Den franske techno-duo Daft Punk står bag soundtracket, som fornemt krydrer storladen orkestermusik med elektroniske toner – en hypnotisk hybrid af to vidt forskellige stilarter, der fornemt afspejler en film, som selv svæver mellem den virkelige verden og computerens univers. Instruktøren Joseph Kosinski fortjener i øvrigt ros for beslutningen om at præsentere sekvenserne i den virkelige verden i 2D, mens scenerne i computerverdenen er i 3D. Dermed bliver overgangen mellem de to universer mere forbløffende, og selv ikke “Avatar” havde en lige så imponerende dybde i sine 3D-billeder.
Man behøver ikke at have set den første “Tron” for at forstå toeren, men det vrimler med muntre referencer til originalen. Et enkelt fantastisk øjeblik, som ingen af filmens talløse trailere har vist, vil formentlig få “Tron”-fans til at skråle af ren og skær jubel. De fans har efter tre årtier omsider fået den fortsættelse, de har ventet på… En respektfuld cadeau til forgængeren og samtidigt et spændende springbræt til fremtidige “Tron”-eventyr.
Se også: Filmz TV: EKSKLUSIVT “Tron: Legacy”-interview med Jeff Bridges og co.
#1 IK 14 år siden
#2 Bobby Singer 14 år siden
En mildest talt fremragende film.
3D effekten er også mere imponerende i den her film end i Avatar, hvor den her ikke bruger 3D hele tiden, men gemmer effekten til specielle scener som giver dem ekstra slagkraft.
#3 Hr. Nielsen 14 år siden
#4 filmz-Sichlau 14 år siden
Overgangen fra 2D til 3D kan måske sidestilles med overgangen fra sort/hvid til farve i Troldmanden fra Oz. Det var i hvert fald det først jeg tænkte da jeg læste det.
#5 sluppermand 14 år siden
#6 bnm 14 år siden
#7 Moog 14 år siden
Jo dele af den virkelige verden var også i 3d
#8 Michael Andersen 14 år siden
Stilen er mothertrucking awesome og gennemført. Der er også virkelig drøn på lydsiden. Lige fra starten, hvor man ser en enkelt streg udvikle sig til en hel verden, imens man hører [url= her[/url], var jeg solgt :)
Den unge CGI-udgave af Jeff Bridges er det eneste der stikker forkert ud, men den identiske CLU-udgave havde jeg underligt nok ikke det store problem med. Det kan måske skyldes at CLU er en computerskabt figur i filmen, og så var det falske aspekt lidt nemmere at sluge.
3D'en er den mest imponerende jeg har set til dato. Ikke noget "in your face"-bras, men 3D som jeg elsker det: et vindue ind til en anden verden, som man bliver en del af i stedet for at sidde og dukke sig hele tiden. Det er også fedt at opleve når normalt "flade" skuespillere får form. Jeg nød i hvert fald at kigge på formerne på hende den blonde computerchick :)
Hvis Myrepip, tiany og I andre 3D-modstandere kommer forbi min arbejdsplads – og I bagefter kan se mig øjnene og stadig mener at 3D bare er noget bras, så er det lige før jeg af egen lomme vil tilbyde jer at få pengene tilbage :D
#9 Wangsgaard 14 år siden
#10 Kruse 14 år siden