I en lang sekvens vandrer planeter majestætisk over lærredet ledsaget af orkestermusik, og selvom det til tider kan være vanskeligt at gennemskue præcis, hvad der sker, er man alligevel revet fuldstændig med takket være den formidable billedpoesi. De mange effekter og CGI’en stjæler dog ikke filmen fra skuespillerne, og både Brad Pitt, Jessica Chastain og ikke mindst børneskuespillerne leverer alle førsteklasses præstationer. Det er svært at forestille sig, at nogen anden end Malick kunne slippe af sted med at lave en så eksperimenterende film som denne på så stort et budget og med disse skuespillere, men det er et lykketræf for os alle, at det er sket, for det er en stor, ekstremt ambitiøs og nærmest bindegal film, vi her er vidne til – men bestemt også en svært fascinerende en af slagsen.
Reaktionerne fra Cannes har allerede været delte, og mange vil da utvivlsomt indvende mod filmen, at den burde have været mere forklarende, mere afbalanceret og i det hele taget have opført sig mere som en almindelig film, og hvis Malick havde haft mere pragmatisk sans, var det da utvivlsomt også den vej, han havde valgt. Jeg priser mig dog mig lykkelig over, at den slags ikke er hans stærke side.
#251 BN 13 år siden
Som jeg allerede har berørt i forskellige indlæg til Kruse:
Du kan måske ikke lide det færdige arbejde, som kan ses i en given film. Men det er der sandsynligvis en del andre, der godt kan. ... Hvis du går ind og siger, at du ikke vil kalde det kunst, ene og alene fordi du ikke kan lide vedkommendes udførte arbejde, så gør du netop "kunst" til et superlativ, et rosende tillægsord, hvilket det ikke er. Kunst er et neutralt navneord, der indbefatter samtlige kunstarter der findes.
Når du bruger ordet "kunst" som et superlativ, svarer det til, at man ikke vil kalde et råddent æble for et æble, fordi det er uspiseligt - at man ikke vil kalde en kaotisk, uplejet have for en have pga. rodet og ukrudtet - at man ikke vil kalde et dårligt ben for et ben, fordi det ikke fungerer optimalt - at man ikke vil kalde en ridset cd-skive for en cd-skive pga. ridsen, o.s.v. ... Objektet straffes for sin mangelfuldhed ved at man nægter kalde det ved dets rettelige navn eller betegnelse. Navnet eller betegnelsen gøres til et superlativ.
Jeg kan i øvrigt huske den kritik, jeg selv blev mødt med, da jeg engang skrev, at hip-hop ikke er musik, eller at det ikke er RIGTIG musik. Og jeg må indrømme, at også i et sådant tilfælde er det i virkeligheden mest sagligt at sige, at hip-hop - i mine ører - er en MISLYKKET form for musik, fremfor at det SLET ikke er musik.
Nå, men vi bliver ikke enige, så jeg siger tak for kampen. ;-)
#252 Kruse 13 år siden
Her må jeg lige sige fra. Når jeg siger at jeg ikke bruger "kunst" som en superlativ, så er det også det jeg mener. Du tager det forgivet, at fordi at jeg har en anden definition af kunst end dig, så må det betyde at jeg bruger det på den måde. Jeg har med vilje ikke forsøgt at give min fortolkning af hvad begrebet kunst er, fordi at jeg ikke er den store ordkvilibrist og ikke kan forklare mig godt nok på skrift, så det ender sikkert bare ud i at jeg kommer til at skrive at jeg er nazist eller noget i den stil ;)
Jeg vil dog pointere at kunst for mig handler mere om intentionen og ikke kvaliteten, så fordi at en film er kunst efter mening, er det ike det samme som at sige at jeg synes at det er en god film. Så nej, jeg mener ikke at kunst er en superlativ. Det håber jeg at du i det mindste kan forstå, selvom at du måske ikke helt fanger hvad jeg mener kvalificere en film som kunst(da jeg ikke vil forsøge mig ud i en definition).
#253 BN 13 år siden
Okay. Fair nok.
Og tak for din humor. Jeg tænker på den her:
;-D
#254 Babo Rises 13 år siden
Men hvad kan man som seer bruge det til? Sådan helt konkret? At en bunke "fagmænd" har givet deres stemme til kende?
