I en lang sekvens vandrer planeter majestætisk over lærredet ledsaget af orkestermusik, og selvom det til tider kan være vanskeligt at gennemskue præcis, hvad der sker, er man alligevel revet fuldstændig med takket være den formidable billedpoesi. De mange effekter og CGI’en stjæler dog ikke filmen fra skuespillerne, og både Brad Pitt, Jessica Chastain og ikke mindst børneskuespillerne leverer alle førsteklasses præstationer. Det er svært at forestille sig, at nogen anden end Malick kunne slippe af sted med at lave en så eksperimenterende film som denne på så stort et budget og med disse skuespillere, men det er et lykketræf for os alle, at det er sket, for det er en stor, ekstremt ambitiøs og nærmest bindegal film, vi her er vidne til – men bestemt også en svært fascinerende en af slagsen.
Reaktionerne fra Cannes har allerede været delte, og mange vil da utvivlsomt indvende mod filmen, at den burde have været mere forklarende, mere afbalanceret og i det hele taget have opført sig mere som en almindelig film, og hvis Malick havde haft mere pragmatisk sans, var det da utvivlsomt også den vej, han havde valgt. Jeg priser mig dog mig lykkelig over, at den slags ikke er hans stærke side.
#271 Fellaheen 13 år siden
Men ok, så bruger vi din definition, hvor der kun findes "vellykket" og "mindre vellykket kunst". Jeg mener stadigvæk at film, der ikke søger nogen sandhed eller transcendens eller blot italesætter sådanne begreber, er dårlig kunst, mislykkede i enhver kunstnerisk henseende. Og det er derfor jeg synes det er uretfærdigt at sætte dem ind i en kunstsammenhæng; de søger jo noget andet end kunsten gør. Deres mål er fænomenologisk og pragmatisk ligesom en fodboldkamps og at kalde dem "mislykket kunst" må være kategoriforvirring - så hellere kalde dem spændende, underholdende, ophidsende, sjove og måle dem efter den slags succeskriterier.
Til gengæld synes jeg det er meget klart, at hvis man begynder at kalde pragmatiske actionfilm for "god kunst", så er man lykkedes med at dekonstruere begrebet på en måde der vel kun kan benævnes afgudsdyrkelse. Det er der heldigvis ikke så mange der gør fordi de kender deres egne yndlingsfilms eller yndlingsbøgers utilstrækkelighed og tak for det. En ting er at kunsten mister sin relevans, hvilket er sørgeligt nok, en anden er at ordet mister sin mening, bliver altinkluderende eller kommer til at betyde noget helt andet. DET er dekadence, biomagt, en-dimensionalisering, diskursiv voldtægt eller hvad man nu ønsker at kalde vores nuværende tilstand.
Sagen er at "kunst" som begreb betyder noget rent menneskeligt, det har en rolle i mange menneskers liv, og hvis vi ødelægger begrebet ødelægger vi også en del af os selv. Kunst er ikke bare noget "subjektivt", det er subjektivit indenfor en vis bestemmelse, men det er ikke bare alt. Det har en mening og der er en grund til at det findes, det er en personlig mulighed for at artikulere det sublime og det harmoniske, eller et "rum for drømme" som Lynch siger. Og det er meget vigtigt.
På hvilken måde hænger "folk der har en uddannelse og derfor er med i en elite" sammen med "fisefornemme, elitære kultursnobber, der så gerne vil stå som eksperter og bedrevidende i forhold til andre"?
Mainstream-film kan sagtens være kunst, Casablanca, Once Opon A Time In America, en håndfuld westerns, 2001, Taxi Driver, Raging Bull, mv., er glimrende eksempler på det. Underholdning er overhovedet ikke det modsatte af kunst - det er bare ikke kunst i sig selv (hvilket ikke vil sige at det ikke er en kunst, altså en kunnen eller en lære, det er bare ikke kunst i den filosofiske betydning af begrebet med fokus på det sublime). Twin Peaks var da en skide underholdende serie og det gør den jo ikke til et mindre kunstværk.
Hold nu op med det der anti-elite-pis. Som om den initiale modstand mod rockmusik, jazz, tegneserier som kunstform, film, pop og elektronisk musik blev anført af veluddannede elitære kunstsnobber, der undertrykte folkets rigtige smag. De fleste af de ting, du nævner, er jo startet som progressive ting udenfor mainstreamen og har haft ENORME roller i anti-mainstream-bevægelser.
#272 Bruce 13 år siden
#273 Zabriskie 13 år siden
#274 RasmusFL 13 år siden
jeg er så enig her. Malicks drømmende stil er ikke bare et formgreb, men uadskilleligt ift. historien. Det du siger om the magic hour er godt observeret og klart medvirkende til at give filmen sit sindssygt nostalgi-skrøbelige 'feel'
#275 Bruce 13 år siden
#276 Fellaheen 13 år siden
#277 BN 13 år siden
Kunst ER underholdning, adspredelse - ikke en livsnødvendighed ligesom f.eks. mad og drikke. Kunst KAN VÆRE være meningsfyldt i forskellig grad, men behøver ikke at være det for at være kunst. At gøre det til en betingelse, at kunst "skal søge en sandhed eller en transcendens" for at være kunst, er 100 procent din og andres hjemmestrikkede idé. ... Det er rent ud sagt noget gøgl, ja, kunstsnobberi. ... Og det kan du for min skyld vælge at blive fornærmet over, at jeg siger. Men sådan er det.
