I en lang sekvens vandrer planeter majestætisk over lærredet ledsaget af orkestermusik, og selvom det til tider kan være vanskeligt at gennemskue præcis, hvad der sker, er man alligevel revet fuldstændig med takket være den formidable billedpoesi. De mange effekter og CGI’en stjæler dog ikke filmen fra skuespillerne, og både Brad Pitt, Jessica Chastain og ikke mindst børneskuespillerne leverer alle førsteklasses præstationer. Det er svært at forestille sig, at nogen anden end Malick kunne slippe af sted med at lave en så eksperimenterende film som denne på så stort et budget og med disse skuespillere, men det er et lykketræf for os alle, at det er sket, for det er en stor, ekstremt ambitiøs og nærmest bindegal film, vi her er vidne til – men bestemt også en svært fascinerende en af slagsen.
Reaktionerne fra Cannes har allerede været delte, og mange vil da utvivlsomt indvende mod filmen, at den burde have været mere forklarende, mere afbalanceret og i det hele taget have opført sig mere som en almindelig film, og hvis Malick havde haft mere pragmatisk sans, var det da utvivlsomt også den vej, han havde valgt. Jeg priser mig dog mig lykkelig over, at den slags ikke er hans stærke side.
#311 Babo Rises 13 år siden
jo men kubrick og malick er alligevel så forskellige i deres udtryk.
#312 BN 13 år siden
Ja, det ved jeg godt. Men da din egen positivitet, som bringer dig op på 7/10, tilsyneladende mest er baseret på, at det er en flot film, syntes jeg bare, jeg ville nævne, at det eftertænksomme, langsomme og dvælende, som er noget helt grundlæggende Kubrick og Malick har til fælles (uden at deres film derudover ligner hinanden), ikke er noget der afskrækker mig - faktisk tværtimod.
#313 Høegh 13 år siden
#314 Skeloboy 13 år siden
#315 Bruce 13 år siden
#316 Høegh 13 år siden
Jeg er helt enig her.
Men det var dog et forstyrrende element for mig, mens lige de scener stod på.
Ved gensyn forestiller jeg mig dog (håber) at det vil virke mindre irriterende.
#317 RasmusFL 13 år siden
Min første oplevelse med 'The Tree of Life' kunne på ingen måde yde mine forventinger retfærdighed. Jeg ved ikke hvad jeg forventede. Noget der var større end en film, tror jeg - hvor åndssvagt det så end må lyde.
'The Thin Red Line' var forinden placeret hos mig som den hidtil mest 'ultimative' film, jeg til dato havde oplevet. Med 'ultimative' menes der at filmen rammer nogle følelsesmæssige, nærmest spritituelle toner i mig som andre film kun har gjort tilnærmelser til. Måske med undtagelse af 'Lost in Translation', men det er en helt anden snak.
Jeg gik ud efter første gennemsyn af 'Tree of Life' og følte mig tilfreds, men også en smule tom. Det var så dét. En fantastisk velspillet, velfilmet, kolossalt ambitiøs og transcendent kunstnerisk storfilm af den slags, jeg burde sælge min sjæl til. Men noget holdt mig tilbage. Var det mine venner jeg havde taget med ind og se filmen og hvis interesse i Malicks dvælende filmsprog jeg betvivlede undervejs? Var det min placering i biografen, der lige netop var så tæt på lærredet at jeg fulmede efter sammenhæng i billederne? Efter var det i det hele taget bare det at se en film, jeg havde ventet på med æresfrygt i 3-4 år?
Jeg vidste i hvert fald at jeg måtte prøve igen. 5/6 til denne film virkede ikke rigtigt, selvom det var det, der først faldt mig ind.
Anden runde var noget andet. Noget større. Det var ikke en forløsning, snarere et chok af at gense en film så kort tid efter og nærmest opdage den på ny. Intet føltes overflødigt, alt var overvældende. For første gang siden..... Ja, jeg ved ikke hvornår jeg nogensinde har grædt i en biograf. Men 'Tree of Life' tvang mine tårer frem til sidst og den epilog, der første gang føltes over-himmelråbende, tæt på sentimentalt skar i mit hjerte. Jeg og mine to venner (der ikke havde set filmen før) vandrede ud af biografen. De sagde 'ret fed film'. Jeg var opløst i tårer og viste jeg havde set noget af det flotteste. Eller smukkeste. Eller bare bedste.
10/10
(folk er velkommen til at tro at jeg nærmest tvang mig selv til at smide denne topkarakter efter filmen. Det er ikke tilfældet. Disse folk burde åbne dem selv og få den samme, rensende oplevelse som jeg selv fik, hvad end det er ved gensyn eller ej)
#318 Babo Rises 13 år siden
Man narrer vel også kun sig selv. Og vi kender alle det med at film kan vokse ved gensyn.
Man må jo stå, hvor man står. Der er ingen krav for, at filmen bare skal være 10 gange federe ved gensyn. Jeg vakler mellem 7-8, og der regner jeg også med at stå stabilt, også fordi jeg ikke føler det store behov for at se den igen. Så folk burde vel bare bedømme den, som de plejer.
#319 RasmusFL 13 år siden
Men mener bare på en eller anden måde at filmen rører ved noget, som mennesker ikke burde kunne undgå at interessere sig for. Hvorfor er jeg her og hvorfor er jeg den, jeg er i dag? Det er vel på en måde det spørgsmål, Malick stiller.
#320 RasmusFL 13 år siden
[url= - Sycamore[/url]
9 minutters musikalsk ekstase, selvom formen er velkendt