille histories sammenkobling med den store, den helt store historie - verdens skabelse, bliver et selvsagt et statement om altings uadskillelighed, og om man finder Malicks form for evangelistisk, må være et temperamentsspørgsmål, men personligt er jeg så meget på filmens side, og filmen er så meget på min side, at jeg lader mig forføre af de åbenlyse sandheder, som bliver fortalt så evigtskønt i denne film.
De mange underskønne billeder af planeter, stof, væske og lys ser jeg som den skønneste kunstneriske formidling af idéer om kvantefysik, proportioner, tid og rum jeg nogensinde har set.
Med ovenstående diskussion af filmens potentiale som kunstart i mente, synes jeg netop at denne film formår at give tilskueren en oplevelse, der er unik for mediet, en oplevelse der ikke har sin lige indenfor andre medier.
Jeg vil påstå at The Tree of Life gjorde mig både klogere på - og gladere for - livet, og det er en præstation der fortjener stor respekt. Det sidste kvarter af filmen var jeg hensat i ekstase, og bagefter var jeg på Funke og drikke øl, hvor jeg i flere timer befandt mig i en salig rus, hvor jeg oprigtigt elskede hvert og et menneske i lokalet - og af en eller anden årsag bildte jeg mig ind, at de gjorde det samme.
Jeg står med hatten i hånden.
#267 BN 13 år siden
Tjah, den definition og (mis)brug af "kunst" kender jeg godt - det er den hvor man gør ordet til et superlativ, hvilket det stadig ikke er. Og det uanset hvor mange der bruger ordet på den måde.
Hvor ville det være skønt, hvis du havde ret i, at de ikke fandtes ... men ...
Hovsa, jeg synes lige, du sagde, at der IKKE fandtes sådan en elitær gruppe? Men nu spørger du, hvad der er galt i, at de findes.
Vel findes de. Og det er ikke en sammentømret eller organiseret gruppe. Man finder blot i hver generation en del filminteresserede (blandt kritikere, instruktører, folk der har studeret filmmediet, almindelige filmnørder o.s.v.) som slår til lyd for, at det ikke er alle film, der er kunst. Hos disse ses en tendens - ikke en generel tendens, men alligevel en ret udbredt en af slagsen - til at f.eks. at anse rendyrkede underholdningsfilm som uværdig til betegnelsen KUNST.
Og vupti! der kom så den arrogance, man som regel møder hos de fisefornemme, elitære kultursnobber. Jeg er med andre ord dum, fordi jeg betragter mainstream underholdningsfilm som kunst. Næh, det er sandelig kun de film, som du og andre ligesindede sætter meget højt, der er kunst.
Spillefilm er og bliver en kunstart. Jeg siger ikke, at alle spillefilm har lige høj kunstnerisk kvalitet - faktisk mener jeg, at flertallet af spillefilm er af ret lav kvalitet. Jeg sætter ikke alle spillefilm op på rad og række og siger stolt: 'Se! Det er kunst!' ... Nej, jeg siger, at det i sit udgangspunkt og i sagens natur er kunst, filmkunst, ja, at film er en kunstart. Men jeg tilføjer, at mange film er dårlig, mislykket og rædsom kunst. "Kunst" eller "en kunstart" er nu engang den måde hvorpå vi kategoriserer det at lave malerier, skulpturer, statuer, musik, teater, skuespil, film ... o.s.v.
Ja, det er jeg da på sin vis enig med dig i - men vi har nok forskellige grunde til at mene dette.
#268 BN 13 år siden
Jeg ser ikke noget tegn på, at min "fortolkning" (som du kalder det), har den bredeste tilslutning. Har du set nogen give MIG ret? Nope.
Desuden er det jo ikke en "lige nu og her"-fortolkning, jeg henholder mig til, men derimod ordets betydning både før og efter filmmediet blev opfundet; jf. den periode, som Ordbog over Det Danske Sprog dækker.
Jeg fandt mindst én god sætning i dette afsnit, nemlig: "funktionen kræver en håndværksmæssig kunnen". Jeps, og sådan forholder det sig også med kunstnere. Har de en bestemt kunstart som håndværk, er det kunst de laver. At det så sagtens kan være møg-kunst (i nogles/manges øjne) er en ganske anden snak.
Aha. Man må altså ikke mene, at éns smag er ligeså god som andre, medmindre man er en af de "autoriteter", som du henviser til i det foregående afsnit (det afsnit, hvor jeg fandt én god, principiel sætning)? ... Eller man må gerne mene det, men bedrager i virkeligheden sig selv? Hvad blev der af dit eget snusfornuftige mantra "Jeg har verdens bedste filmsmag."?
Og så skriver du om "kortet som friholder én fra at gå i diskussion om emner omkring kunstformen". ... Har du nogensinde set MIG søge at undgå diskussioner om emner omkring film og filmkunst???
I know. ... Jeg hørte et hip-hop-nummer i radioen forleden. Det var ikke musik ... Og hvis nogen kommer og fortæller mig, at det VAR musik, så er det bare fordi jeg ikke befinder mig indenfor rammerne af deres begrebsforståelse.
;-)
Tak for diskussionen, din gamle røver. :-)
#269 Ericmase 13 år siden
#270 BN 13 år siden
- Da rock'n'roll blev født med Bill Haley og fik sin position cementeret af bl.a. Elvis presley, var der en masse "eksperter" indenfor medieverdenen og musikverdenen, der havde travlt med at sige, at rock'n'roll nærmest ikke var rigtig musik, og at det ihvertfald ikke var ligeså fint og kunstnerisk som klassisk, swing og jazz. (Pudsigt nok havde jazzmusikerne mødt nøjagtigt samme snobbede reaktion overfor deres musik tilbage i 1920'erne.)
- Tegneserier (dem fra hæfterne) har bestemt også haft lav status hos mange kultursnobber, idet de ikke har nydt samme kunstneriske anseelse som romaner/bøger.
- Da filmen (som underholdningsmedie) kom frem i sin tid, blev den heller ikke regnet som en kunstart på ligefod med teater.
- Blandt visse kritikere og musikere, som sætter rockmusik meget højt, har der også været en tendens til at se ned på POP-musik. Ja, indenfor musikverdenen og blandt musikkritikere og - skribenter har POP været lidt af et fy-ord.
- En anden form for snobbethed ses blandt folk, der ikke mener, at elektronisk musik eller synthesizer-musik er rigtig musik, men at musik med akustiske instrumenter og "rigtige" instrumenter var mere ægte musik, og mere kunstnerisk.
Og selvfølgelig har/havde disse mennesker lov at beholde deres mening om rock'n'roll, tegneserier, FILM, pop-musik og elektronisk musik. Men mangelen på erkendelse af, at dette jo bare er/var DERES smag, får/fik dem til at gå videre (læs: for vidt) og forsøge at tage patent på, hvad der er rigtig kunst, eller kunst i det hele taget.