Årh, hold dog op, mand ... Al kunst kan deles op i kategorier: der er f.eks. kunst der er lettilgængelig eller ligetil, og der er kunst, der er svært tilgængelig og mere avanceret/kompliceret. (Og nej, dermed har jeg ikke dækket alle de kategorier, man kan dele kunst op - jeg har blot nævnt et eksempel.) Det lettilgængelige maleri kan være fuldstændig naturalistisk, ja, en aftegning, kopi af virkeligheden (en person, bygninger, natur o.s.v.), mens et mere "avanceret" maleri måske har et abstrakt eller surrealistisk motiv. Den lettilgængelige musik kan være en simpel, melodiøs popmelodi, mens den svært tilgængelige/mere krævende musik kan være et mere sammensat, mere eksperimenterende stykke musik. En film kan være let underholdning (omend stadig have et meningsfyldt indhold, som man menneskeligt kan associere til - 'Heat' og 'Inception'), eller den kan have et eksperimenterende (film)sprog eller narrativ og afprøve nye ting, samt have et tankevækkende plot (såsom '2001').
Det er ikke kun de "tunge", svært tilgængelige film, der er kunst. Det er med film som det er med alle andre kunstarter: der er noget for øjet og/eller øret og for sindet og følelserne, ja, det kan altsammen spænde fra det rent underholdende til det mere intellektuelle eller tankevækkende. Og mange film befinder sig ikke kun i den ene eller den anden side af skalaen. ... Men jo, vel er der film hvor der mest er noget for øjet og knap så meget eller ingenting til sindet.
Kunst er underholdning og adspredelse: man kan nyde et flot maleri og dekorere et værelse eller rum med det, UANSET om det er den ene eller anden type maleri. Man kan nyde musik og/eller finder det spændende at fordybe sig i deN, UANSET hvilken type musik det er. Og man ser en film for at lade sig adsprede, måske inspirere. Det er en fritids-syssel eller et tidsfordriv (medmindre man da selv lever af at lave film), kort sagt en form for underholdning eller adspredelse. Det er meget muligt, at man personligt foretrækker filosofisk anlagte film eller sandhedsøgende film (som du kalder det) - men det er stadig underholdning.
Ja, både kunst og underholdning er nødvendig. Og m.h.t. Lynchs udtalelse om et "rum for drømme", så kan man også "drømme" ved hjælp af underholdningsfilm, eskapistiske eventyr, dramaer og komedier. Og i mange tilfælde kan der være ligeså meget "sandhed" og og mening at finde i disse film; sommetider tydeligt, til andre tider let skjult under overfladen (hvor man så blot behøver at grave en smule).
Jo, det er. Som jeg allerede har været inde på i dette indlæg, så kan noget kunst bare være for øjet og ikke for sindet.
Tjah, når de dukkede op i en sammenhæng hvor vi diskuterede mit angreb på en elite bestående af kultursnob, lød det i mine ører som en indvending. Sagen er jo, at jeg aldrig har udtrykt kritik af, at nogle studerer eller uddanner sig m.h.t. filmmediet, eller at der findes filmkritikere, som der lyttes meget til.
"Undertrykte folkets rigtige smag"?? Hvem i alverden har talt om dét? Du har tydeligvis ikke forstået min pointe. Min pointe var, at mange toneangivende personer i forskellige generationer har forsøgt at "sætte sig" på eller tage patent på, hvad der var kunst eller rigtig kunst. Og selvfølgelig har absolut INGEN kunnet forhindre folk i at være uenige, men ikke desto mindre har holdningen hos "eksperterne" stadig været: 'Jamen, det ved VI lidt mere om folk i almindelighed.'
Og utroligt køber mange - dig og Bruce inklusiv - stadig argumentet.
Hav en god aften.
#278 BN 13 år siden
Disse to film var måske nok dårlige eksempler på "let" underholdning, eftersom jeg nærmere vil placere dem i midten. Men det kunne så være film som 'The Bourne Supremacy' og 'The Shawshank Redemption', der udover at underholde også reflekterer over tilværelsen, samt over det at komme videre som menneske efter at have fået skrammer på sjælen.
For at blive forstået ret, vil jeg lige pointere, at jeg mener, at kunst er EN FORM FOR underholdning og adspredelse, som jeg også udtrykker det lidt længere fremme i samme afsnit.
Ups!
Fixed.
#279 Bruce 13 år siden
Det er jo så bare lige det, at "sådan er det ikke". "Sådan er det" er statisk og begrebet "kunst" har været gennem dynamiske 100 år, hvor det er blevet forsøgt fortolket, angrebet og på mange måder kompromitteret og søgt betydningsmæssigt ændret. Fordi du måtte mene, at du er i en situation, hvor du er støttet af et flertal af din opfattelse, så er og bliver betydningen af ordet ikke skrevet i sten, eftersom der stadig er masser, som har en helt anden opfattelse heraf og som deraf bruger ordet i en anden kontekst.
Og heri giver jeg dig ret. Det er nemlig ikke kun forbeholdt film i specifikke klæder at kunne være kunst. Kvalitetsmæssigt håndværk kan optræde overalt og filmmæssigt vil det kunne findes i en Tarkovskij film, en Dreyer film, eller en good ol' americana western af John Ford.
Ja, jeg køber stadig argumentet, at nogle ved mere om det de snakker om end andre, qua uddannelse og erfaring, og deraf har tendenser afspejlet af et kuld af disse, interesse i et filmhistorisk aspekt.
#280 Babo Rises 13 år siden