#255 Bates 13 år siden
Jeg bliver simpelthen nød til at tage i biografen og se den igen.,,,
#256 Skeloboy 13 år siden
Er lige på druk, har set dette, og laver kun denne post, så kan jeg huske det i morgen eller søndag :)
#257 Bruce 13 år siden
Jeg kan ikke tilføje noget, som definitionen af ordet kunst (se tidligere indlæg og link) jeg henviser til, ikke allerede giver udtryk for. Den definition ser netop IKKE kun ordet kunst som et neutralt navneord og giver fint udtryk HVORFOR.
Igen. Definitionen giver fuldkommen udtryk for mit synspunkt af kunst og giver i den korte synops fuld svar på tiltale. Jeg køber ikke den definition af ordet kunst, som betragter alt som kunst og alle som kunstnere, blot de nærmest bekender forsøger at "prøve deres kræfter af i en kunstform". Det er en ren devaluering af begrebet kunst ifht. hvad man faktisk engang forstod ved det.
#258 BN 13 år siden
Aha. Men den tekst, du dér henviser til (i #246), er jo ikke nogen definition, men snarere en holdningserklæring om, hvad kunst efter skribentens mening IKKE er. Hvis det er hvad du henholder dig til, så forstår jeg ligeså lidt dit bud på betydningen af "definition" som jeg forstår dit bud på betydningen af "kunst".
Men hvad forstod man da tidligere ved begrebet "kunst"?
Her har du svaret, hentet fra Ordbog over Det Danske Sprog: "5) (udviklet af forb. de frie, skønne kunster (jf. bet. 2.1-2); i nu br. anv. ved indflydelse fra ty., hvor begrebets omraade især er fastslaaet af Herder, Goethe, Schiller; især æstet.) fremstilling af et sindsbevægende indhold, en sjælelig værdi, i anskuelig form (billede, idé, symbol); dels (og nu oftest) om de bildende kunster (tegne-, maler-, billedhuggerkunst og til dels bygningskunst), dels om musik og digtekunst; ogs. om de udøvende (reproducerende) kunstarter som sang-, danse- og skuespilkunst; især i ent. og ofte i best. anv., om kunstnerisk fremstilling, kunstneriske bestræbelser, om personer, som giver sig af hermed, og (undertiden ogs.; jf. bet. 6.2) om resultaterne heraf, de kunstneriske frembringelser. *hil! Kunstens Gudinder (dvs.: gudinderne for de bildende kunster, dans og musik)! Bagges.V.193. *At gavne, medens vi fornøie, | Har vi bestandig havt for Øie, | Da det er Kunstens Hovedsag. Oehl. SH.23. Vee det Land, hvor Kunsten forgiæves søger om Brød! VSO. Individer, som staae paa et høit Trin i Stat eller Kunst eller Videnskab. Heib.Pros.II.345. *I min Kunst har jeg (dvs.: en billedhugger) hjemme | Som en Mester i mit Fag. PMøll. I.135. *Konsten kom med Døden ind i Livet. PalM.VII.66. Anmelderne forstaa sig endnu mindre paa Kunsten, end Publikum. Bøgh.III.339. VKuhr.ÆsthetiskOpleven.(1927).119. For Kunst, Digtning og Videnskab havde de tørre Romere . . ingen medfødt Sans.NMøll.VLitt.I.497. dansk, hollandsk kunst (osv.) ┆ kunsten for kunsten olgn. (efter fr. l'art pour l'art) løsen for “artismen”, en kunstnerisk bevægelse, der (som modsætn. til tendensdigtning og -kunst) hævder, at det kunstneriske arbejde ikke skal have anden hensigt end det skønne i sig selv (kunsten skal være sig selv nok). Wanscher. RM.71. om de enkelte omraader for kunstnerisk virken. Musiken er en fornøyelig Konst. Høysg.S.12. Comedien kan meget vel forsvare sin Plads iblandt de andre Konster. PAHeib.Sk.III.269. *Hvor nu Himlen | Er altid blaa (dvs.: i Syden) . . | Der vaagner Strængelegens, Sangens Kunst. Oehl.III.114. Formernes, Farvernes, Tonernes og Ordets Kunst. ClWilkens.Æst. 186. Dansens Kunst. VKuhr.ÆsthetiskOpleven.(1927).114. jf. bet. 4.2: Hauch (har) i Guldmagerkunsten . . villet symbolisere Poesien som den magiske, mystiske Kunst (Brandes.I.387: den hemmelighedsfulde Tryllekunst), der forstaaer at forvandle Alt til Guld. Brandes.DD.34. bildende kunst, se II. bilde 1.1. dannende kunst(er), se danne 4.1. de saakaldte “efterlignende Kunster” (dvs.: de bildende Kunster og Ordets Kunst). VKuhr.