I en lang sekvens vandrer planeter majestætisk over lærredet ledsaget af orkestermusik, og selvom det til tider kan være vanskeligt at gennemskue præcis, hvad der sker, er man alligevel revet fuldstændig med takket være den formidable billedpoesi. De mange effekter og CGI’en stjæler dog ikke filmen fra skuespillerne, og både Brad Pitt, Jessica Chastain og ikke mindst børneskuespillerne leverer alle førsteklasses præstationer. Det er svært at forestille sig, at nogen anden end Malick kunne slippe af sted med at lave en så eksperimenterende film som denne på så stort et budget og med disse skuespillere, men det er et lykketræf for os alle, at det er sket, for det er en stor, ekstremt ambitiøs og nærmest bindegal film, vi her er vidne til – men bestemt også en svært fascinerende en af slagsen.
Reaktionerne fra Cannes har allerede været delte, og mange vil da utvivlsomt indvende mod filmen, at den burde have været mere forklarende, mere afbalanceret og i det hele taget have opført sig mere som en almindelig film, og hvis Malick havde haft mere pragmatisk sans, var det da utvivlsomt også den vej, han havde valgt. Jeg priser mig dog mig lykkelig over, at den slags ikke er hans stærke side.
#281 BN 13 år siden
Jeg har nu ikke observeret noget flertal, der støtter mig. Og jeg er også ligeglad. Når man ser på grundbetydningen af ordet "kunst", nemlig 'færdighed', står det klart, at ordet er neutralt og dækker over evner og færdigheder (og i sidste ende frembringelser) indenfor teater, musik, skuespil, film, malerier, skulpturer o.s.v.
Godt, at der i det mindste er NOGET, vi kan blive enige om. Men netop det du skriver her om "Tarkovskij film, en Dreyer film, eller en good ol' americana western af John Ford", samt det KeyzerSöze skrev om, at "Mainstream-film sagtens kan være kunst", og hvor han konkret nævnte "Casablanca, Once Opon A Time In America, en håndfuld westerns, 2001, Taxi Driver, Raging Bull", beviser jo, at I bruger ordet "kunst" som et rosende tillægsord (et superlativ), for det er jo tydeligvis film, I kan lide.
Jeres definition af "kunst" lyder derfor mistænkeligt meget sådan her:
"Kunst: film, VI kan lide"
;-)
#282 Bruce 13 år siden
Øhh nej. Hvis det stod så klart, så ville det ikke være så svært at evaluere begrebet, som det nu engang er:
http://en.wikipedia.org/wiki/Art
Jeg har tidligere nævnt Battleship Potemkin som en film, hvis håndværk og betydning jeg respekterer og anerkender, men som jeg egentlig ikke kan lide, så nej, det har ikke noget med at jeg kun påfører film betegnelsen kunst, som jeg personligt kan lide. Overhovedet ikke.
Og det kan vi jo så nu konkludere, ikke er sandt :)
#283 BN 13 år siden
Både ja og nej. Ja, fordi du/I anerkender visse film, som I ikke kan lide. Og nej, fordi I stadig udelukker lette underholdningsfilm fra kategorien 'kunst' og ikke gør det ud fra sproglige betragtninger, men udelukkende ud fra jeres mening om indholdet og f.eks. den pågældende instruktør. Så jeres definition styres stadig af jeres smag, hvilket det ikke gør i MIT tilfælde.
P.S. Wikipedia glemmer ligesom jer at tænke på, at film er en kunstart akkurat ligesom malerier, skupturer, musik ... etc. Og det er den samme brøler med, at ordet nærmest behandles som et superlativ, hvor man endelig skal være åhh så forsigtig med at hæfte det på de "forkerte" ting.
#284 Bruce 13 år siden
Som jeg skrev tidligere:
Det er nemlig ikke kun forbeholdt film i specifikke klæder at kunne være kunst
Og derved har jeg heller ikke udeladt "lette underholdningsfilm".
Næ! Der er ingen der glemmer og der er ingen brøler, for der foreligger ingen endegyldig sandhed omkring betydning og forståelse af begrebet "kunst".
#285 BN 13 år siden
Okay, det ser ud til, jeg huskede forkert. Det var KeyzerSöze der talte om "pragmatiske actionfilm", mens du selv blot har nævnt Uwe Böll.
Jamen, jeg tror faktisk, at mens du og jeg er uenige i TEORIEN (altså alene omkring definitionen), så vil vi vi om ikke i absolut, så ihvertfald i HØJ grad være enig i PRAKSIS om, hvad der er filmkunst.
Aha. Så har du altså ingen indvendinger imod, at jeg forstår "kunst" som et samlende udtryk om samtlige kunstarter og udøvelsen af dem?
*skynder mig at springe i dækning for en eventuel maskinpistol-salve*
#286 Bruce 13 år siden
Nej da. Du er da i din gode ret til at mene noget andet end jeg :)
#287 BN 13 år siden
Hmm ... så døde dén diskussion! ;-)
#288 Corgan 13 år siden
Endelig!!!
#289 BN 13 år siden
Bortset fra:
Bruce, jeg kunne godt tænke mig at starte helt forfra med vores emne, da jeg synes, der er nogle ting, vi endnu ikke har fået vendt i luften.
#290 Skeloboy 13 år siden