ÆsthetiskOpleven.(1927).136. Til disse producerende Kunster knytter sig saa stundom reproducerende, som den udøvende Musik- og Skuespilkunst. Sal.2XIV.899. nu især om underafdelinger inden for de enkelte kunstarter: de dekorative Kunster (fik under Gustav III's) Regering en saadan Udvikling, at man med Rette taler om en “Gustaviansk Stil” i Interiører og Kunsthaandværk. EHannover.SvK.31. Ord som Kunsthaandværk, anvendt Kunst og dekorativ Kunst vinder . . mere og mere Indpas (i st. f. “kunstindustri”). Sal.2XIV. 915. grafisk(e) kunst(er), se grafisk 1. den lille kunst, se lille. den sorte kunst (dvs.: en art kobberstikkunst), se sort. den stumme kunst, se stum. m. overgang til bet. 1, efter præp. med, om en kunstners færdighed, dygtighed. (kunstneren) giorde et billede med konst paa det skiønneste (1871: han (fremtvang) ved Kunsten Ligheden til en større Skønhed). Visd.14.19(Chr.VI). en Mand, der komponerede al Slags Dandsemusik med stor Kunst. Hauch.VII.398. *med herlig Konst han danned | Først en Hund og saa en Hjort. PalM.VIII.32."
.....
Som du kan se dækker over "kunst" særdeles bredt (og ganske neutralt) over alle de forskellige kunstarter.
Og i gamle dage lød en del af definitionen på "film" interessant nok sådan her:
" 2.2) (især i best. f.) levende billeder som kunstart."
#259 Bruce 13 år siden
Du har ret. Det er ikke ord, som egentlig definerer begrebet kunst, som jeg gerne vil opfatte det. Og jeg vil heller ikke i ord kunne beskrive et begrebsapparat, som kan tjene som en fuldkommen entydig og tilfredsstillende forklaringsmodel af kunst. Det lader sig ikke gøre for andre, hvorfor man har "kastet håndklædet i ringen" og udvandet begrebet og gjort det altomfavnende og ligegyldigt. I det mindste kan jeg trække uhyrlighederne ud af begrebsforståelsen igen, ved netop at henvise til, hvad kunst IKKE er og ikke BURDE være.
Man kan måske sige oprøret mod kunst og forståelsen af kunst, havde sin pioneer i Dadaismen for en 100 år siden og at denne med tiden fik "tilhængere" nok til at kunne erodere forståelsen af kunst, bragte kunstinstitutioner i knæ og åbnede op for en langt mere favnende vurdering af, hvad der er kunst. Denne udvidelse har for mig fuldkommen devalueret ordet kunst, netop fordi enhver uden nogen håndværksmæssig forståelse for eller interesse i en given kunstform, nærmest blot ved en hensigtserklæring og et "sving med penslen", kunne erklære sig værende kunstner eller kunstskabende. At kunne betragte et "cinematic train wreck" som Uwe Böll som kunstner, er således et storslået vidnesbyrd om kunstbegrebets totale nedsmeltning.
Neutralt? You must be kidding? Du tager vel ikke en ordbogs forsøg på at give eksempler på ordets forskellige måder at blive brugt og forstået på, som indtægt for, hvorledes kunstbegrebet er forstået i "gamle dage"?
Du glemmer lige sætningen derefter:
den Ringeagt, der i vide Kredse næres for Filmen som Kunstart.
Der er altså ikke megen sandhed at finde i én sætning i den danske ordbog 1700-1950 omkring film som kunstart, udfra ordet "Film". Der er tale om en total drænelse af argumentation og en sætningsopsætning, som alene skal give en forståelse af ordet film, udfra ordets fremstilling, om det er i bestemt form bl.a. Dette giver ingen mening, ligesom min tilføjelse, at der næres ringeart for film som kunstart i vide kredse, også er taget ud af kontekst. Ordbogen tjener ene og alene som retningslinier for ords brug og ikke som leksikon, som leverer argumentation for ordenes indhold.
#260 Fellaheen 13 år siden